I sidste uge blev priserne i College Photographer of the Year uddelt. Det er 72. gang, konkurrencen afholdes, og i alt 494 fotojournaliststuderende fra hele verden havde i år indsendt projekter.

Hovedprisen gik til danske Mathias Svold, som vandt guld for sit portfolio med de fire projekter “Altid den samme og aldrig ens”, “Skoven er langsom”, “Beograds fortabte drenge” og “The Rise of the Right”. Du kan se eksempler fra serierne længere nede i artiklen.

Med guldprisen følger et tre måneders praktikophold hos National Geographic, hvilket Mathias Svold kalder en drømmeopgave.

”At fotografere på større projekter er det, jeg holder allermest af. Og at få et internship på National Geographic giver mig mulighed for at skabe et netværk i USA, som forhåbentlig gør, at de har lyst til at hyre mig i anden sammenhæng,” siger han.

Fremhævet for poesi og empati

Prisoverrækkelsen finder først sted til foråret, men Mathias Svold talte i telefon med hver af de fire dommere, da han natten til fredag fik at vide, at han er College Photographer of the Year. Han fortæller, at de fremhævede hans fotografiske stil for at skille sig ud.

”De lagde vægt på, at det var mere poetisk fotograferet end meget af det mere klassiske fotojournalistik,” siger Mathias Svold.

Selv mener han, at hans fotografi adskiller sig ved at være stille.

”Jeg går ikke så meget efter at fotografere det afgørende øjeblik, hvor alt går op i en større enhed, men trækker mig tilbage og fotograferer mellem øjeblikkene. Det er en stille, eftertænksom og reflekterende måde at fotografere på. Og ret simpel og minimalistisk i virkeligheden: I mange af mine billeder er der kun ét element.”

Dommerne lagde også vægt på intimiteten i Mathias Svolds fotografi. Særligt i serien ”The Lost Boys of Belgrade” om strandede flygtninge i Serbiens hovedstad.

”De pointerede, at jeg i højere grad end i klassiske reportager formidlede følelsen af at være der. At der er meget empati i billederne, og at det lykkedes mig at komme tæt på og skabe et tillidsforhold til en sårbar gruppe,” siger han.

Det handler om tid, mener han. Han brugte 14 dage på at fotografere i Beograd, så flygtningene slappede af i hans nærvær.

”Jeg vidste, at det ikke gjorde så meget, hvis jeg ikke fotograferede første eller anden dag. Det betød mere, at jeg kunne komme igen, og derfor var det måske også først fjerde gang, at jeg fik de gode billeder.”

"Det er ikke nødvendigvis det, der sker på et konkret niveau, som er vigtigt, men mere følelsen det giver beskueren. Her vises hverken saksen eller selve handlingen. I stedet udtrykker det en følelse af indadvendt ensomhed," siger Mathias Svold om billedet fra serien “Beograds fortabte drenge”, som følger en gruppe flygtninge i Serbiens hovedstad.

Er det fotojournalistik?

Dommernes beslutning om at kåre Mathias Svold til årets fotostuderende har vakt debat, netop på grund af den anderledes stil.

Blandt andet har fotografi- og multimedia-redaktøren ved The Denver Post, Ken Lyons, i et åbent opslag på sin Facebook-profil sat spørgsmålstegn ved, om det er fotojournalistik.

”Studerende ser, at dette portfolio vinder hovedprisen i CPOY og tror, at det sætter standarden, når vi i virkeligheden bliver nødt til at spørge os selv… er det fotojournalistik?” skriver han blandt andet i Facebook-opslaget.

Debatten har blandt andet handlet om, hvorvidt billederne er opstillede eller manipulerede i efterproduktionen for at matche en bestemt æstetik.

”For mig er det 100 procent fotojournalistik,” siger Mathias Svold til spørgsmålet, om hans projekter er kunstfotografi eller fotojournalistik.

Han understreger, at han bruger de klassiske fotojournalistiske etiske værdier i sit arbejde. Projekterne er grundigt researchede, samtlige fotograferede personer interviewes, og intet af det er opstillet.

”Jeg tror, at det er det analoge, der har triggered folk. Billederne har den her lidt maleriske tekstur og tone, fordi det er fotograferet på analogkamera. Jeg har redigeret på fuldstændig samme måde som med digitale billeder. Jeg har lavet lidt kontrast- og farveændring, men jeg har ikke trukket farve ud af det.”

"Det er et billede, som samler de forskellige elementer i projektet: Kontrasten mellem naturen og civilisation med byen, som tårner op i baggrunden. Naturelementerne i forgrunden samt menneskene, som finder værdi i kysten," siger Mathias Svold om billedet fra “Altid den samme og aldrig ens”, som undersøger danskernes forhold til kysten.

De unge har et andet sprog

Tidligere i år deltog Mathias Svold sammen med fem andre danske fotojournaliststuderende i den franske fotofestival Visa Pour l’image.

Journalisten fulgte de seks studerende, som også her oplevede, at der blev stillet spørgsmål til, hvorvidt deres fotografi er fotojournalistik.

I den forbindelse sagde fotochef hos Politiken, Thomas Borberg, til Journalisten:

”Det, de unge studerende kommer med, er et nyt sprog. Deres reportager er mere iscenesatte, de bruger i højere grad farver, filtre og forskellige kameratyper og formater. Jeg fornemmer en stor lyst til at eksperimentere blandt den nye generation – og det er en god og naturlig udvikling. Det hænger sammen med, at deres fremtid ikke kun er avisen og avisreportagen. De skal kunne tale flere sprog og være åbne for flere forskellige fortælleformer.”

Abstrakt formidling af abstrakte emner

Mathias Svold mener, det er vigtigt at turde udvikle faget.

”Branchen skyder sig selv i foden, hvis den kun anerkender helt klassisk fotojournalistik. Som branche skal vi være åbne over for forskellige visuelle metoder at fortælle historier på,” siger han.

Som et eksempel på projekter, som kræver anderledes fotografisk tænkning, nævner han sit og Ulrik Hasemanns projekt fra Rold Skov ”Den indre natur”. Han kalder det feature-fotojournalistik.

”Nogen af de temaer, jeg har behandlet, er lidt abstrakte – som menneskers forhold til natur – og det er svært at illustrere, hvis man har en helt klassisk reportagefotografisk approach til det. Der kan mere abstrakt fotografi til gengæld blive noget i værktøjskassen til at fortælle bestemte historier.”

"Den måde han nærmest er en del af naturen – at hans hår er samme nuance som bladene – er meget symbolsk. Det stiller flere spørgsmål, end det giver svar. Er han død? Handler det om forfald? Er han en del af naturen? Jeg håber, at det skaber refleksion over forholdet mellem mennesker og natur," siger Mathias Svold om billedet fra “Skoven er langsom” fra Rold Skov, som undersøger forholdet mellem menneske og natur.

Ved CPOY blev der uddelt priser i 18 kategorier. Den samlede liste over vindere kan ses her.