Journalister gav eksempler på historier, der aldrig var blevet til noget, hvis de ikke havde haft com-puter, regneark og statistikprogrammer ved hånden.

»Papiret forsvinder, harddisken tager over. Databaserne rummer i dag kimen til de gode historier.«
Så enkelt formulerede Tommy Kaas, formand for Foreningen for Computerstøttet Journalistik (FCJ), på FagFestivalen, hvorfor journalister bør slippe, hvad de måtte have af modstand eller angst over at lukke computeren ind i deres professionelle liv som et gavnligt værktøj.
FCJ, der blev dannet for blot en måneds tid siden, havde inviteret en række oplægsholdere til at komme med gode eksempler på, hvordan de i den gode histories øjemed har brugt computeren til at samle, analysere og sammenholde ellers uoverskuelige oplysninger.

Først med prognoserne
De godt 80 fremmødte fik set, hvordan Politikens Hanne Fall Nielsen sammen med bibliotekar Gitte Rønberg hvert år ved kommunernes budgetlægninger kan komme med prognoser for, hvordan snart sagt alt fra skattestigninger, folkeskolens klassekvotienter og udliciteringer af ældreområdet kommer til at se ud fra kommune til kommune.
Ved først at indsamle oplysninger via spørgeskemaer fra alle kommuner og siden lade computeren bearbejde tallene ud fra en bestemt tese får Hanne Fall Nielsen serveret indgangsvinklen til et væld af historier.
En af de computergenererede historier, hun har kørt i Politiken, handler for eksempel om kommunernes udlicitering af de bløde omsorgsopgaver.
Med Gitte Rønberg ved musen bad Hanne Fall Nielsen computeren om at svare på, hvilke borgmestre, der har planer om at udlicitere opgaver og i givet fald på hvilke områder. Ved at sammenholde oplysningerne fra spørgeskemaerne spyttede computeren en liste i alfabetisk orden ud med kommunens navn og borgmesterens partifarve. 250 kommuner svarede nej til udlicitering af de bløde opgaver såsom ældreomsorg, og det blev i Politiken til historien 'Omsorg er en offentlig opgave'.
»Den store journalistiske udfordring, når vi bruger computeren som hjælperedskab, er at stille så præcise spørgsmål i spørgeskemaundersøgelserne, at alle de adspurgte forstår det på samme måde. Ellers har vores data ingen værdi som målbare størrelser,« sagde Hanne Fall Nielsen, der indrømmede, at hun ikke ved nok om logistik, statistik og regneark til at gøre arbejdet selv uden hjælp fra Gitte Rønberg, der har været på kursus i computerstøttet journalistik.

Skudsikre vinkler
Jyllands-Posten-journalisterne Nils Mulvad og Flemming Tait Svith har på forlaget Ajour lige udgivet en håndbog om computerstøttet journalistik – 'Vagthundens nye bolig'. Bogen beskriver teorien bag computerstøttet journalistik, viser cases og giver praktiske eksempler.
De to journalister fortalte, hvordan de med hjælp af regneark og statistikprogrammer havde fundet de skudsikre vinkler til deres historier om, hvordan landets ældste højesteretsdommere kun bruger en trediedel af et arbejdsår i Højesteret.
»Vi satte Højesteret under anklage, de gør ikke deres job godt nok. Men anklagen kom ikke fra andre kilder. Den kom fra os selv, og baggrunden var de data, vi havde tastet ind i computeren og analyseret på,« sagde Flemming Tait Svith, som påpegede, at historierne aldrig kunne være blevet til uden computerens hjælp.
I samme åndedrag påpegede Nils Mulvad, at man bør være opmærksom på de 'falske positive hits', computeren også regner sig frem til – altså bare fordi en mand dukker op på en skærm, er det ikke sikkert, han har lavet noget betænkeligt.

Brug fornuften
Man skal ikke fæste hele sin journalistiske lid til computeren. Computeren tager ikke fejl, men det, den bliver fodret med, kan være fejlagtigt. Man bør med andre ord efterprøve resultaterne med brug af sin sunde fornuft og konfrontere sine kilder med materialet.
Opråbet kom især med eftertryk fra Anders Lange, kulturjournalist på Jyllands-Posten, der sammen med en håndfuld researchere satte
sig for minutiøst at indsamle syv avisanmelderes stjernebedømmelser over et år og lade computeren regne på og sammenstille tallene. Han kunne blandt andet dokumentere, at Bogarts filmanmelder, Ole Michelsen, er frankofil – han giver de franske film flere stjerner end film fra andre lande.
»Husk altid at lave journalistik ved siden af tallene, ellers bliver det meningsløst. Få forklaringerne bag tallene. For eksempel kunne forklaringen på, hvorfor anmelderne giver danske film færre stjerner end de franske, være den, at alle danske film, også de dårlige, får premiere, hvor det kun gælder de bedste franske film,« sagde Anders Lange, der bad journalisterne om at huske på en væsentlig ting, hvis de vil arbejde med computerstøttet journalistik:
»Tal kan kun give starten på historien, kroppen på historien får du først ved at snakke med folk.«