search

i

Handler Qureshi-skandalen også om en usund kultur?

En række eks-medarbejdere på BT Sporten mener, at Qureshi-skandalen bør føre til et definitivt opgør med en usund konkurrencekultur med for stort fokus på klik frem for etik. Men både nuværende og tidligere chefer afviser kritikken, selv om de erkender, at Qureshi blev fremhævet som et forbillede

Flere af journalist Michael Qureshis tidligere kolleger på BT – der i marts trak 287 af hans artikler, fordi der er tvivl om kilderne – mener, tiden er inde til, at mediebranchen bruger skandalen til en debat om redaktionel konkurrencekultur.

Spørgsmålet er, om Qureshis metoder blev fremelsket og understøttet af en presset ledelse, der i en digital omstilling efterlyste hurtige og kontante historier med en gennemslagskraft, der kunne besejre konkurrenten.

Intern konkurrence

De tidligere kolleger, der var på BT samtidig med Michael Qureshi, taler om en intern konkurrence på redaktionen, hvor dagens vindere og tabere blev kåret, hvor fokus var på kliktal og forsidebaskere frem for troværdighed og etik, og hvor der var en stressende atmosfære, som ikke levnede plads til familieliv.

Oplevelserne er meget forskellige. Gennemgående er det, at Michael Qureshi fremhæves som en af de højest placerede i det redaktionelle hierarki. Fordi han var dygtig, og fordi han leverede. Qureshi blev ofte fremhævet i efterkritikken og af ledelsen.

I BT’s egen undersøgelse fra marts 2016 udtaler Jacob Staehelin, sportsredaktør på BT fra 2006 til 2015:

”Jeg vil gerne vedgå, at jeg fandt det tilfredsstillende, at Michael Qureshi var så produktiv – også mere produktiv end andre. Om det betød, at jeg ikke så på hans artikler med samme kritiske blik som på andres, kan jeg ikke afvise.”

Præcis de ord får han ros for af flere af Journalistens kilder, som mener, han sætter ord på noget af det, der var galt med kulturen. Han uddyber over for Journalisten:

 

 

»På mange måder en ønskemedarbejder«

»Michael Qureshi var på mange måder en ønskemedarbejder. Han meldte ind med ting om morgenen og leverede dem i løbet af dagen. Han var struktureret og fik ting fra hånden. Når jeg siger, at jeg måske ikke har kigget nok på hans artikler, så handler det om, at man sjældent bruger flest kræfter som leder på dem, der fungerer bedst. Jeg tænkte ikke, at der var noget galt med Qureshi. Jeg tænkte snarere på, hvordan vi kunne få nogle af de andre op på hans niveau.«

Flere understreger, at konkurrencekulturen også havde gode sider, ligesom de fremhæver en uformel tone og plads til humor.

 

 

"En redaktion med højt til loftet"

”Det er en redaktion med meget højt til loftet, mange grin og store ambitioner på en befriende uhøjtidelig måde. Et sted, hvor praktikanten kan ramme forsiden på sin første arbejdsdag, cheferne spiller bold med personalet i redaktionslokalet, og leverer man varen, så får man helt naturligt også de fede opgaver,” beskriver journalist og forfatter Søren Sorgenfri i en mail til Journalisten.

Han arbejdede på BT Sporten i knap 10 år indtil 2015 som kollega til Michael Qureshi. Sorgenfri og Qureshi startede som konkurrenter, da de begge var stærke på transfer-nyheder. De endte som et tæt makkerpar, der lavede mange historier sammen og i fællesskab blev nomineret til prisen som Årets Sportsjournalist 2013.

 

 

Sporten mistede mange medarbejdere

Søren Sorgenfri sætter også ord på den kritik, som flere af de andre kilder kun tør udtale anonymt. Han beskriver flere problemer med kulturen i sine cirka 10 år på BT:

”Det er også et sted med sine dæmoner. Efter min vurdering var der i min tid udfordringer med stress i relationen arbejdsliv og familieliv, magtforholdet mellem trafiktal og troværdighed samt fastholdelse af personale,” lyder det.

