To Berlingske-journalister vil blive sigtet for at viderebringe statens fortrolige oplysninger. TV 2 risikerer det samme. Menneskerettighedsdomstolens afgørelser viser, at journalister i særlige tilfælde godt må viderebringe hemmelige oplysninger.

EFTERRETNINGER. Danmark er for tiden en »sag«, som mediejurister fra hele Europa holder øje med. To journalister fra Berlingske Tidende bliver sigtet i sagen om at citere hemmelige dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). TV 2 er også kommet i søgelyset.

Det Europæiske Journalistforbund (EFJ) har lovet at støtte de danske journalister – om sagen så skal tages helt til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
De to fra Berlingske Tidende bliver sigtet efter straffelovens paragraf 152d, der i daglig tale kaldes »meddelelses-hæleri«, fortæller chefkriminalinspektør Per Larsen fra København.

Ved redaktionens slutning var de to ikke formelt sigtet endnu, men Per Larsen forventede, at det ville ske lige efter Journalistens deadline den 22. april.
Efterforskningen mod TV 2 er en selvstændig sag. Efterforskningen er først lige begyndt og køres helt fra bunden, fortæller Per Larsen.

Danske jurister har været fremme i medierne med argumenter om, at almen interesse i en sag ophæver hæleri-paragraffen. Det ser nu ud til at skulle afgøres af retten.

På den anden side af Øresund er reglerne noget klarere: Svenskerne har den såkaldte meddeler-frihed, der bygger på grundlæggende love om »yttrandefrihet« og »tryckfrihet«. Meddelerfriheden gør det straffrit at viderebringe oplysninger, forklarer Per Hultengård, mediejurist ved Tidnings Utgivarna.

Der er undtagelser, når det handler om rigets sikkerhed, men ifølge Per Hultengård har avisudgiverne i de forgangne årtier oplevet ganske få sager af den slags, og de blev alle frafaldet ved domstolene.

Også Niels Lunde, chefredaktør for Berlingske Tidende, har »en forventning om«, at sagen mod hans journalister bliver frafaldet.

»Vi synes, det er lidt fjollet, nu papirerne er offentliggjort,« siger han til Journalisten. Han synes heller ikke, at der var noget, der »kompromitterede staten i de papirer,« siger han.

I Tyskland og Frankrig har hæleri-paragraffen også været anvendt. I slutningen af marts fik en forfatter og tidligere journalist ved Frankfurter Allgemeine Zeitung, Udo Ulfkotte, ransaget sit hjem på grund af mistanke om bestikkelse – og for at han skulle have »opfordret til at bryde tavshedspligten«, beretter Der Spiegel.

Årsagen: Et telefonopkald fra en politistation til hans telefon. Kort efter opkaldet offentliggjorde han en artikel om en mulig bombetrussel ved en stor bilmesse. Ifølge anklagemyndigheden måtte oplysningerne om truslen komme fra den pågældende politistation.

»Det er en meget brugt paragraf, når politiet ønsker en ransagning. Når ransagningen er gennemført, bliver sagen indstillet,« siger Benno Pöppelmann, jurist ved det tyske journalistforbund DJV.

I Frankrig blev to journalister i 1999 dømt for at offentliggøre selvangivelserne for en direktør i bilfirmaet Peugeot. Mens arbejderne havde strejket for bedre lønninger, havde han tildelt sig selv en løn-stigning på 45 procent over to år. Det skrev det satiriske blad Le Canard enchaîné om – og både journalisten og chefredaktøren blev sigtet for meddelelses-hæleri.

Sagen gik hele vejen til Strasbourg. Men Menne-skerettighedsdomstolen var klar i mælet, fortæller Dirk Voorhoof, medieretsprofessor ved universitetet i Gent og gæsteprofessor i København. Han tolker afgørelsen således:

Principielt kan journalister selvfølgelig ikke slippe for at skulle følge loven som alle andre. Men i særlige sager, hvor offentlighedens interesse taler for det, må de gerne. Selv om de fik papirerne, fordi nogen brød sin tavshedspligt.