Håndbog skal sikre åbne retslokaler

Ny håndbog for journalister skal sikre en åben retspleje. »Vi kan ikke automatisk regne med, at dommerne varetager vores interesser,« siger formanden for retsreporterne.

Ny håndbog for journalister skal sikre en åben retspleje. »Vi kan ikke automatisk regne med, at dommerne varetager vores interesser,« siger formanden for retsreporterne.

Åbenhed i retsplejen kommer ikke af sig selv, det er noget, medierne skal kæmpe for. Og derfor er det vigtigt, at danske journalister kender deres rettigheder. Det siger formanden for Politi- og Retsreporternes Forening, Thomas Kristensen, der netop har udgivet 'Håndbog for retsreportere' sammen med Dansk Journalistforbund.
»Den offentlighed, der automatisk burde være i retsplejen, er der kun, hvis journalisterne kæmper for den. Når vi er til stede i retssalen, skal vi have gode kort på hånden, når der bliver forlangt dørlukning og navneforbud. Vi kan ikke automatisk regne med, at dommerne varetager vores interesser,« siger Thomas Kristensen, der til dagligt er retsreportere på Ritzau.

Han siger, at erfarne retsreportere nok ikke vil finde så meget nyt i håndbogen. Men medlemmer, der er nye i retssal, vil ifølge Thomas Kristensen have et helt våbenarsenal, så de kan gå op i mod forsvarer og anklager.
»Hvis vi ikke forsvarer åbenheden, får vi et retssystem, der lukker sig om sig selv.«

Thomas Kristensen siger, at ønsket om åbenhed ikke bunder i et behov for at snage i hvilke kendte, der er blevet dømt.
»Vi vil bare gerne formilde, hvad der er sket. Men desværre er der kommet et stigende pres for at mere og mere foregår bag lukkede døre.«

Står der i håndbogen noget om den anden side af sagen – for eksempel at personer beskyttet af navneforbud oplever, at medierne omgår navneforbuddet, så de kan identificeres?

»Jeg mener ikke, at omgåelse af navneforbud er så udbredt, selv om man tit hører det i debatten. Det eneste eksempel, de fleste henviser til, er sagen fra Herning, hvor en mand blev hængt ud som morder. Reglerne er gode nok, og kollegerne prøver at være på den rigtige side af loven. Det er jo ikke kun et navnforbud, men en forbud mod, at man kan identificere folk, og det er svært , for må man skrive hvilke job vedkommende har? Eller hvor i landet han bor?«

'Håndborg for retsreportere' er på 40 sider og sendes ud til medlemmerne af Politi- og Retsreporternes Forening, en række medier og uddannelsessteder. Der er desuden en hjemmeside for håndbogen på vej.

1 Kommentar

Kian Conteh
17. JANUAR 2012
Hvad er formålet med åbenhed i retsplejen?

Jeg oplever at de mere sensationsprægede medier helt har misforstået formålet med åbenhed i retsplejen. Formålet er at borgerne ikke kan dømmes og straffes i hemmelighed. Åbenheden er til for de anklagedes skyld og ikke for alle andres nysgerrighed eller behov for at fylde spalterne ud. Når der falder dom og efter domfældelsen er åbenheden til for samfundets skyld.

Det er mit indtryk, at det er sådan dommerne i overvejende grad arbejder, og som nogle medier uheldigvis vil lave om. Selvfølgelig skal dommerne ikke varetage mediernes interesser. De skal varetage retfærdighedens og dermed samfundets interesser.