search

Har du en digital nødplan?

Sandy sendte flere hjemmesider i knæ. Gem en digital nødplan i skuffen.

Sandy sendte flere hjemmesider i knæ. Gem en digital nødplan i skuffen.Superstormen Sandy skabte ikke kun kaos i den fysiske verden. Sandy sendte amerikanske BuzzFeed og Gawker til tælling.

Og selvom vi ikke behøver frygte superstorme som Sandy her i Danmark, er det stadig nødvendigt at have en nødplan i skuffen, for alle hjemmesider vil gå ned før eller siden. Bare spørg Danmarks Radio.

Det vigtigste er, at man skal have mindst en sekundær hjemmeside klar til brug, hvis den primære hjemmeside går ned. Og den sekundære hjemmeside må fysisk ikke være placeret samme sted som den primære.

Men man kan derefter vælge forskellige strategier:

1. Man kan bruge eksisterende tjenester som tumblr.com, wordpress.com eller lignende. Det er gode og stabile tjenester, og løsningen er urimelig nem og billig. Ulempen er, at man mister fleksibilitet.

2. Man kan udvikle en særlig – og meget simpel – hjemmeside der kan tændes og slukkes. Man kan med fordel bruge virksomheder som AppHarbor, phpfog eller AWS, hvor man kan tænde og slukke servere på få minutter.

3. Man kan spejle den primære hjemmeside til en sekundær. Et spejl som man kan skifte til, hvis det bliver nødvendigt. Løsningen er dyr, men hvis det gøres rigtigt, vil konsekvensen for slutbrugeren være minimal.

Hvis jeg havde ansvaret for en større hjemmeside, som for eksempel fyens.dk, dr.dk eller ekstrabladet.dk, ville jeg gå efter løsning nummer to. Den første løsning er for simpel, mens den tredje løsning er for dyr.

Fællesnævneren er, at man skal have en detaljeret plan klar, før det går galt. Centrale personer skal vide, hvad der skal gøres og hvem der skal gøre det. Og de dem på gulvet skal vide, hvordan de arbejder videre med den sekundære hjemmeside.

Et nedbrud kan vare alt fra få sekunder til flere dage. Og det er afgørende, at man hurtigt vurderer, om en nødplan skal iværksættes, så et medie fortsat kan udkomme.

Poynter har også skrevet udfordringerne ved nedbrud. Læs med her.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen