Det nummer af Journalisten, som du forhåbentlig har modtaget nu, er pakket med glade historier.

Vi fortæller om journalisten som helt. I vores profession kan vi troværdigt bevæge os rundt mellem høj og lav i samfundet. Derfor har vi sendt privatdetektiven Philip Marlowe på pension som hovedperson i bestseller-romanerne.

Vi fortæller om modpressen, som lever. En historie om glæde og idealisme hos mennesker, som nestoren Erik Rasmussen, der for længst har sagt farvel til den faste månedsløn. Han ville sætte en anden dagsorden end de etablerede medier.

Vi fortæller om mediefolk i pensionsalderen, som nægter at give slip på det fag, de elsker. Folk som den 85-årige pressefotograf Ib Hansen – også kaldet Presse-Ib – der siden 1942 har set verden gennem et kamera.

Vi fortæller om en kommunikationsbranche, der har gyldne tider, fordi journalisterne spiser af hånden, hvis blot man bruger ordet 'finanskrise'.

Vi fortæller om stærke kvinder som Maria Svejstrup, som turde starte sit eget, efter at hun var røget ud i fyringsrunde på et dagblad. Nu med otte ansatte og fin adresse i Nyhavn.

Håbet er, at historierne er optimistiske uden at være lalleglade, for vi vil gerne have de mørke nuancer med.

Jyllands-Postens litteraturredaktør, Jakob Levinsen, advarer om, at journalist-krimierne risikerer at ende som vor tids lægeromaner. Læsere og lyttere gider ikke altid modpressen. Den navnkundige arkitektur- og designjournalist Henrik Sten Møller er træt af jævnaldrende, som kommer vaklende og mindes fortidens sejre. Han råder dem til at give plads til den unge generation. Journalister får en advarsel om ikke at koble alt sammen med finanskrisen. Og endelig minder Maria Svejstrup om, at man skal passe på pengene som selvstændig – ikke mindst under finanskrisen.

Det var DR’s nyhedschef, Ulrik Haagerup, der for nylig opfordrede sine medarbejdere til også at finde de positive historier. Jeg tror, det handler om at udfordre sig selv ved at vinkle hårdt, men samtidig lede efter nuancerne. Ensidigt positive historier kan ende som en stereotyp og trættende formel, præcis som de ensidigt negative historier.

Du kan også læse dette nummer som en opfordring til at starte dit eget firma, et nyt medie eller såmænd sige jobbet op og etablere dig på et stilfærdigt freelance-kontor. Nogle vil mene, at det er en uansvarlig opfordring midt i en finanskrise. Og sandt er det, at pengene ikke vil hænge løst hos bankerne. At du skal lytte til Maria Svejstrup og passe på kronerne. Men hvad er alternativet til at gå selv? Måske bliver du det næste offer for den rundbarbering i de etablerede medier, som du kan læse om på side 6. Kig dig omkring, og lyt efter. Tror ledelsen på fremgang? Eller har der udviklet sig en kultur fyldt med undskyldninger for, at det går skidt hele tiden. Først var det internettets skyld. Så var det Nyhedsavisens skyld. Nu er det finanskrisens skyld. Virker det, som om ledelsen bare håber, at det holder deres tid ud? Så er det måske på tide at gå selv.

Vi er allerede i fuld gang med næste nummer og lover, at det vil være lige så vrissent, som vi plejer at være. Her forsøger vi at kaste en bombe ind under dagbladenes dødssyge undskyldnings-kultur. Det er sjovt.

Dette nummer af Journalisten er pakket med glade historier.

Vi fortæller om journalisten som helt. I vores profession kan vi troværdigt bevæge os rundt mellem høj og lav i samfundet. Derfor har vi sendt privatdetektiven Philip Marlowe på pension som hovedperson i bestseller-romanerne.
Vi fortæller om modpressen, som lever. En historie om glæde og idealisme hos mennesker, som nestoren Erik Rasmussen, der for længst har sagt farvel til den faste månedsløn. Han ville sætte en anden dagsorden end de etablerede medier.
Vi fortæller om mediefolk i pensionsalderen, som nægter at give slip på det fag, de elsker. Folk som den 85-årige pressefotograf Ib Hansen – også kaldet Presse-Ib – der siden 1942 har set verden gennem et kamera.
Vi fortæller om en kommunikationsbranche, der har gyldne tider, fordi journalisterne spiser af hånden, hvis blot man bruger ordet 'finanskrise'.
Vi fortæller om stærke kvinder som Maria Svejstrup, som turde starte sit eget, efter at hun var røget ud i fyringsrunde på et dagblad. Nu med otte ansatte og fin adresse i Nyhavn.

Håbet er, at historierne er optimistiske uden at være lalleglade, for vi vil gerne have de mørke nuancer med. Jyllands-Postens litteraturredaktør, Jakob Levinsen, advarer om, at journalist-krimierne risikerer at ende som vor tids lægeromaner. Læsere og lyttere gider ikke altid modpressen. Den navnkundige arkitektur- og designjournalist Henrik Sten Møller er træt af jævnaldrende, som kommer vaklende og mindes fortidens sejre. Han råder dem til at give plads til den unge generation. Journalister får en advarsel om ikke at koble alt sammen med finanskrisen. Og endelig minder Maria Svejstrup om, at man skal passe på pengene som selvstændig – ikke mindst under finanskrisen
Det var DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup, der for nylig opfordrede sine medarbejdere til også at finde de positive historier. Jeg tror, det handler om at udfordre sig selv ved at vinkle hårdt, men samtidig lede efter nuancerne. Ensidigt positive historier kan ende som en stereotyp og trættende formel, præcis som de ensidigt negative historier.

Du kan også læse dette nummer som en opfordring til at starte dit eget firma, et nyt medie eller såmænd sige jobbet op og etablere dig på et stilfærdigt freelance-kontor. Nogle vil mene, at det er en uansvarlig opfordring midt i en finanskrise. Og sandt er det, at pengene ikke vil hænge løst hos bankerne. At du skal lytte til Maria Svejstrup og passe på kronerne. Men hvad er alternativet til at gå selv? Måske bliver du det næste offer for den rundbarbering i de etablerede medier, som du kan læse om på side 6. Kig dig omkring, og lyt efter. Tror ledelsen på fremgang? Eller har der udviklet sig en kultur fyldt med undskyldninger for, at det går skidt hele tiden. Først var det internettets skyld. Så var det Nyhedsavisens skyld. Nu er det finanskrisens skyld. Virker det, som om ledelsen bare håber, at det holder deres tid ud? Så er det måske på tide at gå selv.

Vi lover, at Journalisten er lige så vrissen, som den plejer at være, i næste nummer. Her forsøger vi at kaste en bombe ind under dagbladenes dødssyge undskyldnings-kultur. Det bliver sjovt.