search

Har vi nogensinde haft fantastiske aviser?

Vi har altid så travlt med at græde over de dårlige tider for aviserne. Og skælve ved frygten for, at nogle af dem måske snart ikke er her mere?

Vi har altid så travlt med at græde over de dårlige tider for aviserne. Og skælve ved frygten for, at nogle af dem måske snart ikke er her mere? Selv statsministeren deltager i grædekoret og frygter den dag, hvor vi måske skal undvære den fantastiske kvalitet, der findes i avisen, og som åbenbart per definition ikke kan findes andre steder.

Men er kvaliteten virkelig så fantastisk? Har vi nogensinde haft gode aviser? Er der nogen, der har undersøgt det "beyond reasonable doubt"?

Jeg kom til at tænke på det, da jeg læste Bill Wymans svar på den tidligere Time-redaktør Walter Isaacson, der fortsætter med at prygle de noget halte krikker med at indføre betaling for online abonnementer på avisstof eller benytte mikrobetalinger. Bill demonterer fuldstændig Walters argumentation og kommer bl.a. med følgende, som jeg synes er umanerligt skarpt set:

…let’s face it, most newspapers sucked in all sorts of ways, and one of the main ways was opting toward blandness and timidity wherever possible, as as not to offend the older folks subscribing to the papers…The truth was, it didn’t matter what they published. People just subscribed to newspapers! For the ads, because they always had, some even for the news.
Now, things are different. Online, you have to publish stuff people want to read, or fashion it to seem that way. That’s the transition that’s killing newspapers; it’s something most reporters, editors and publishers never had to do.

Hvem har nogensinde tjekket, om aviserne vitterligt var bedre dengang? Og kan man overhovedet måle det? For da vi ikke havde internettet – og før det ikke engang havde hverken radio eller tv, giver det så mening at måle kvaliteten af noget, man ikke havde noget alternativ til? Det var jo avisen eller ingenting.

Kunne man f.eks. forestille sig, at man objektivt set målte kvaliteten af den første udgave af Berlingske Tidende? Nej, vel. Skal vi så ikke stoppe med at sige, at alting var bedre dengang, og at aviserne per definition repræsenterer toppen af evolutionen journalistisk set og i stedet begynde at forholde os til, hvordan vi sikrer journalistikken i fremtiden uanset platform?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen