Ask Rostrup meldte 11. januar ud, at han trives så dårligt i jobbet som chefredaktør på TV 2 News, at han i stedet bliver vært på kanalen.

– Jeg har derfor valgt at forlade jobbet i spidsen for en kanal, jeg i den grad tror på som fremtiden for uafhængig og troværdig tv-nyhedsformidling, sagde Ask Rostrup ifølge Ritzau.

»Jeg har derfor valgt at forlade jobbet i spidsen for en kanal, jeg i den grad tror på som fremtiden for uafhængig og troværdig tv-nyhedsformidling,« skrev Berlingske.

”Jeg har derfor valgt at forlade jobbet i spidsen for en kanal, jeg i dén grad tror på som fremtiden for uafhængig og troværdig tv-nyhedsformidling,” citerede vi Ask Rostrup for på Journalisten.dk.

Kan du se forskellen? Ritzau indledte citatet fra Ask Rostrup med en talestreg. På Berlingske havde en journalist brugt tid på at ændre talestregen til et dobbeltvinklet citationstegn, så det passede til Berlingskes sprogmanual. Og på Journalisten lavede vi det om til en anden form for citationstegn, nemlig gåseøjne.

Et fortidslevn

Forskellen på den ene eller anden form for tegnsætning lyder måske som en bagatel, men for 30 år siden satte Journalisthøjskolen alle sejl ind for at erstatte talestregen med citationstegn. Den daværende lektor på Journalisthøjskolen Mogens Meilby var en af drivkræfterne bag ønsket om at afskaffe talestregen. Talestreger var gode til at markere, hvornår et citat startede.

”Men problemet var, at man ikke kunne se, hvornår citatet sluttede. Derfor måtte man ustandseligt skrive, at ’det siger den og den’ i slutningen af citatet,” siger Mogens Meilby i dag.

Blandt generationer af journalister huskes Mogens Meilby i dag især for lærebogen ’Journalistikkens Grundtrin’ fra 1996, der udkom i otte oplag.

Nogle år forinden, i 1992, havde han kastet sin interesse på talestregen, som han kaldte for ”et fortidslevn”, der skulle vige pladsen for citationstegn i hele branchen.

Og der var faktisk flere eksempler på, at talestregen var på tilbagemarch.

I årene forinden havde Information, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, B.T., Det Fri Aktuelt og Bornholmeren skiftet til citationstegn.

Nu satte Journalisthøjskolen og Mogens Meilby trumf på og gik over til udelukkende at undervise de studerende i citationstegn.

Det skulle imidlertid vise sig, at det ikke var en nem operation. For eksempel var Politiken ”meget stædig” dengang i begyndelsen af 90’erne, fortæller Mogens Meilby.

”De så ingen grund til at lave om på det.”

↑ ”Reglerne har åbenbart ikke haft nogen synderlig virkning,” siger Mogens Meilby. Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Branchen er delt

I dag er branchen delt mellem brugere af de to former for tegnsætning. I JP/Politikens Hus foretrækker Jyllands-Posten og Politiken citationstegn, men på Ekstra Bladet bruger de talestreger. Blandt fagblade er billedet det samme. Djøfbladet bruger citationstegn, mens Fagbladet 3F holder fast i talestregen. I Region Nordjyllands kommunikationsafdeling bruger de talestreger, mens en række kommuner som for eksempel Odense Kommune sværger til citationstegn i deres pressemeddelelser. Og på DMJX, hvor kampen mod talestregen havde sit arnested, optræder indhold med talestreger og citationstegn i dag gladeligt side om side på hjemmesiden.

Når Journalisten ringer rundt og spørger, hvilke tanker der ligger bag valget af tegnsætning, er der ofte ikke nogen egentlig forklaring. ”Der er ikke nogen særlig begrundelse ud over, at sådan har vi altid gjort,” lyder det typisk.

Kristeligt Dagblad er et af de få steder, hvor man har taget diskussionen om tegnsætning og besluttet at afskaffe talestregen. Det skete for 10 år siden.

”Talestregen var ved at være en forældet måde at citere folk på. Sådan opfattede vi det klart,” siger redaktionschef Jeppe Duvå.

Troværdighed

Talestreger signalerer en anden tid, hvor journalister havde et mere afslappet forhold til citaters korrekthed.

”Man skrev ikke det, personen ordret havde sagt. Man skrev det, man mente, personen mente. Det kan godt være, det var godt nok, men helt åbenlyst ikke godt nok længere,” siger Jeppe Duvå.

Han erkender, at selv om en diskussion om tegnsætning omkring citater kan forekomme marginal, så bunder Kristeligt Dagblads farvel til talestregen i et reelt ønske om at hæve troværdigheden. Kravene til præcision af citater i citationstegn er nemlig højere end kravene til en udtalelse efter en talestreg, mener Jeppe Duvå.

”Den her lille lidt løjerlige snak handler for os om, at journalistik er blevet meget mere troværdigt,” sammenfatter han.

Jeppe Duvå synes, det kunne være interessant at spørge medier, der stadig bruger talestreger, om de opfatter talestreger som en lidt mere fri måde at citere på: ”Det var i hvert fald det signal, der lå i det i gamle dage,” fortæller han.

Det afviser Ole Dall, chefredaktør på Skive Folkeblad, som bruger talestreger. Ole Dall siger, at hans avis stiller de samme præcisionskrav til citater markeret med en talestreg som til en udtalelse med citationstegn.

”Vi hjælper folk, hvis der er noget i et citat, som sætningsmæssigt ikke hænger sammen. Men vi tager det alvorligt, hvad folk siger, og citerer ikke folk for noget, som de ikke har sagt. Talestreger giver ikke frihed til at citere hvad som helst. Gjorde vi det, ville vi få røven på komedie,” forklarer Ole Dall.

Han forklarer, at Skive Folkeblad holder fast i talestreger, blandt andet fordi de grafisk ser pænere ud.

”Det tror vi også, at læserne synes, selv om vi ikke har lavet en stor undersøgelse af det.”

Midt i virvaret af forskellige tegnsætninger står Ritzau, som benytter sig af talestreger – men har kunder, som bruger forskellig tegnsætning, forklarer direktør og nyhedschef Line Jakobsen.

”Så længe der ikke er en fast linje, holder vi fast i talestreger, fordi de er nemmest at arbejde med,” siger Line Jakobsen.

Hun forklarer, at kunderne sommetider spørger, om Ritzau kan sende nyheder ud med mediets egen tegnsætning, fordi det er en ekstra arbejdsproces for medierne at skifte tegnsætning.

Line Jakobsen håber, at det på et tidspunkt kan løses teknisk.

”Vi kunne godt tænke os at automatisere det, så kunderne får nyheder med den tegnsætning, de ønsker,” siger hun.

Valgfrihed

Men hvad bliver de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole så undervist i nu? Holder skolen selv fast i citationstegnet her 30 år efter? Svaret er ja, men det er ikke, fordi skolen mener, at kravene til præcision i en udtalelse i citationstegn er højere end en udtalelse efter en talestreg, forklarer mangeårig lektor og kommadronning på skolen Gitte Luk.

”Jeg mener ikke, at der er en sondring. Før du ringede, havde jeg slet ikke hørt om, at det skulle være et problem,” siger Gitte Luk.

Hun er netop gået på pension, og tegnsætning omkring citater er ikke en kamp, hun kommer til at gå forrest i.

”Det vigtigste må være, at læserne ikke er i tvivl om, hvornår citater starter, og hvornår de slutter. Og hvis man med hånden på hjertet kan stå inde for det på de forskellige medier, er det jo fint,” siger Gitte Luk.

Så når DMJX underviser i gåseøjne, men hjemmesiden bruger begge tegn, er det i virkeligheden et billede på, at de to former for tegn kan leve fint side om side?

”Ja, det er billedet på, hvor stor friheden er.”

Mogens Meilby er i dag 86 år og folkepensionist i Aarhus. Det er et stykke tid siden, han sidst har spekuleret over fordele og ulemper ved talestreger og citationstegn, indrømmer han.

”Jeg gik op i det engang, men det gør jeg ikke længere,” siger han.

Han tager ikke anstød af, at medierne ikke er blevet enige om en fælles citatpraksis. Han griner i telefonen, da han siger:

”Reglerne har åbenbart ikke haft nogen synderlig virkning.”