»Faktum er jo, at de positive historier faktisk findes derude. Vi fortæller dem bare ikke.«
Skævt. Indvandrerbander, samfundsbyrde og sikkerhedstrussel. Kært barn har mange navne. Det har en varm kartoffel også. Flygtninge og indvandrere er blevet et af de vigtigste emner på den politiske dagsorden. Det giver selvsagt de folkevalgte en række udfordringer. Men det er ikke kun politikerne, der skal forholde sig til de nye danskere. Det bliver journalister også nødt til.
Vi har analyseret 784 avisartikler om flygtninge og indvandrere i Danmark fra valgkampene i 1998, 2001 og 2007. Vi fandt ud af, at medierne meget sjældent skriver positive historier om flygtninge og indvandrere. I seks ud af ti artikler bliver de nye danskere beskrevet negativt; enten som en byrde for samfundet, en islamistisk trussel eller som en gruppe, der foragter dansk kultur og traditioner. Kun hver fjerde artikel har en positiv vinkel.
Det virker usandsynligt, at indvandrere i den virkelige verden på den anden side af tv-skærmen og avissiderne er så problematisk en befolkningsgruppe, som mediernes dækning giver indtryk af. Hver gang aviserne trykker seks historier om kriminelle indvandrere, får vi ikke engang halvt så mange artikler om velintegrerede indvandrere. Det kan godt være, at indvandrere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, men ikke i en så overdreven grad, som medierne skriver, ligesom andelen af lovlydige fremmede er noget højere end 25 procent.
Det er problematisk, fordi det har effekt på befolkningens indstilling til de nye danskere. Undersøgelser og medieforskere har igen og igen påvist den betydning, medierne har for befolkningens holdninger. Og den er stor.
Over en fjerdedel af danskere er sjældent eller aldrig i kontakt med 'de fremmede'. Derfor er det ekstra vigtigt, at udlændingedebatten i medierne foregår på et mere balanceret grundlag. Når befolkningen ikke selv hører Muhammed eller Fatima fortælle om deres hverdag, kan den kun forholde sig til det, aviserne skriver om nydanskerne.
Undersøgelsens resultater viser, at vi får et forvrænget billede af flygtninge og indvandrere
Vi forstår ikke, at så få succeshistorier finder vej til spalterne. Især når man tager i betragtning, at folk bliver mindre fordomsfulde over for indvandrere, jo oftere de læser positive nyhedshistorier om dem. Hvorfor er det, at vi journalister ikke tør tage en del af integrationsopgaven på vores skuldre og tvinger flere af de gode integrationshistorier i æteren?
Journalister skal naturligvis ikke male et billede af et rosenrødt samfund, der ikke har hold i virkeligheden. Men faktum er jo, at de positive historier faktisk findes derude. Vi fortæller dem bare ikke. Det er på tide, at vi tager vores indflydelse alvorligt og gør op med tendensen til kun at skrive om indvandrerne, når de er kilde til negative og konfliktprægede historier.
Tenna Hjortnæs Petersen og Jesper Vestergren Hansen er begge cand.public-studerende ved Syddansk Universitet.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ihvorvel jeg sympatiserer med bevæggrundene for at skrive ovenstående kommentar, synes jeg - ved nærmere eftertanke - ikke rigtig, at der er nogen historie.
Sagen er jo, at en meget stor del af indvandrerne i dette land tilhører de nederste, sociale lag. Der er ikke mange beslutningstagere, ledere eller andre vægtige profiler blandt indvandrere. Der er heller ikke så mange læger, tandlæger, advokater, professorer, pædagoger, skolelærere eller andre udadvendte professioner i indvandrersegmentet.
De fleste indvandrere passer sig selv - eller et arbejde i den anonyme ende af skalaen. De kører måske bus, gør rent eller står i butik. De fleste gør ikke et stort væsen ud af sig selv - det handler om at brødføde familien og leve et anstændigt liv.
Der skal være en historie, før journalisterne rykker ud. Der er ikke så meget nyhedsstof i Muhammed, der passer sin dont på fabrikken - men der er naturligvis nyhedsstof i Mehmet, der sætter ild til containere og smider med sten i Vollsmose. Det er jo ret logisk.
Flertallet af indvandrerne har en årsindkomst på under 250.000. Hvis I lavede en undersøgelse på alle etniske danskere i samme indkomstgruppe/socialgruppe vil der næppe heller her være skrevet ret mange positive historier.