Kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kulturministeriet forlænger DR’s nuværende bestyrelse med to år, efter at et hastelovforslag i dag er vedtaget. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Lovforslaget blev hastebehandlet efter anmodning fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Det er det første initiativ fra medieaftalen, som regeringen implementerer.
Forlængelsen af DR’s bestyrelse skal sikre stabilitet og kontinuitet, mens et kommende udvalgsarbejde skal arbejde med en ny udpegningsmodel for DR’s bestyrelse.
”Det er helt afgørende, at DR har en fagligt stærk, uafhængig og folkeligt forankret bestyrelse, der kan understøtte udviklingen af DR som et moderne mediehus,” udtaler Jakob Engel-Schmidt i pressemeddelelsen.