”Til sammenligning har hovedkonkurrenten Ekstra Bladet i årevis ikke tabt en nøglemedarbejder, hvorimod BT Sporten siden fusionen med sporten på Berlingske har været en stor svingdør. Det er bemærkelsesværdigt,” fortæller Søren Sorgenfri, der forlod BT 1. juli 2015 med en frivillig fratrædelse.

Cheferne løber ikke fra, at BT har mistet mange medarbejdere på Sporten.

»Nogle sagde, at de ikke kunne få det til at hænge sammen med familielivet. Andre blev hentet til andre jobs. Det var et debat­emne derinde, at folk forlod os til fordel for andre steder. Men jeg er stolt over, at konkurrenterne kiggede hos os, når de skulle ansætte nye,« siger Jacob Staehelin.

Det er gennemgående, at cheferne genkender billedet af en meget omskiftelig tid.

”Vi kæmpede alle sammen længe med de gamle vaner, der klistrede sig til en printkultur. Det er nemmere at tage vare på en enkelt deadline, men vi prøvede at insistere på en digital kulturforandring, og den kunne sikkert opleves som voldsom,” fortæller Flemming Fjeldgaard, der fra 2008 til 2014 var redaktør for Berlingske Medias fælles sportsredaktion. 

Han var derpå chefredaktør på BT i ni måneder, før han skiftede til Viasat. Her er han kanal- og digitalchef på TV3 Sport – kanalen, der fældede Michael Qureshi.

”Vi fik vores eget sportssite – sporten.dk – ved sportsvertikalens begyndelse i 2008, samtidig med at vi skulle bygge bro mellem vidt forskellige redaktionskulturer i en sammensmeltning. I bakspejlet skulle jeg måske have bedt om lov til at tage en ting ad gangen.”

”Det var voldsomme forandringer for os alle i 2008 og 2009. Der var medarbejdere, der ikke trivedes i den markante forand­ringsproces eller i den konkurrencekultur, du taler om.”

 

 

"Hverken et antikvariat eller en yogastue"

Jacob Staehelin kan godt genkende, at der var en konkurrencekultur på Sporten i hans tid som chef.

»Det er klart, at vi har været med til at skubbe til konkurrencen, fordi de, der leverer de bedste historier, får lov at tage med landsholdet eller dække nogle sjovere opgaver,« siger han.

Flemming Fjeldgaard uddyber:

”Det var hverken et antikvariat eller en yogastue, vi prøvede at skabe. Vi arbejdede i et spændende konkurrencemiljø, hvor vi hver dag målte os selv mod dygtige og hurtige kolleger i branchen.”

Fjeldgaard understreger, at han med glæde ser tilbage på sin tid på BT.

”Vi havde det enormt sjovt, det gik hurtigt, og vi lavede bunkevis af journalistik, som jeg er meget stolt over i dag.”

Jacob Staehelin understreger, at konkurrencen i høj grad var rettet mod konkurrenterne på Ekstra Bladet.

”Konkurrencen er endnu mere tydelig, når man kan se på kliktal, præcis hvor mange der læser hvad. Men det handlede først og fremmest om at slå dem ovre på Rådhuspladsen.”

Brüchmann: Nyheder og konkurrence hænger sammen

Peter Brüchmann var sportschef på BT fra 1999 til 2007, hvor han blev konstitueret chefredaktør, og fra 2008 til 2012 ansvarshavende chefredaktør på avisen. Peter Brüchmann var manden, der hentede Qureshi til BT.

Han mener, at nyheder og konkurrence hænger sammen.

”Jeg har i snart 20 år med ledelse arbejdet med store redaktioner inden for sport, politik, udland, erhverv og meget andet. Jeg har endnu til gode at opleve en nyhedsdrevet redaktion, som ikke er præget af en konkurrencementalitet. Så det er naivt at tale om konkurrence som noget odiøst inden for mediebranchen. Mangel på konkurrencementalitet vil i sig selv være usundt. Kunsten er, at redaktionerne har de rigtige standarder, den tilstrækkelige professionalisme og den rette etik,” svarer Peter Brüchmann i en mail.

Mener du på nogen måde, der var et problem med den journalistiske etik i den periode på BT Sporten?

”Sportsredaktionen på BT og den fælles sportsredaktion i Berlingske Media bestod af dygtige og grundige journalister. Der var ingen tilskyndelse til at tage chancer eller at ophøje rygtehistorier til nyhedshistorier,” fastslår den tidligere chefredaktør.

 

 

Chefer afviser kritik

Kritikken af, at der var problemer med stress i forholdet mellem arbejde og privatliv, afvises bredt af cheferne.

Flemming Fjeldgaard kan huske to stresstilfælde i de cirka syv år, han havde ansvaret for redaktionen.

”Men to er også to for meget,” fastslår han og tilføjer, at han ikke er bekendt med, at de to tilfælde kunne handle om hans eller andre lederes adfærd.

”Jeg er med på, at det er svært at få et familieliv til at hænge sammen med det faktum, at sport sjældent foregår i daginstitutionernes åbningstider. Men det er upassende at bebrejde sin arbejdsplads, at Champions League ikke bliver spillet mandag morgen klokken 9,” skriver han i en mail og understreger som flere andre chefer, at der blev vist hensyn til familie­livet:

”Jeg erindrer ikke, at der nogensinde blev sagt nej, hvis der var behov for at gå tidligt, møde sent, arbejde hjemme eller andet, der hjalp privatlivet. Men vi skruede løbende op for vores behov for aftenvagter og weekendvagter på grund af vores digitale ambitioner.”

Morten Crone Sejersbøl har både arbejdet sammen med Michael Qureshi som reporter og fodboldredaktør. Han kom til BT i 2006 som reporter, var kortvarigt hos Viasat og kom i 2008 tilbage på avisen som fodboldredaktør. Siden december 2015 har han været sportsredaktør sammen med Benjamin Munk Lund.

Han anerkender, at Søren Sorgenfri og andre kan have oplevet et pres på familielivet.

»Jeg vil ikke underkende, at Søren har haft den oplevelse. Jeg har selv en kone og to børn, og jeg har aldrig oplevet det som et problem,« siger han.

 

 

Staehelin: Det, Qureshi gjorde, blev ikke fremelsket af kulturen

Selv om ledelsen har stimuleret konkurrencen og rost Qureshi højlydt, afviser de tidligere chefer, at det har gødet jorden for Qureshis metoder.

”Det, Qureshi gjorde, blev ikke fremelsket af kulturen på BT Sporten,” udtaler Jacob Staehelin.

”Jeg kan godt forstå, at det er interessant, at Qureshi ofte blev fremhævet i efterkritikken som en, de andre kunne lære af. Kan jeg afvise, at det har været med til at presse nogen, at de blev sammenlignet med Qureshi? Nej. Men jeg vil fastholde, at der ikke var noget galt i, at vi havde en konkurrencepræget kultur. Nogle syntes ikke, det var sjovt, men der kom rigtig mange gode ting ud af det.”

Kan det have skabt en urealistisk høj forventning til, hvad man kunne nå?

”Det kan det meget vel. Ikke blandt mig og de andre chefer, men måske internt blandt journalisterne. Vi sagde ikke ”du skal lave lige så mange historier som Qureshi”. Men jeg kan ikke afvise, at medarbejderne har tænkt over det, når Qureshi afleverede fire historier, og man selv kun havde lavet én.”

Det er netop sådan en kultur, flere medarbejdere beskriver …

”Ja, men hvad kan man gøre? Skulle det så være chefens opgave at trøste en medarbejder og sige ”du skal ikke være ked af, at Qureshi lavede fire historier, og du kun lavede en”? Så altfavnende rummelig har jeg altså aldrig været.”

Fjeldgaard: Hysterisk urimeligt at lede efter en kobling

Også Flemming Fjeldgaard afviser en sammenhæng mellem konkurrencen i en digital omstilling med krav om flere enheder og det faktum, at Qureshi brugte kritisable metoder.

