Har du en forfatter i maven?

Sidder du på redaktionen og drømmer om at skrive i bredformat, er der store forskelle på, hvad din chef tillader. Børsen siger konsekvent nej, mens Politiken altid støtter litterære drømme.

Sidder du på redaktionen og drømmer om at skrive i bredformat, er der store forskelle på, hvad din chef tillader. Børsen siger konsekvent nej, mens Politiken altid støtter litterære drømme.

FORFATTERDRØMME. Med én ud af mange bøger om Stein Bagger-sagen i butikkerne er de to tidligere B.T.-journalister Niels Ole Quist og Morten Nøhr Mortensen sprunget ud som forfattere. Det kostede dem deres job på B.T. De glemte nemlig at spørge om lov først.
Men de burde måske have kendt spillereglerne, som er helt enkelte, fortæller faglig konsulent hos Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard:
»Du skal altid spørge om lov, hvis du vil udgive en bog ved siden af jobbet som journalist.«
Derfor har Journalisten spurgt en række medier, om de tillader, at deres medarbejderes litterære forhåbninger bliver til virkelighed.
På Politiken ville de to tidligere B.T.-journalisters overtrædelse af reglerne aldrig have ført til fyring, vurderer chefredaktør Tøger Seidenfaden.
»For os er det en meget naturlig ting, at journalister har interesse for at skrive en bog i løbet af deres karriere, og man skal ikke på forhånd spørge chefredaktionen om lov, hvis det ikke påvirker journalistens øvrige arbejde,« siger Tøger Seidenfaden.
Der er derimod grund til at have hatten i hånden, inden man træder indenfor hos Peter Brüchmann, chefredaktør på B.T. Med en standardansættelsesaftale i hånden bestemmer han alene, om medarbejdernes forfatterdrømme skal forblive drømme. Den regel bør efterleves hos alle medier, mener han.
»Jeg er ked af, at man i andre mediehuse åbenbart ikke læser kontrakterne. Jeg tror, at vores sag med de to afskedigede journalister er en god anledning til at diskutere det i de forskellige mediehuse,« siger Peter Brüchmann og slår fast, at:
»Det er ikke, fordi vores journalister ikke har frihed. Vi skal bare have et tillidsforhold.«
På dagbladet Børsen nytter det ikke at spørge om lov. Chefredaktør Leif Beck Fallesen siger nej til enhver bog med journalistisk indhold.
»Vi er meget nervøse for, at der kan opstå konflikter mellem journalist- og forfatterrollen. Det skyldes, at man som forfatter gerne vil have en virkelig god nyhed eller to til at sælge sin bog.«

AFSLØRINGER SKAL DELES MED ARBEJDSPLADSEN. Således lyder kravet hos de fleste medier, hvis en journalist på skriveorlov støder på nye afsløringer undervejs. Derfor ville nyhedsredaktør hos TV 2 Michael Dyrby blive temmelig skuffet, hvis en journalist ikke delte eventuelle afsløringer.
»Det ville fandeme være mærkeligt, hvis en af vores journalister skrev en bog og gemte noget afslørende i den i stedet for at give det til os,« siger Michael Dyrby.
Tøger Seidenfaden ville derimod nøjes med at blive en anelse ked af at se en af sine journalisters afsløringer i en bog uden at få del af godterne.
»Vi ville aldrig forlange, at en journalist i gang med at skrive en bog delte en afsløring med os, hvis vedkommende havde skaffet sine oplysninger i sin fritid,« siger Tøger Seidenfaden.
Andreas Karker har skrevet tre bøger i sin tid på B.T. Sidste år var det en bog om det tidligere ungdomshus på Jagtvej 69. Selv om hans bøger ifølge ham selv ikke har haft decideret sigte på at afsløre nyt, delte han rundhåndet med sin chefredaktion, da han med arbejdet til bogen om Ungdomshuset stødte på nye oplysninger.
»Der har ikke været stillet krav om, at jeg skulle dele eventuelle afsløringer med B.T. Jeg tænkte da, at jeg ville dele med avisen, fordi jeg synes, at man altid skylder sin arbejdsplads at give dem den bedste historie,« siger Andreas Karker, der aldrig har søgt orlov for at skrive en bog.

ORLOV UDEN FAST MÅNEDSLØN lyder den foretrukne aftale ellers på B.T. og de fleste adspurgte medier. B.T.'s chefredaktør Peter Brüchmann sammenligner ligefrem skriveprocessen med en fødsel:
»Derfor foretrækker jeg, at bøger skrives i en orlovsperiode. Vi kan vælge, i tilfælde hvor vi har interesse i det, at indgå et samarbejde om en bog med løn (en såkaldt joint venture-aftale, red.).«
Løn, mens forfatterdrømmen udleves, er derimod ofte den foretrukne løsning hos Berlingske Tidende, hvor et fast samarbejde med forlaget Gyldendal betyder, at chefredaktionen ligefrem opfordrer sine journalister til at skrive bøger, den gerne ser på tryk. Derfor støtter avisen i nogle tilfælde ved at give fri en periode med løn og forsøger samtidig at sikre enkelte kapitler til avisen til gengæld, fortæller chefredaktør Christian Jensen.
Lige nu arbejder de to Berlingske Tidende-journalister Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck på en bog om statsminister Anders Fogh Rasmussen. På trods af at de indsamler materiale, mens de passer arbejdet for Berlingske Tidende, medfulgte der ingen krav for at få grønt lys.
»Vi har ikke lavet en aftale om, at nye oplysninger skal deles med avisen. Men med den imødekommenhed, vi har fået fra redaktionen, er vi selvfølgelig indstillet på, at det er vores avis, som skal have de gode historier,« siger Troels Mylenberg.

NÅR DER ER GIVET GRØNT LYS AF CHEFREDAKTØREN, kan det måske være fristende at vælge arbejdspladsens eget forlag. Men selv om chefen faktisk kan diktere forlag, så er valget altid forfatterens beslutning, viser Journalistens rundspørge. Alligevel kommer tommelfingeren måske hurtigere i vejret hos Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, hvis et forlag under JP/Politikens Hus får lov at udgive en bog skrevet af en af hans journalister.
»Min interesse for at sige ja stiger væsentligt,« siger Poul Madsen.•

 

 

HVAD SIGER JURAEN?

Normalkontrakten i overenskomsten mellem Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening fastslår følgende:

Journalisten skal altid spørge om lov hos arbejdsgiveren, inden en aftale med et forlag underskrives.
Journalisten har ikke krav på orlov til andet end barsel og så videre. Al orlov af andre grunde bestemmes alene af arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren bestemmer, om journalisten må skrive en bog inden for sit daglige stofområde.
Arbejdsgiveren kan for at give tilladelse til en bog kræve, at mediet skal have del i eventuelle afsløringer, som journalisten støder på undervejs.
Arbejdsgiver kan for at give tilladelse til en bog ligeledes kræve, at journalisten an-vender et bestemt forlag til at udgive bogen.
Kilde: Flemming Reinvard, faglig konsulent i DJ.

0 Kommentarer