»Går man artikler om kvindelige politikere fra de seneste ti år igennem, finder man kvindebilleder i omløb, man ellers skulle tro hørte en svunden tid til«

»Skal du så tage ham på pikken?« spurgte kæresten som det sidste, inden jeg forlod hjemmet den regnvåde mandag morgen. »Aldrig,« svarede jeg lidt for hurtigt. »Aldrig never ever. Det er moderne top-professionel top-journalistik, det her.« Selv om det sidste måske nok lød en lille smule overdrevet, så var der virkelig ikke noget pjat, da vi endelig nåede frem til Brian Mikkelsens kontor. Selvfølgelig ikke. Det er bare ligesom blevet den konservative politikers indgang til den bredere offentlighed. Brian er blevet temmelig identisk med sit udstyr.

Kan man forestille sig ovenstående som indledning til et portræt af Brian Mikkelsen i Berlingske Tidende? Nej, vel? Ikke desto mindre var det sådan, avisen valgte at præsentere Lene Espersen i 2001. Pikken er bare udskiftet med ordet 'patter', udstyr med 'forlygter', foruden at navnene er byttet om.

Sagen er, at når dansk dagbladspresse omtaler kvindelige politikere, sniger kønnet sig ind. Det viser en undersøgelse af kvindelige politikere i pressen, jeg netop har lavet for Center for Ligestillingsforskning.

Går man artikler om kvindelige politikere fra de seneste ti år igennem, finder man kvindebilleder i omløb, man ellers skulle tro hørte en svunden tid til. Billeder fra dengang kvinder i politik var et særsyn og derfor blev omtalt med en vis mistro.

Nogle af billederne er klassikere. Heksene – Pia Kjærsgaard og Ulla Dahlerup. Isdronningen – Ritt Bjerregaard – som i øvrigt er et billede, der får et ekstra skær af kulde over sig, når politikeren er frivilligt barnløs.

Andre er af nyere dato: Medieluderen eller Sugar Daddys politikpige, som får ordførerskaber eller ministerposter alene i kraft af sit køn, sin ungdom og sin charme.

Hvad skal vi bruge billederne til? Hvad er budskabet eksempelvis i et portræt af Lotte Bundsgaard, hvor læseren får oplyst, at det
er da også som regel den brede pensel, den lyshårede og blåøjede Bundsgaard maler med, når hun som næstformand i Socialdemokratiet udtaler sig om politik (Fyens Stiftstidende den 27. oktober 2003)?

Hvordan skal man tolke en analyse af Pia Gjellerups chancer for en formandspost, som fastslår, at hun trods dygtighed og en enorm arbejdskapacitet har sit 'farveløse' udseende imod sig? Særligt fremhævet er hendes brug af knickers, der efterlader et lille pikant kig ind til den hvide hud ved hvert knæ (Politiken 21. august 1999).

Eller hvad med et portræt af en nytiltrådt kulturminister, der beskriver hendes lange, slanke hals, velplejede manke og eksotiske øjne for derefter at fortsætte: Smuk altså. Eksotisk. Men er hun klog? Bom, bom (Ekstra Bladet om Elsebeth Gerner Nielsen den
19. oktober 1999).

I nogle tilfælde vil skribenten måske mene, at den 'kønnede' omtale er berettiget. For var det ikke Lene Espersen selv, der i sin tid sagde ja til at lægge sig på en kølerhjelm for en pressefotograf, og som inviterede pressen indenfor på ministerkontoret, hvor den nybagte minister og mor viste lille Marcus frem?

Uanset pressens forklaringer, så oplever de kvindelige politikere selv, at de bliver forskelsbehandlet. Det siger de i min undersøgelse, som dækker mere end 75 procent af de kvindelige MFere. De oplever, at de får 'ukønnet' respekt for deres arbejde blandt kolleger – mens de i pressen hurtigt bliver stemplet som for eksempel 'naive'. De oplever at tale politik i flere timer på et vælgermøde, hvorefter avisen kun skriver om det tøj, de har på. Og de får spørgsmål til deres privatliv, som mandlige kolleger ikke får.

Tilbage står ét spørgsmål for os som journalister: Når man i resten af samfundet ikke kunne drømme om at vurdere kvinders professionelle evner på noget så gammeldags som deres udseende, kvinderoller eller bare køn – hvorfor er det så stadigvæk et emne i pressen?

* Ulrikke Moustgaard er journalist i Pressegruppen LUX og på dagbladet Information. Hendes undersøgelse er Danmarks bidrag til et EU-finansieret projekt om kvinder i medier og politik. Den udkommer som bog den 26. november på Roskilde Universitetsforlag. Titlen er »Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner«.