”Jeg synes, det er hysterisk urimeligt at lede efter en kobling og lægge hans totalt uacceptable adfærd, der begyndte i 90’erne, sammen med en redaktionskultur, der herskede næsten 10 år senere,” skriver han og fortsætter:

”Michael Qureshi har i ny og næ arbejdet med totalt diskvalificerende metoder siden engang før årtusindskiftet. Jeg synes, det er upassende, at man fra enkelte anonyme kilders vrangbillede forestiller sig, at Qureshi kan være et produkt af en redaktionskultur næsten 10 år senere. Undskyld, men det er simpelthen for dumt. Hvis de journalister var kede af at være på BT og hadede kulturen, er det meget ærgerligt, og det beklager jeg. Men så fortæl mig, at jeg var en dårlig chef. Det andet er sgu ikke ret ædrueligt.”

Fjeldgaard konkluderer:

”Det betyder ikke, at jeg fralægger mig ansvar. Jeg har svigtet Qureshis kolleger, mine chefer, virksomheden og læserne ved ikke at opdage bedraget. Det var mit ansvar. Ubetinget. Og det er jeg så ked af. Redaktionskulturen, vi havde, er jeg derimod lykkelig over at have oplevet.”

Morten Crone Sejersbøl er overrasket over kritikken af kulturen fra tidligere kolleger. Hverken som tidligere reporter eller som nuværende fodboldredaktør kan han genkende problemerne.

»Hvis nogen føler, der er krav, de ikke kan honorere, så må de meget gerne komme til mig, så snart de læser det her i Journalisten. Jeg håber, der er sund konkurrence, hvor man gerne vil skrive de bedste historier og slå konkurrenterne, men jeg håber virkelig ikke, der er usund konkurrence, som gør, at nogen springer over, hvor gærdet er lavest,« siger han. 

Journalisten har forsøgt at indhente en kommentar fra Michael Qureshi. Dansk Journalistforbunds jurist Jette Kayerød Christensen​ har svaret på hans vegne, at han ikke ønsker at udtale sig.

—-

Ansvarshavende chefredaktør på BT Olav Skaaning Andersen er som den eneste chef ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelse. Olav Skaaning Andersen har efter deadline ønsket at tilføje, at han ikke svarede, fordi han holdt ferie. Det fremgik af hans autosvar, at man kunne kontakte chefredaktør Karl Erik Stougaard og/eller sende Olav Skaaning Andersen en sms, hvis det var vigtigt. Journalisten gjorde det sidste, da Karl Erik Stougaard ikke kan svare for den periode, hvor Olav Skaaning Andersen var chefredaktør for Michael Qureshi.

I den trykte udgave af denne artikel optræder to fejl. Dels havde Journalisten skrevet forkert navn på DJs jurist, der svarer på vegne af Michael Qureshi. Dels fremgik det af en faktaboks, at Michael Qureshi har været næstformand i Danske Sportsjournalister. Det har han ikke, han sad i bestyrelsen.

Rettelse 12/4 klokken 9.43: Det fremgik af artiklen, at Morten Crone har været chef for Michael Qureshi. Han har været fodboldredaktør, og Morten Crone oplyser, at det ikke er en chefstilling i BT-regi. Det fremgik også, at Olav Skaaning Andersen blev ansv. chefredaktør i 2010, men det blev han først i 2011.

 

 

 

Kommentarer
1
Jacob Pedersen
11.04.16 18:12
Jacob Staehelin siger: "..
Jacob Staehelin siger: "...jeg kan ikke afvise, at medarbejderne har tænkt over det, når Qureshi afleverede fire historier, og man selv kun havde lavet én”.

Det interessante spørgsmål er imidlertid, om man kan afvise, at chefferne tænkte over, at Qureshi afleverede fire historier, når de konkurrerende kolleger kun afleverede én. Desværre tyder det på, at man godt kan afvise det.
Og så kan det godt være, at det ikke var kulturen på BT, der skabte Qureshi, men kulturen fastholdt ham, fremhævede ham og opdagede aldrig, at der var noget galt. Det kunne derfor være interessant at høre, hvad kulturen bestod af udover sund konkurrence og mange grin. Var fx refleksion og etik ingredienser i kulturen?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen