"Artiklerne er ikke bare uforståelige og ofte ligegyldige, de lugter desværre også af dovenskab og ukritisk begejstring for de sociale medier blandt en gruppe af danske journalister."
Rediger. Det var åbenbart lige til en forside, da Lasse Rimmer og Sebastian Dorset krydsede politiske klinger på Twitter lige op til valget. Bt.dk valgte i hvert fald at kopiere dialogen og lægge den på forsiden under overskriften "Danske komikere sviner hinanden til".
Hvad komikerdisputten egentlig gik ud på – ud over at Dorset vist er til venstre, og Rimmer mere til højre – fortaber sig lidt i tågerne, for ingen af de to stand-uppere ønskede at medvirke i artiklen med andet end deres harske, tvetydige tweets.
Hverken B.T.'s referat af en meningsudveksling mellem to komikere på Twitter, Ekstra Bladets gengivelser af årets kendispar Peter og Amalies skænderier på Facebook eller divergerende signaler fra den tidligere regering og Skats udmeldinger på Twitter giver ret meget mening, når teksten kopieres fra de sociale medier og over i aviserne uden at blive bearbejdet journalistisk. Artiklerne er ikke bare uforståelige og ofte ligegyldige, de lugter desværre også af dovenskab og ukritisk begejstring for de sociale medier blandt en gruppe af danske journalister.
De aktive på Twitter er mestendels journalister, kommunikatører (som tidligere var journalister) og eksperter i sociale medier (hvoraf en del er journalister). Der kan sagtens være inspiration til nye historier og vinkler at hente på de sociale medier, men at gengive udmeldingerne i rå form uden at forholde sig kritisk til dialogen og kilden svarer jo enten til at skrive en artikel alene baseret på noget, du og dine venner har talt om til en hyggelig middag derhjemme, eller til at konvertere en samtale, du overhører på en cafe, til en nyhedshistorie uden nogensinde at undersøge, hvem de mennesker er, eller om det, de siger, har nogen gang på jord. Ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for god og vedkommende journalistik.
Indtil videre er Ekstra Bladet og B.T. de mest ivrige kopister, og på begge netaviser er der hver uge nye artikler, der udelukkende gengiver indhold fra de sociale medier. Det gjaldt også historien om Dan Rachlins kritik af sangerinden Medina, som ikke havde opdaget, at der skulle være folketingsvalg i Danmark. "Dan Rachlin sviner Medina" stod der på eb.dk. Artiklen var alene baseret på to af Dan Rachlins opdateringer på Facebook og en opdatering fra Medina.
Det er svært at vurdere, om kopi-journalisterne mest er lammet af beundring over, hvor meget man kan rykke verden med 140 tegn, eller om det bare er begejstringen over at kunne passe sit arbejde uden at skulle rejse sig efter andet end en ny kop kaffe. Til gengæld er det ikke svært at vurdere kvaliteten af Twitter- og Facebook-artiklerne, for de burde efter min bedste overbevisning ikke lande uimodsagte i aviserne.
Læserne har ikke brug for at blive fodret med referater af, hvad folk siger på Facebook, eller hvem der skændes på Twitter. Det kan de godt selv finde ud af. I stedet foreslår jeg, at vi bruger Facebook og Twitter til det, de er gode til; at vejre en stemning eller få indsigt i nye emner (og til nød de kendtes liv og tanker).
Bagefter kan vi så gøre det, vi er (eller burde være) gode til; stille kritiske spørgsmål, udfordre historien og bringe nye vinkler på en allerede kendt historie, så læserne måske ligefrem bliver klogere af at læse avisen.
– Suzette Frovin, Journalist
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Suzette Frovin skriver:
I stedet foreslår jeg, at vi bruger Facebook og Twitter til det, de er gode til; at vejre en stemning eller få indsigt i nye emner (og til nød de kendtes liv og tanker).
Jamen, det kan du da godt foreslå, men sådan bliver det selvfølgelig ikke.
På den ene side er jeg ualmindeligt enig i, at de sociale medier ikke udgør interessant journalistisk materiale bare fordi de er nye. Hvis ikke materialet bearbejdes, vinkles, underkastes kritisk refleksion - så bliver det ikke interessant eller kvalificeret. Personligt har jeg fx efterhånden oplevet en tilstrækkeligt stor del af Tour de France-dækningen "outsourcet" til cykelrytterne selv; her er twitter-journalistikken særligt udpræget. Det er ikke (sports)journalistik ukritisk at citere Cavendish - heller ikke selvom han siger pæne ting om København under VM.
På den anden side føler jeg, at artiklen forfladiger twitter på en billig baggrund. Twitter bliver jo ikke noget dårligt medie, bare fordi en lang række journalister ikke forstår at anvende det på en saglig måde. Det ville svare til, at vi afskriver bogen som medie fordi (unavngivne) fodboldspillere skriver dårlige bøger (for nu at blive i den boldgade). Alligevel ligger der i artiklen en undertone af "twitter-er-kun-hyggelige-café-samtaler-uden-substans"; samme holdning som man typisk møder hos folk, der ikke for alvor har udforsket Twitter. Fx vidner udsagnet "De aktive på Twitter er mestendels journalister, kommunikatører (som tidligere var journalister) og eksperter i sociale medier (hvoraf en del er journalister)" om, at man forsøger at betragte Twitter i en rent dansk optik, hvor påstanden måske holder vand (selvom fx vores ugentlige #skolechat peger i en anden retning). Hvis man vælger et lidt mere inkluderende sprog end dansk (engelsk er oplagt), så vil Twitter vise sig som en langt mere spraglet, dynamisk og dialogorienteret arena for værdifulde debatter, inspiration, videndeling. Jeg har ganske enkelt ikke oplevet så levende og grænseoverskridende (i ordets bogstaveligste/geografiske forstand) dialog noget andet sted.
...men for at være mindre humanistisk-tvetydig, så takker jeg ja til en raffinering af journalisters ukritiske anvendelse af sociale medier (og kilder i almindelighed).