Det er kun publicistiske medier, der har ret til at stemme i sager om ytringsfrihed og presseetik i den nye storforening Danske Medier.
Omkring halvdelen af de 1.000 medier under den nye forening Danske Medier vil ikke få stemmeret, når foreningen diskuterer ytringsfrihed og presseetik. Det gælder for eksempel websites og online-forretninger i FDIM-regi, skriver mediawatch.dk

»I de forhold, der gælder pressens ytringsfrihed og pressens rammebetingelser og ophavsret, er det medierne, der kan stemme. I den samlede medlemskreds vil der sagtens kunne være nogle, der ikke er enige i, at vi skal arbejde efter ophavsretslovens ret klare intentioner, men er mere for deling af stof og creative commons m.v. På det spørgsmål er vi i alle foreninger meget klare omkring, at vi skal beskytte ophavsretten,« siger adm. direktør i Danske Medier Ebbe Dal.

Danske Medier samler de syv foreninger DDF, DMU, FDIM, Danske Specialmedier, Radionerne, Ugeaviserne og Digitale Publicister.

Ebbe Dal peger på, at i sager om ytringsfrihed og presseansvar kan medier underlagt medieansvarsloven og det objektive redaktøransvar have særlige interesser.
»Det er noget, som medierne skal beskytte, og som vi har tilladt os at mene må være mediernes sag at tage stilling til,« siger han til Mediawatch.dk

Medieansvar og offentlighedslov er blandt de opgaver, direktør Ebbe Dal selv har fremhævet som de mest presserende for Danske Medier. Men på de områder er det altså ikke alle medlemmer, der har stemmeret.