HB-medlem: Både formand og næstformand i fare

Presset for et formandsopgør i DJ vokser. Hvis ikke DJ ændrer politik over for offentlighedsloven, så må både formanden og næstformanden prøves på et ekstraordinært delegeretmøde, siger medlem af hovedbestyrelsen, Karin Mette Petersen.
07.05.2010 · 13:56

Presset for et formandsopgør i DJ vokser. Hvis ikke DJ ændrer politik over for offentlighedsloven, så må både formanden og næstformanden prøves på et ekstraordinært delegeretmøde, siger medlem af hovedbestyrelsen, Karin Mette Petersen.

Efter godt 11 år som formand for Dansk Journalistforbund (DJ), er der flere røster i forbundet, der ytrer kritik af forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård - og taler åbent om et muligt formandsopgør. Det skriver Fagbladet Journalisten i den seneste udgave, der udkom i går.

Og nu melder endnu en stemme sig blandt de kritiske røster.

»Jeg synes, at Mogens på mange måder gør det godt; det gælder blandt andet på den mediepolitiske front. Men afgørende for mig er sagen om offentlighedsloven. Han bør ændre DJ's politik i overensstemmelse med den kritik, der er kommet, blandt andet fra kredsformænd og gravende journalister,« siger medlem af hovedbestyrelsen og tillidsrepræsentant på DR Nordjylland, Karin Mette Petersen, til Journalisten.dk.

Karin Mette Petersen har selv været en af dem, der tidligere åbent har kritiseret ledelsen i sagen om offentlighedsloven - og for hende er det den afgørende sag i forhold til et eventuelt formandsopgør.

»Det væsentlige er, hvad der kommer til at stå i DJs høringssvar til selve lovforslaget. Lovforslaget kommer formentlig til efteråret. Her skal det klart og utvetydigt fremgå af DJs høringssvar, at DJ er imod alle indskrænkninger af åbenheden. Og at vi anbefaler en fjernelse af bl.a. paragrafferne om ministerbetjening,« siger hun.

Hvis der ikke er tid til, at DJ kan ændre sit høringssvar, så mener Karin Mette Petersen, at forbundet må indkalde til et ekstraordinært delegeretmøde.

»Hvis vi bliver presset på tiden i forhold til lovens vedtagelse, må der indkaldes til et ekstraordinært delegeretmøde. Hvis formandskabet, Mogens og Fred, ikke er i overensstemmelse med flertallet af de delegerede, må de efter min opfattelse begge gå af,« siger hun.

Læs også artikel fra Fagbladet Journalisten: Nedtælling til formandsopgør

Kommentar

07/05/2010 - 18:52

Per Roholt

Endnu en gang demonstrere Journalisten sin totale mangel på forståelse for spillet  i en politisk ledet organisation. I stedet for at skrive om fiktive formandsopgør, burde Journalisten overveje, hvoran det kan være at så mange medlemmer på Fagligt Forum giver udtryk for at Journalisten ikke er et relevant medie for dem.

vh

Per Roholt

07/05/2010 - 20:16

Michael Martensen

Roholt, tror du, at det er en smart afværgemanøvre fra fagbladdets side?

-:)

08/05/2010 - 14:37

Finn Arne Hansen

For nylig kunne man i Journalisten læse, at forbundet har spildt en million kr. på en eller anden net-løsning, som ingen anede hvad skulle gøre godt for. Det svarer kun alt for godt til den gang, man brugte 250.000 kr. på et væltet semikolon som erstatning for DJ's ellers udmærkede logo. Hvad om man i stedet for brugte lidt penge og kræfter på at få et ordentligt debatmodul her på siden? Det er umuligt at følge en debat eller finde et kun få dage gammelt debatindlæg. Først kommer der en artikel om en emne, og så begynder medlemmerne at diskutere under det indlæg. Så skriver journlaisterne på Journalisten.dk en opfølger, og så begynder folk at debattere under den artikel. Og pludselig er debatten spredt over tre-fire-fem indlæg. Det er en ommer.

Finn Arne Hansen, K-gruppen

08/05/2010 - 21:25

Michael Bjørnbak Martensen

@

Du kan følge med, ved at lægge sitet ind i en rss-læser - men bortset fra det, så har du helt ret. Det er beskæmmende at se forbundet og fagbladet vælte sig i løsninger, der er ringere end studenter laver i deres fritid.

