search

Harakiri

Jeg ved det udmærket godt.Det er og blir det rene harakiri.En masochistisk klummeskriver, der tigger og beder om sin sidste salve.

Jeg ved det udmærket godt.

Det er og blir det rene harakiri.

En masochistisk klummeskriver, der tigger og beder om sin sidste salve.

Klar til at blive pisket med skorpioner på sine nøgne rygstykker af et folkefærd, jeg med held og list har undgået at komme i kløerne på lige siden 1975. Så læserbrevsskribenter derude: Jeg er klar.

Mudderkastning over adskillige ikke-olympiske distancer og rituelle steninger på faste henrettelsespladser er på overfladen slet ikke så slemt endda. Jeg har således en god kollega, hvis gode venner som det første kaster sig over JOURNALISTEN, når de besøger ham. For at hyle af grin over læserbrevene. De er vildt forundrede og henrykte over, at journalister har dén debatform i deres eget fagblad.

Du kender med garanti også selv forventningen og angsten, når bladet dumper ind ad brevsprækken. Duftende af tryksværte og intriger. Hurtigt frem til siderne med henrettelser. Hvad smider de sarte mimoser i andegården mon i hovedet på hinanden i dag? Er mit navn nævnt? Kan jeg ånde lettet op?

Det kan være lidt svært at huske alle afsnit i en føljeton, når der svares på et angreb fra et tidligere nummer. Og nogle gange kører krigen i månedsvis, så man helt glemmer, hvad den handlede om.

Men pyt. Bare det hele er lidt perfidt og har en høj underholdningsværdi.

Og JOURNALISTENs praksis med at fremhæve det saftigste sted med rødt er fin for jetlæserne, der går efter de værste eftertacklinger.

De er der heldigvis også alle sammen i dag. Alle de faste brokkehoveder. De sidste dages hellige, som lever af at åle kollegerne, beklage sig over journalistikkens og sprogets forfald. Er deres egentlige drivkraft mon i virkeligheden deres egen nedtur over kroppens og hårpragtens forfald?

Og så er der praktikanterne og de nyuddannede, der skal gøre sig til for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Og på sidelinjen står alle vi andre. Den store, brede masse af medlemmer, som enten ryster på hovedet eller fryder os over, at alle svinerne ikke rammer os selv. I denne uge.

Store visioner om fagets fremtid møder man til gengæld sjældent. Oftest er emnerne omvendt proportionale med skribenternes egoer.

Var læserbrevsskribenterne blot lige så terrieragtige og skånselsløse over for deres historier og kilder, som de er over for hinanden, ville det aldrig være noget problem at finde kandidater til årets Cavling-pris.

Jeg forestiller mig nogen gange med gru den dag, hvor det sker for mig selv. En dag, hvor jeg pludselig vågner op og opdager, at jeg er blevet en gnaven, gammel, mavesur journalist, hvis eneste livsindhold er at tappe galde og sur mavesyre af i skæppemål og dryppe den i hovedet på yngre kolleger i frustration over min egen manglende formåen.

For det er jo nemt at hidse sig op over and-res stavefejl, der udgives i 100.000 eksemplarer, når man aldrig selv får udgivet noget, og ingen derfor kan se ens fejl.

Men hvornår opdager man, at man er forvandlet?

Kan det ses i spejlet? Er det noget med stemmen? Er jeg selv i gang med det lige nu…?

Er det den dag, hvor man permanent får afbrudt forbindelsen til hjernedelen med de positive ord, fordi den bruges så sjældent, og dermed får en stor båndbredde på forbindelsen til den del af hjernen, der samler på eder, giftigheder, vederstyggeligheder og gebrækkeligheder?

Og kunne man mon lave et DjE-kursus i holdningsændring, hvor man bliver sat i hesteskoform på PUC med en pc foran sig, bliver bedt om at skrive et læserbrev med fråden skummende ud ad mundvigene, og derpå får som opgave at erstatte alle tillægsord med glade, positive, rosende ord…?

Men nu skal det ikke være så surt det hele. For tonen, niveauet er såmænd meget, meget værre på bladets elektroniske debatforum på hjemmesiden, hvor sidens søgemekanisme ubønhørligt afslører den yderst aparte underholdningsværdi.

En klar topscorer er ordet "løgn" – der har været bragt i 417 debatindlæg på tre år, siden debatten startede i februar 1999.

Herefter følger "idiot" (219 indlæg), "lort" (131), "svindler" (69), "skide" (66), "fjols" (61), "hjernedød" (40), "amatør" (28), "psykopat" (27), "talentløs" (13), "løgnhals" (10), "lystløgner" (8), "natpisser" (6), "narrefisse", "fusker" og "narrehat" med hver tre, "åndspygmæ" og "møgavis" med hver to – et enkelt "røvhul" indtager sidstepladsen

Kom ikke og sig, det er kedeligt at være journalist…

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen