En kvinde i kørestol betragter et kunstværk. Sådan så Politikens forsidebillede ud for et par måneder siden. Kvinden er ikke med på billedet, fordi historien handler om handicap – den handler om en nyåbnet kunstudstilling. Kvinden er blot med, fordi hun er et tilfældigt udsnit af en mangfoldig befolkning. Det burde der ikke være noget bemærkelsesværdigt i.

Når jeg alligevel bemærkede det, er det, fordi jeg meget sjældent oplever, at Danmarks over 500.000 borgere med handicap optræder i medierne blot som en del af mangfoldigheden – eller som hovedpersoner i en historie, hvor handicappet ikke er i centrum.

En svensk undersøgelse viser, at mennesker med handicap udgør 10 procent af befolkningen, men kun udgør 0,7 promille af personer, der optræder i tv-nyhederne. Og når de gør, er det ofte i stereotype roller som ofre eller "overkommere". To specialestuderende fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er ved at undersøge, hvordan det ser ud i Danmark.

Jeg har det positive indtryk, at danske journalister har en vis rygmarvsfornemmelse for at få repræsenteret for eksempel kvinder og personer med etnisk minoritetsbaggrund i deres historier – selv med en snæver deadline hængende over hovedet. Derfor glæder jeg mig til den dag, hvor man ikke længere studser over, at mennesker, der er blinde, bruger kørestol eller kun har ét ben, optræder i for eksempel en voxpop.
Indtil vi har bedre dokumentation at tage diskussionen på, vil jeg spørge læseren: Hvornår har du sidst brugt et menneske med handicap i dit journalistiske arbejde?

– Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd