search

Hård kritik af chefredaktør

Journalisterne på Berlingske Tidende kalder deres chefredaktørs handlemåde »forkastelig«. De raser over, at Peter Wivel efterlever en henstilling fra avisens bestyrelsesformand om at tage en historie af.

Journalisterne på Berlingske Tidende kalder deres chefredaktørs handlemåde »forkastelig«. De raser over, at Peter Wivel efterlever en henstilling fra avisens bestyrelsesformand om at tage en historie af.

De negative tillægsord fik et ekstra vrid, da omkring 100 journalister på Berlingske Tidende formulerede en udtalelse til deres chefredaktør.
I en time og tre minutter torsdag den 14. januar diskuterede de 100 journalister deres chefredaktørs handlemåde, som de karakteriserede som forkastelig.
Peter Wivel havde aftenen i forvejen taget en allerede opsat erhvervs-historie af. Problemet for journalisterne var, at han handlede efter henstilling fra bestyrelsesformand Ole Scherfig – og at han dermed løb fra sit redaktør-ansvar ved at give udgiveren redaktionel indflydelse.
»Han skader bladets anseelse, for det kommer til at fremstå som om, at det endelige redaktionelle ansvar ligger hos bestyrelsesformanden og ikke hos chefredaktøren. En ualmindelig beklagelig sag for Huset,« siger en journalist, der har været på Berlingske Tidende i mange år.
Tillidsmand på Berlingske, Jens Langergaard:
»Når udtalelsen er så skarp, skyldes det, at det har skabt mistro, at Peter Wivel så hurtigt annekterer bestyrelsesformandens synspunkt. Det skaber en mistro til, at han også vil gøre det i andre situationer. Han burde have holdt fast. »Det er et spørgsmål om at have nosser,« som én udtrykte det på mødet.«

Uskyldig historie
Historien, som blev stoppet, bliver over en kam karakteriseret som »harmløs«. Det var en nyhed om, at Jyllands-Posten nu droslede sin aggressive linie på boligannonce-markedet i København ned, avisen vil nu ikke længere husstandsomdele sin boligsektion.
En gevinst for Berlingske Tidende. Historien var blandt andet skrevet af erhvervsredaktør Niels Lunde, og Peter Wivel var orienteret om, at historien var undervejs.
Men da bestyrelsesformanden i Det Berlingske Officin får nys om historien, kontakter han Peter Wivel og beder ham stoppe historien. Og det gør Wivel. På det tidspunkt er historien færdig og allerede opsat. Scherfigs synspunkt – som også bliver Wivels
synspunkt – er, at Berlingske ikke skriver om sine konkurrenter.
»Det, han har indskærpet eller påpeget, det er, at når vi omtaler konkurrenter, må vi iagttage en særlig etik, og det er jeg enig med ham i. Det er så min holdning, at i sådanne situationer må vi så vidt muligt foretrække en bureau-version. Her dæmper vi noget ned, som kunne tolkes som en sejr til os, så man kan ikke sige andet, end at vi censurerer os selv. Vi er jo part i sagen. Det er jo meget elementært,« siger Peter Wivel.
Journalisterne i Huset kan ikke se det elementære:
»Det er fuldstændig unødvendigt, at man på grund af nogle misforståede kollegiale branchehensyn ikke vil skrive den historie. Det er en uholdbar holdning, at man ikke skal skrive om sine konkurrenter, men det er selvfølgelig tilladeligt, at en redaktør har den holdning. Det, der ikke er tilladeligt, er, at han får den holdning efter en henstilling direkte fra hans bestyrelsesformand,« siger en journalist på erhvervsredaktionen.

Ser misbilligelse som støtte
Peter Wivel afviser, at man kan tale om, at bestyrelsesformanden har redaktionel indflydelse:
»Det er fuldstændig nonsens, jeg kunne forstå, hvis han havde bedt om at sætte et eller andet i avisen. Jeg synes ikke, det er os, der har problemet, man kunne sige, at andre aviser, der beskæftiger sig enormt meget med disse forhold og aldrig kan blive træt af at skrive om forholdene i Det Berlingske Hus, har et problem.«
Peter Wivel kan altså ikke se det store problem i episoden. Og journalisternes udtalelse til ham, tager han øjensynlig ikke særlig bogstavelig. På trods af vendinger som »Mødet må på det kraftigste misbillige …« og »Mødet finder det forkasteligt …« så vælger Peter Wivel overraskende at tolke udtalelsen som en støtteerklæring.
– Hvordan er din reaktion på, at medarbejderne reagerer så voldsomt og er bekymrede over, at det viser et hul i det værn, som du skulle sikre?
»Det opfatter jeg som en støtte til det arbejde, jeg laver.
– Den bliver du nødt til at uddybe, så jeg også kan forstå det?
»Det er en støtte til det synspunkt, jeg har, at jeg redigerer avisen. Det står også i udtalelsen.«
– Du opfatter det som en støtteerklæring, at medarbejderne udtrykker deres kraftigste misbilligelse?
»Ja, det gør jeg,« siger Peter Wivel og tilføjer, at han er glad for resolutionen.
Og da JOURNALISTEN til sidst læser udtalelsen højt for ham, er hans reaktion:
»Du har læst et par pragtfulde linier op, som jeg 100% støtter,« siger Wivel, der i et brev til medarbejderne den 18. januar giver udtryk for præcis samme holdning.

Lidt for smart
Tillidsmanden Jens Langergaard er overrasket over Peter Wivels reaktion på de 100 journalisters kritik.
»Det er lidt for smart. Jeg tror ikke, at han ved at være lidt smart, får fjernet journalisternes blik væk fra problemet,« siger Jens Langergaard. Og sådan gik det.
Torsdag den 21. januar var der på ny medarbejdermøde på berlingeren. Efter et 50 minutter langt møde udsendte medarbejderne et åbent brev til Peter Wivel, hvor de understreger, at deres kritik på ingen måde er ment som en opbakning. De accepterer heller ikke, at de ikke kan skrive om aviskrigen, blot fordi berlingeren er part i den.
»Vi betragter os, som medarbejdere og redaktion, som uafhængige af Det Berlingske Hus's forretningsmæssige forhold,« lyder det i det åbne brev.
Jens Langergaard er glad for journalisternes resolutte handlemåde:
»Det er flot af de redaktionelle medarbejdere, at de ikke bare nøjes med at sidde og mumle i krogene, men at omkring 100 markerer deres utilfredshed. Det viser, at på Berlingske Tidende vil journalisterne ikke finde sig i, at der sker anslag mod redaktionens ret til at bringe nyheder.«

Brev til Wivel
»Det er med stor beklagelse og forundring, vi kan konstatere, at du som chefredaktør den 13. januar om aftenen ringer redaktionen op og beder den annullere en allerede opsat og pålagt artikel i erhvervssektionen med den begrundelse, at det er et ønske fra bestyrelsesformanden. Dette sker på trods af, at du tidligere på dagen havde kendskab til artiklens tilblivelse.
Mødet må på det kraftigste misbillige, at du efter en samtale med bestyrelsesformanden Ole Scherfig som i dette tilfælde yderligere er part i sagen efterkommer hans ønske om, at artiklen pilles af.
Som ansvarshavende chefredaktør er du den person, der i sidste ende redigerer avisen, men du er også garant for den redaktionelle uafhængighed og dermed redationens værn mod forsøg på at stoppe artikler.
Mødet finder det forkasteligt, at du ved ovenstående episode har vist, at der er huller i dette værn.«

Brev til chefredaktør Peter Wivel fra de redaktionelle medarbejdere på Berlingske Tidende, forsamlet til møde den 14.1.99.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen