Har du talt med din journalistpraktikant i dag?

Ny undersøgelse identificerer tre typer mediepraktikanter: Den tryghedssøgende, den nysgerrige og den eventyrlystne. "Alle tre praktikanttyper har en stejlt faldende læringskurve, når de presses ud i situationer, hvor de bliver for udfordret, går i panik og mister kontrollen," skriver forskerne bag

Analyse. Praktikstederne på medierne drømmer om selvstændige journalistpraktikanter, der kan tænke ud af boksen og selv finde på gode idéer til historier. Det gav de praktikantansvarlige ikke overraskende udtryk for, da vi interviewede dem i forbindelse med vores undersøgelse af journalistpraktikanter.

Nogle arbejdssteder forventer imidlertid, at den enkelte praktikant på egen hånd udvikler sig i den ønskede retning. Men hvis praktiksteder gerne vil skabe selvstændigt tænkende og kreativt begavede praktikanter, så skal de tilbyde et læringsforløb, som sikrer, at praktikanterne får mulighed for at tilegne sig disse kompetencer. Det sker ikke af sig selv, for praktikanterne er forskellige.

I praktikantundersøgelsen kan vi identificere tre typer af journalistpraktikanter: Den tryghedssøgende, den nysgerrige og den eventyrlystne.

1. Den tryghedssøgende
Den tryghedssøgende praktikant har brug for meget tryghed og for at være i kontrol hele tiden. Denne type har maksimal indlæring ved mindre udfordringer. Hvis presset bliver for stort, falder læringskurven. Den tryghedssøgende kan godt lide hverdagen og trives bedst med, at alt er, som det plejer at være.

2. Den nysgerrige
Den nysgerrige praktikant vil gerne udfordres moderat. Denne type praktikant har brug for at besidde det meste af den viden og de færdigheder, der skal til for at løse opgaverne, men tør også slippe lidt af kontrollen for udfordringer og for at lære nyt. Praktikanten vil helst ikke helt derud, hvor han eller hun hænger i med det yderste af neglene. Læringskurven falder, når praktikanten kommer helt derud.

3. Den eventyrlystne
Den eventyrlystne praktikant vil gerne have en hverdag med mange udfordringer. Denne praktikanttype trives med et vist grundniveau af stress, pres og usikkerhed om, hvordan opgaverne skal løses, og om man overhovedet kan lære det, der skal til for at løse dem. Denne type keder sig hurtigt i en hverdag fyldt med rutiner, og vedkommendes læringskurve stiger for alvor, når de bliver præsenteret for lidt større udfordringer.

Alle tre praktikanttyper har en stejlt faldende læringskurve, når de presses ud i situationer, hvor de bliver for udfordret, går i panik og mister kontrollen. Det er ikke de samme udfordringer, de vil kategorisere som eksempelvis ’moderate’ eller ’for’ udfordrende. Derfor topper praktikanternes læringskurve forskellige steder.

Vores forskning dokumenterer, at den mest optimale læring finder sted, når praktikanten tilbydes det, vi kalder passende udfordringer, og man kan kun finde frem til de udfordringer ved at tale med den enkelte praktikant og være tæt på vedkommende i hverdagen – og ved at afstemme målene for praktikanten i forhold til den type praktikant, man har med at gøre.

Den tryghedssøgende praktikant, der bliver coachet, producerer betydeligt flere og bedre historier end den tryghedssøgende praktikant, der kontinuerligt bliver presset til at tage opgaver, som vedkommende ikke helt magter. 

Arbejdspladsen får ganske enkelt ikke nok ud af praktikanten, hvis opgaverne ikke tilpasses den enkelte, og dermed taber virksomheden ressourcer i den daglige produktion. Samtidig lærer praktikanten mindre, og branchen tilføres færre veluddannede nye journalister, hvis praktikantens læring går i stå for tidligt i praktiktiden.

Praktikantstederne har forpligtet sig til at uddanne praktikanterne, og den journaliststuderende er i praktik for at lære faget på den bedste måde. Derfor er effektive læringsforløb, der tager hensyn til den enkelte, bedre end en forventning om, at alle praktikanter bør kunne det samme – og at udviklingen sker af sig selv.  

Viden om eksempelvis de tre praktikanttyper betyder, at de erfarne på redaktionen kan tilpasse arbejdsopgaverne, så praktikanterne får maksimal indlæring, og samtidig betyder det, at praktikanterne kan blive mere bevidste om, hvornår de skal bede de erfarne om hjælp – eller måske helt sige fra.

Det gode praktiksted stiller erfarne og engagerede journalister til rådighed for praktikanterne. Ikke fordi de skal overvåge eller kontrollere praktikanterne, men fordi de skal være tilgængelige for samarbejde, coaching og feedback. Den erfarne journalist kan hjælpe praktikanten med at tilrettelægge en hverdag, hvor praktikanterne kan bidrage mest muligt: Det giver både læring til den enkelte journaliststuderende, men også mere produktive, kreative og selvstændigt tænkende praktikanter på arbejdspladsen. 

Praktikantundersøgelsen:

Vi fulgte i alt 12 journalistpraktikanter før, under og efter deres praktikperiode. Praktikanterne var ansat på medierne Jyllands-Posten, Berlingske, BT, Ekstra Bladet, DR og TV 2 – to praktikanter på hvert medie.

•    Vi observerede praktikanterne tre hele arbejdsdage i løbet af praktiktiden.
•    Vi interviewede praktikanterne før, under og efter praktikken – og sendte dem spørgsmål 
    på e-mail undervejs i perioden.
•    Vi interviewede de praktikantansvarlige på de involverede medier.

 

Gitte Gravengaard er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Privatfoto

 

Lene Rimestad er journalistisk lektor, Center for Journalistik. Privatfoto

 

 

 

 

0 Kommentarer