Engang i midten af halvfemserne kom journalisten Jesper Heldgaard hjem til Danmark efter to år i den afrikanske stat Lesotho, hvor han havde arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke. Han havde tidligere arbejdet som journalist i DR og på Berlingske Tidende, og han regnede med, at skulle tilbage til et vanligt journalistjob.
”Det var lige i de dage, hvor Prins Joachim og Alexandra blev forlovede, og da jeg så hele presseoptrinnet stå der foran Fredensborg Slot, tænkte jeg: nej, det der skal jeg ikke. Og så besluttede jeg mig for at give ulandsjournalistikken en chance,” fortæller 61-årige Jesper Heldgaard.
Det er 23 år siden. 23 år, hvor han har været freelancejournalist inden for u-landsstoffet ”med meget svingende og usikre indtægter”, og det blev han tirsdag hædret for, da han modtog Nairobiprisen. En pris, der uddeles af Nairobi-klubben – fagligt forum for over 100 medie- og fagfolk, som arbejder med formidling af udviklingsstof.
Brug for journalistisk grundighed
"Han afdækker komplekse sammenhænge som den meget dygtige og grundige journalist han er. Det har vi i den grad brug for i en tid med masser af overflade, postulater, luftige betragtninger og for lidt bund og substans," lød det i begrundelsen fra Nairobi-klubbens bestyrelse.
Og netop den journalistiske grundighed er det, han selv ser som den vigtigste faktor for god ulandsjournalistik. Hans hjerte banker for de varme lande og deres problemer, ingen tvivl om det. Men engagementet alene gør det ikke.
”Jeg tror, det har været vigtigt, at jeg har en baggrund inden for almen journalistik. Jeg opfatter u-landsstoffet som et område, der skal dækkes med vanlig journalistisk grundighed – vi skal snakke med eksperter, se på konsekvensen af indsatserne og gå kritisk til beslutningstagerne. Det er ikke nok at brænde for stoffet, der skal journalistisk håndværk til,” siger han.
Base i Danmark
I modsætning til mange kolleger inden for stoffet bor Jesper Heldgaard i Danmark og rejser ud til steder, han dækker. Rejseaktiviteten er dalet med årene – nu om dage rejser han mellem 1 og 5 gange om året af 2-3 ugers varighed. Den politiske side af ulandsarbejdet foregår alligevel i Danmark – men dog ikke i Århus, hvor han bor.
”Man kan godt føle sig lidt mutters alene, når man sidder i Jylland med det her stof. Hele ulandsmiljøet befinder sig jo i København. Og når jeg eksempelvis skal modtage den her pris, tager det mig syv timers transport. Men både jeg og min familie er glad for at bo her, og så bilder jeg mig også ind, at der er brug for en freelancer som mig, der kan se tingene lidt udefra og ikke falder i med miljøet.”
Det langsigtede fokus forsvinder
Når Jesper Heldgaard ser tilbage på udviklingen af den dækning, u-lande og udviklingsarbejdet får, er der både en god og en dårlig fortælling. Den gode er, at adgangen til informationer fra ”de varme lande,” som han kalder dem, er langt større. Til gengæld har synet på udviklingsbistand ændret sig til det mere kortsigtede, vurderer han.
”Jeg synes, dækningen er blevet ringere, fordi den mere og mere handler om at please den danske offentlighed, til at synes, det er en god ide, vi giver bistand og støtter organisationerne. Så får du de der journalistiske nålestik, for eksempel i forbindelse med en Danmarksindsamling. Tidligere var fokus på at give langsigtet udviklingsbistand og give det, de lokale selv mener, de har brug for. Nu er det mere, hvad danskerne kan bakke op om, de skal give,” siger Jesper Heldgaard.
Vigtigt at udvikle forretningen
At kunne leve 23 år som freelancer inden for et område, der ikke er kendt for de høje honorarer, handler dels om ”en god kassekredit” og ikke alt for høje faste udgifter, og så om at udvikle gesjæften. Heldgaard er selv gået fra at være rent skrivende til også at producere film og undervisningsmateriale.
”Det har givet mig en ny aftagergruppe og indtægtskilde, og når man laver film, får man også nogle gode kolleger at arbejde med.”
Har du gjort en forskel?
”Jeg har lige været i Ghana og rapportere om dansk bistand til demokrati og regeringsførelse. Det var meget positivt, men samtidig et godt eksempel på, at tingene først virker, når det ændrer sig i folks hoveder. Så længe folk ikke ser sig selv som aktører, sker der ikke rigtig noget. Jeg håber, jeg har været med til at skubbe på, hvad der sker i folks hoveder. Jeg har i hvert fald gjort, hvad jeg kunne.”
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jesper
Det er så fortjent, at du nu får Nairobi-prisen som den engagerede, vidende, velskrivende og ikke mindst vedholdende journalist, du er på feltet, som jo er et forsømt område. Også Tak til Jan Kjær for at indstille dig. Tillykke og gode hilser fra en tidligere samarbejdspartner og ex-u(d)-landsredaktør på bl.a. Kristeligt Dagblad.
Jeg kan kun sige det samme som Poul: stort og velfortjent tillykke, Jesper!
Tillykke, Jesper. Som en, der har været med lidt af vejen og arbejdet en smule sammen med dig: Hvor er det fortjent. Og hvor er det fedt, at Journalisten skriver om Nairobiprisen!
Stort til lykke til Jesper. Prisen er meget velfortjent på grund af hans konsekvente interesse for den 3.verden. Her skal også nævnes hans indsats i GAMES, Gambia Media Support, der har været driver bag etablering af en journalistuddannelse, samt undervisning i kommunikation, i Gambia i samarbejde med GPU, Gambia Press Union. Velfortjent pris.