De fleste fotografer, der har trukket sig tilbage, modtager stadig penge for deres billeder, fordi de ofte ligger i et arkiv og derfor bliver brugt igen og igen. Men fotografer, der er gået på efterløn, skal passe på.
Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikring har nu endelig afgjort, at de penge, man modtager, skal modregnes i efterlønnen.
Tidligere pressefotograf på Berlingske Tidende Steen Jacobsen havde ellers klaget til ankenævnet, fordi forfattere og musikere ikke bliver trukket i efterlønnen for de penge, de modtager i bibliotekspenge og fra Koda Gramex. Men så nemt slipper fotograferne ikke.
“Det er dybt urimeligt,” siger Steen Jakobsen, der blev trukket 25.000 i efterløn sidste år på grund af reglen.
Han mener, det er ekstra uretfærdigt, fordi det er tilladt at arbejde op til 200 timer om året, uden at man bliver trukket i efterlønnen.
“Det burde vel være ligegyldigt, om jeg har arbejdet 200 timer eller har fået pengene på en anden måde,” siger Steen Jakobsen.
Journalistforbundet har tidligere taget problemet op på ministerplan, og der ventes et nyt udspil på området efter Folketingets sommerferie.
Men indtil da skal fotografer på efterløn passe på. Hvis de ikke opgiver den ekstra indtægt eller opgiver den som ‘royalties’, falder hammeren. Så risikerer de at miste efterlønnen, fordi det bliver betragtet som socialt bedrageri.
HAMMEREN FALDER
De fleste fotografer, der har trukket sig tilbage, modtager stadig penge for deres billeder, fordi de ofte ligger i et arkiv og derfor bliver brugt igen og igen. Men fotografer, der er gået på efterløn, skal passe på.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Fotograf Steen Jacobsen, tidl. Berlingske
Journalist Nils Eric Boesgaard, tidl. Berlingske
vedr. en artikel fra BT omkring juni 1991.
?