Ekstra Bladets chefredaktør Hans Engell har sendt sin avis på slankekur. Han mener, at godt hver syvende medarbejder på redaktionen skal fyres. Angsten og afmagten har gjort medarbejderne på Ekstra Bladet usædvanligt tavse.

"En gruelig uge – 4.000 under B.T. og 2.000 lavere end uge 12."
Med de ord indleder Ekstra Bladets ansv. chefredaktør Bent Falbert en mail til medarbejderne, hvor han gennemgår oplaget i den sidste uge i marts. Specielt tirsdagsavisen er en ekstremt dårlig vare. Den dag ryger avisen under en symbolsk smertegrænse med et oplag på under 100.000 eksemplarer.

Læserne gider slet ikke Ekstra Bladet den dag, hvor forsiden er en historie om, at Nyrup er Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parla-mentets valget. Artiklens forfatter er administrerende chefredaktør Hans Engell.
Også i begyndelsen af marts må Bent Falbert orientere om en udgave med et oplag på under 100.000 eksemplarer.

"Det var et psykologisk knæk, at vi røg under de 100.000," fortæller Michael Holbek Jensen, der har været journalist på Ekstra Bladet i syv år.

Det helt store knæk kommer dog først midt i maj.

Mandag den 12. maj klokken 20.11 sender Hans Engell en mail om, at han dagen efter afholder folkemøde, som det hedder i Ekstra Bladets jargon, når redaktionen holder fællesmøde med de kommercielle afdelinger. Straks mailen er sendt ud, begynder avisens journalister at ringe til hinanden. De er bange.

Næste dag viser kalender-bladet den 13. Ekstra Bladet er udkommet med en gigantisk brøler på forsiden – en myrdet pige har fået et forkert navn — og Hans Engell fremlægger sin kur mod oplagsudviklingen.

En halv times tid tager det ham at forklare strategien: Spa-rekravet er 20 millioner kroner, 21 redaktionelle medarbejdere – heraf to chefer – plus seks ansatte i den kommercielle afdeling skal fyres. Tælles cheferne ikke med, er der 143 redaktionelle medarbejdere på Ekstra Bladets redaktion.

"Det her udspil er ganske enkelt enestående i Ekstra Bladets 100 års historie. Her på Ekstra Bladet har vi altid pralet af vores arbejdsplads. Vi har – eller havde – det godt her. Men den dag slog det ned i os: Er det mon slut nu," siger journalist Jan Kjærgaard, der har været godt 14 år på Ekstra Bladet.

Som tidligere politiker og statsrevisor er Hans Engell dygtig til at tale ud fra oplags- og regnskabstal. Men hjerteblod fik han ikke lagt i beskeden til medarbejderne, fortæller Michael Holbek Jensen.
"Hans Engell er mere købmand end bladmand. Han præsenterede planen med den medfølelse, etiketten nu engang kræver. Men han ligger ikke på sine grædende knæ over det her. Det er ikke mit indtryk," siger Michael Holbek Jensen.

Seancen slutter i usædvanlig tavshed. Spørgelysten blandt Ekstra Bladets medarbejdere er aflivet, og et efterfølgende møde blandt medarbejderne er mere end mat.
Medarbejderne nedlagde arbejdet resten af dagen.

Når to plus to giver 21
Dagen inden Hans Engell skitserer sin kur, mødes chef-redaktøren med tillidsmand Thomas Szlavik. Tillidsmanden har en fornemmelse af, hvad der er på vej.

"Jeg kunne godt lægge to og to sammen, men jeg kunne ikke få det til 21. Jeg er meget overrasket over, at Hans Engell vil fyre 21 mand. Det er tåbeligt — ja nærmest idiotisk," siger Thomas Szlavik.

Avisen giver overskud – sidste år var det 64 millioner kroner – så hvorfor er kuren at fyre folk i stedet for at satse penge på at udvikle Ekstra Bladet, spørger flere medarbejdere. Tillidsmanden er enig med dem.

Chefredaktør Hans Engell mener ikke, at oplagets størrelse og antallet af journalister harmonerer for øjeblikket.

"Vi har desuden foretaget en meget nøje vurdering af, om vi mener, at vi kan lave et godt og også et endnu bedre Ekstra Bladet med færre mand. Og det mener jeg, at vi kan," siger Hans Engell.

I år har avisens journalister siddet i boblegrupper og tænkt ideer til, hvordan Ekstra Bladet kan blive bedre og frem for alt nemmere at sælge. Udviklingsplanen hedder "Den Nødvendige Avis

Efter folkemødet rundsender Hans Engell sin spare-tale til medarbejderne. I talen står blandt andet, at chefredaktionen har en færdig handlingsplan, der ligger i forlængelse af medarbejdernes

"Vi er selvfølgelig helt klar over, at i en situation som i dag, hvor vi står foran en sparerunde – med de personlige og menne-skelige konsekvenser det har – så er det ikke tidspunktet at diskutere næste trin af avisens form og indhold," står der i Hans Engells tale.

Hans Engells forudsigelser var rigtige. For øjeblikket er arbejdsglæden annulleret, uddelingen af den kollegiale medarbejderpris er udsat, og lysten til at tænke frem er

Flere føler sig snigløbet og oplever, at ledelsen belønner ide-udvikling med fyringer.

"Demotiverende," kalder journalist Kurt Simonsen, der har været 15 år på Ekstra Bladet, for eksempel forløbet

Oven på præsentationen af spareplanen er Hans Engell ikke styrtet ud på redaktionen med en prikkende pegefinger. I stedet er tillidsmændene nu ved at finde poster, hvor de mener, at avisen kan spare. Samtidig kan medarbejderne indtil 10.juni melde sig og få en fratrædelsesordning.

Den, der tier, tækkes
Egentlig skulle denne artikel have været en dagbog. Planen var, at en af Ekstra Bladets journalister hver dag skulle nedfælde et par ord om stemningen, beskrive følelsesudbrud eller samtaler mellem kolleger i krisetid. Den ide kunne ikke gennemføres.

En sagde ja til opgaven, men fortrød efterfølgende, 11 andre takkede nej. Flere sagde, at det var for vovet at føre pennen under fyringsrunden. Men der er stadig journalister på Ekstra Bladet, der tør, hvor andre tier.

"I den her situation handler solidaritet om, at tør nogen sige noget, så skal de også gøre det. Mit indtryk er nemlig, at rigtig mange ikke tør sige noget," siger journalist Lars Werge, der har arbejdet for Ekstra Bladet i to år.

Han siger, at ønsker ledelsen at fyre ham på grund af sit bidrag til denne artikel, så må han finde på noget andet at lave. Enkelte journalister har sagt nej eller ønsket at medvirke med anonyme bidrag til denne artikel

Tavsheden er ikke alene rettet mod omverdenen. For øjeblikket er avisens interne kanal for brok og efterkritik, "EB-snak", nærmest død. Det er højst usædvanligt.

I de første ti dage efter Hans Engell lancerede spareplanen, er der kun to indlæg på "EB-snak". Ingen af dem handlede om fyringstruslen, der ellers var samtaleemnet på avisen

"Folk har en opfattelse af, at ledelsen kigger på "EB-snak". Enkelte kolleger har desuden haft en oplevelse af, at sagde de for meget i kantinen eller råbte for højt med kritik af ledelsen, så blev de efterfølgende flyttet fra et stofområde – det er ikke sikkert, at der er en sammenhæng, men opfattelsen blandt kollegerne er, at der er en sammenhæng, fortæller Lars Werge

Lige nu venter Ekstra Bladets medarbejdere på de videre forhandlinger, når det efter den 10. juni er opgjort, hvor mange medarbejdere der ønsker at forlade avisen frivilligt

I mellemtiden kan de læse i deres egen avis, hvordan folk reagerer på forårets fyrings-runder. En uge efter Hans Engell præsenterede spareplanen, skriver journalist Gitte Hejberg denne indledning

"En dundrende hovedpine, der tiltager i styrke. En mave, der knytter sig sammen med madlede til følge. Underlige rysteture, mens kaffen hældes i kruset. Ventetiden forud for en varslet fyringsrunde er frygtelig."
Lige nu er massefyringer nyhedsstof.

 

KURVEN GÅR EN VEJ – NEDAD
Udviklingen i Ekstra Bladets oplagstal ligner en nedtælling til dommedag:

– I andet halvår af 1983 var Ekstra Bladets gennemsnitlige hverdagsoplag 249.579. I andet halvår af 2002 var hverdagsoplaget reduceret til 117.707.

– Ekstra Bladets konkurrence med B.T. er nærmest uafgjort ifølge oplagstallene for andet halvår af 2002. Her er B.T.s gennemsnitlige, daglige oplag 117.108 – cirka 600 under Ekstra Bladet.

EKSTRA BLADETS KURE
1996
Ledelsen melder ud, at 18 stillinger skal spares væk. Efter fire måneders for-handlinger ender det med, at kun to blev fyret. De 16 andre stillinger blev nedlagt, da medarbejdere enten fik frivillige fratrædelsesordninger, selv sagde op eller døde.

1999
Ledelsen spiller ud, at 13 stillinger skal væk. Efter forhandlinger reduceres antallet til ni. Ni medarbejdere fik frivillige fratrædelsesordninger.

2000
Ledelsen vil tilbyde 16 medarbejdere en frivillig fratrædelsesordning. Efter forhandlinger ender det med, at otte tager imod en frivillig fratrædelsesordning, mens otte andre bliver på avisen.

2003
Den nuværende runde. Ledelsen vil fyre 21 redaktionelle medarbejdere. For øjeblikket er der forhandlinger om frivillige fratrædelsesordninger. Fristen for at melde sig til frivilligt at forlade huset er den 10. juni.