Halvårstal: Fremgang til flere aviser

Tabloidaviserne og to af de store morgenaviser har mistet læsere i andet og tredje kvartal af 2015, sammenlignet med samme periode sidste år. Men flere andre landsdækkende og regionale dagblade går frem. Til gengæld bløder ugebladene læsere (Rettet kl. 13.36)

TNS Gallup har i dag frigivet læsertallene for andet og tredje kvartal af 2015. Flere landsdækkende og regionale aviser går frem, mens ugebladene over en bred kam mister læsere.

Som det også var tilfældet i første halvår af 2015, har Børsen og Weekendavisen og Metroxpress øget læsertallet i forårs- og sommermånederne, sammenlignet med samme periode sidste år. Derudover går Information, Kristeligt Dagblad og Politiken også frem.

Til gengæld er der læsertilbagegang til Jyllands-Posten, Berlingske, BT og Ekstra Bladet. Procentvis er tilbagegangen særligt stor for Ekstra Bladet og BT, der mister henholdsvis 20 procent og 17 procent af læserne.

Ser man på de regionale dagblade, er der fremgang til flere aviser, mens det ser dystert ud for særligt Fyens Stiftstidende. Avisen har mistet 25 procent af sine læsere fra andet og tredje kvartal 2014 til samme periode i år. Også JydskeVestkysten mister mange læsere i perioden – svarende til en tilbagegang på 15 procent.

Blandt ugebladene er der læsertilbagegang over stort set hele linjen. Særligt Hjemmet og Ude og Hjemme mister en stor andel af læserne, mens Her & Nu som det eneste store ugeblad øger sit læsertal.

Blandt de 10 magasiner med flest læsere er der blandt andet læserfremgang til Hus Forbi, Bo Bedre og Samvirke. 

 

Rettet kl. 13.36: Ved en fejl havde vi i både underrubrik og brødtekst skrevet andet og tredje 'halvår' og ikke 'kvartal' af 2015. Det er rettet nu. 
 

3 Kommentarer

Mikkel Linnemann
2. DECEMBER 2015
Det er hvad der sker - ellers
Det er hvad der sker - ellers yderst spændende læsning :-)
Kerstin Bruun-Hansen
1. DECEMBER 2015
Hej Mikkel,

Hej Mikkel,

Godt spørgsmål! Vi har rettet fejlen nu. Tak :-)

Mvh.
Kerstin, Journalisten
Mikkel Linnemann
1. DECEMBER 2015
Hvornår ligger det tredje
Hvornår ligger det tredje halvår af 2015? ;-)