 

11/05/2010 - 11:01

Jakob Elkjær

Kære Finn Arne Hansen,

 

Vi har tidligere haft mulighed for, at læserne selv kunne oprette emner. Det resulterede desværre i, at der blev oprettet emner, som ikke er relevante for vores fokus på medie- og kommunikationsbranchen. For eksempel blev der engang oprettet en diskussion af Christian IV’s virke som konge. For at skærpe fokus åbnede vi for kommentarer til alle historier og debatindlæg. Det har givet en mere fokuseret debat, som tager udgangspunkt i de emner, vi dækker - og det er vi glade for.

 

Vi har også indført retningslinjer, som betyder, at vi nu aktivt går ind og fjerner indlæg, som er lovstridige og æreskrænkende, anonyme eller blot irrelevante og ringe. Opstramningerne har betydet, at debatten er blevet bedre, og at den i mindre grad er domineret af nogle få debattører.

 

Du har imidlertid ret i, at det kan være svært at finde rundt i ældre debatter. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedre i fremtiden? Vi har ikke resurser til at ansætte debatredaktører eller lignende, men vi overvejer at lave et debat-subsite, hvor man kan følge rullen af debatindlæg tilbage i tiden, som man kan nu med nyheder. Det skulle gøre det lettere at finde ældre debattråde. Ville det være en hjælp?

 

Med venlig hilsen

Jakob Elkjær, redaktør

11/05/2010 - 12:25

Karin Rønnebæk

Det ville være godt med et debatforum på Journalisten.

Der har været et debatforum på Dansk Journalistforbund, hvor debatten rigtig nok gik amok. Men det må være en opgave for Journalisten at løse. 

Hvem bestemmer, hvem der blogger på Journalisten? For en måneds tid siden var der pludselig et indlæg om atomkraftens fortræffeligheder med udokumenterede påstande. Den blog havde dybest set intet som helst med journalistik at gøre. Den var skrevet af formanden for Reel Energi Oplysning

Jeg tillod mig at indsendte et link til en fotoserie af den amerikanske fotograf Paul Fusco 'Chernobyl legacy', der fortæller en ganske anden historie. Min kommentar blev slettet uden yderligere forklaring.

Skal Journalisten censurere sig selv og medlemmer, selv når de gængse paragraffer er overholdt?  

 

12/05/2010 - 12:50

Finn Arne Hansen

> Jakob

Det lyder okay som en slags løsning. 

VH

Finn Arne Hansen

12/05/2010 - 13:25

Jens Jørgen Madsen

Kære Karin Rønnebæk.

Tak for gode betragtninger. Vi vil overveje, hvordan vi får lavet et subsite, hvor man kan se al debatten. Da vi har begrænsede ressourcer har vi dog ingen mulighed for at ansætte en debatredaktør. Og derfor er det vigtigt med meget præcise retningslinjer for debatten, sådan som det allerede er tilfældet.

De indebærer blandt andet, at alle anonyme indlæg altid slettes. Ligesom indlæg, der blot består af link, som viser videre til andre sites, også slettes automatisk. Retningslinjerne kan man læse her.

Hvad angår formanden for REO, så er han ikke blogger hos os - og har aldrig været det. Du kan se samtlige bloggere og alle blogindlæg på vores blogsite: http://journalisten.dk/blogs

Mvh

Jens Jørgen Madsen, webredaktør

 

12/05/2010 - 13:40

Tommy Kaas

Hvad er forklaringen så på, at

http://journalisten.dk/tjernobyl-i-et-uklart-lys

kunne forekomme? Det er jo ikke et svar på en artikel eller debatindlæg?

12/05/2010 - 14:45

Anders Dollerup

@Kaas - Det er et debatindlæg fra Journalisten nr. 4 fra i år.

Seneste jobopslag

Dokumentarkompagniet søger fotograf/klipper/visuel producer

dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 12.03

Chef for Koncernkommunikation og Presse i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.03

Chef kommunikationskonsulent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 05.03

Teamleder til Kunder & Kommunikation i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 04.03

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03

Digital medieredigerende til Fagbladet 3F

3F
Ansøgningsfrist: 12.03

REDAKTIONEL ONLINE MANAGER

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

DIGITAL SOUSCHEF TIL REDAKTIONEN

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Vordingborg

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 05.03

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger journalist til nyhedsbrev og fagblad

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02