Kommunikationsbureauet Have Kommunikation & PR har kigget i egne rækker og udnævnt Anja Linnet som ny vicedirektør.
Det skriver bureauet i en pressemeddelelse.
Anja Linnet blev ansat i Have Kommunikation & PR i 2018 og har siden 2019 fungeret som chefrådgiver. Nu bliver hun i stedet næstkommanderende efter direktør Michael Feder.
”Jeg glæder mig til at dedikere endnu mere tid til ledelse, forretnings- og organisationsudvikling. Forandring er jo blevet normaltilstanden i kommunikationsverdenen, og det stiller kæmpestore krav til vores kernefaglighed som rådgivere og kommunikatører,” udtaler Anja Linnet blandt andet i pressemeddelelsen.