UNDERLIGT. Jeg skriver dette indlæg med to kasketter på. Ud over at være journalist er jeg også skolebestyrelsesformand på Brønshøj Skole i København. Som bestyrelsesformand er jeg vred, som journalist er jeg grebet af dyb undren.
Årsagen er Ekstra Bladets forside, spiseseddel og artikler den 13. marts. Under overskriften “Skolebørn hashtestes” skriver avisen: “På Brønshøj Skole (…) er hash-problemerne så store, at ledelsen i sommer indførte en systematisk tissetest hver måned fra syvende klasse…”
Hold da op, det lyder alvorligt!
Problemet er, at det ikke er sandt. Fakta er, at TO elever, som skolen var meget bekymret for, uafhængigt af hinanden var til samtale sammen med deres forældre. Der var begrundet mistanke om, at de havde røget i skoletiden. Skolen foreslog en test for at afklare tvivlen. Det var forældrenes afgørelse, om testen skulle gennemføres.
Når jeg bliver vred, er det selvfølgelig, fordi Ekstra Bladet (EB) lyver. Jeg er som skolebestyrelsesmedlem med til at fastsætte principper for skolens indsats over for udsatte børn. Nu skyder EB mig i skoene, at jeg har været med til at indføre politistatsmetoder i folkeskolen!
Dernæst min journalistiske undren. Hvad er det, EB vil? Hvorfor blæses problemer med enkelte børn op til, at hele generationer på vej i fortabelse? Svaret er nok det enkle, at man kan sælge aviser ved at puste til folks frygt og afmagt.
Men har medier ikke et ansvar? I min optik baner EB, med denne forvridning af fakta, vejen for indførelse af netop den type politistatsmetoder, som de fejlagtigt beskriver i artiklen som eksisterende. Ved at tegne et billede af så omsiggribende problemer skaber avisen forståelse i offentligheden for, at der må gøres noget drastisk.
Resultatet er, at fokus trækkes væk fra de få børn, der har problemer, og forhindrer en kvalificeret diskussion om, hvilken hjælp de har brug for. Frygt og afmagt skaber ikke grobund for demokratisk diskussion og kvalificeret stillingtagen – men det er formentlig heller ikke EB’s ærinde.
Mette Sejsbo, journalist

SVAR. Ekstra Bladet vedkender sig naturligvis fuldt og helt ansvaret for alt, hvad vi skriver, og vi vedkender os også et ansvar som borgere i det her samfund. Mette Sejsbos kritik er urimelig, både i denne sag og den helt generelle mistænkeliggørelse af Ekstra Bladets journalister og metoder.
Hun angriber os på tre konkrete punkter. Påstand et er, at vi lyver om systematikken. Brønshøj Skoles SSP-konsulent har fortalt – til citat – at skolen i dette skoleår er begyndt regelmæssigt at urinteste elever, der er under mistanke for hashrygning. Det er efter vores begreber en systematisk test.
Påstand to er, at vi skyder hende politistatsmetoder i skoene, hvilket også er urimeligt og en grov overdrivelse. Faktisk forholder vi os i artiklerne ikke til, hvorvidt testene er gode eller ej som redskab. Vi citerer blot dem, der har med testene at gøre, for deres bevæggrunde for at benytte urintest.
Tredje påstand er, at vi blæser et lille problem op. Her står Mette Sejsbo helt alene. Vi har tværtimod forhørt os hos en lang række skoler, behandlingssteder og myndigheder i hele landet for at høre, om det er et enestående og begrænset problem. Og det er det ikke. Det fremgår da også klart af dokumentationen, som viser, at det er et markant og voksende problem over hele landet med unge skoleelever, som ryger hash i en meget ung alder. Vores ærinde har således heller ikke været at hænge Brønshøj Skole eller andre ud – blot at fremlægge fakta. Vi har i øvrigt fået skriftlige tilkendegivelser fra flere af de omtalte skoler, hvor lederne fortæller, at de er tilfredse med den sobre dækning af så vigtigt et emne. •

Poul Madsen, ledende chefredaktør,
Ekstra Bladet