Fotojournaliststuderende har nu mulighed for at melde sig i kampen om Informations fotopris 2011 og vinde fotoudstyr for 20.000 kroner.
Dagbladet Information glæder sig over igen i år at kunne præsentere Informations fotopris. Prisen er rettet mod fotojournaliststuderende og deres arbejde i praktiktiden på et dansk dagblad eller billedbureau. Med prisen ønsker Information at hylde studerende, som formår at berige læserne med billeder af høj kvalitet, skriver Information i en pressemeddelelse.
Deadline for indsendelse af billeder er tirsdag den 25. januar 2011. Prisen vil efterfølgende blive uddelt på Dagbladet Information i Store Kongensgade.
Canon er hovedsponsor af prisen, som i år er kameraudstyr til en værdi af
19.499 kroner. Prisen kan søges af fotojournaliststuderende fra Journalisthøjskolen, der er under eller netop har afsluttet deres praktikforløb (4.-8. semester).
Udvalget af højst 20 fotos skal indeholde en blanding af portræt- og reportagefotografier.
Mads Nissen (Berlingske Tidende) Torsten Høgh Rasmussen (Ud&Se) og Casper Balslev (Freelance) udgør årets dommerpanel.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.