KILDEVALG. I sidste nummer af Journalisten kritiserer pressechef Peter I. Petersen 21 Søndag for et kildevalg, der er så ringe, at det er pinagtigt at se på. Det sker, efter at 21 Søndag har bragt en historie om, at politiets indsats mod Ungdomshuset går ud over andre politiopgaver.
Peter I. Petersen skriver blandt andet: »En god og velunderbygget 'tung' historie kræver jo nogle uvildige kilder, som ikke er fedtet ind i den sag, der behandles.«
Hvad i alverden er det for noget vrøvl?
Når politiets tillidsfolk siger, at indsatsen mod Ungdomshuset går ud over andre politiopgaver, og politidirektøren siger, at tillidsfolkene har ret. Hvad er det så, du mener, at de uvildige kilder skal sige? At politidirektøren har ret, når hun siger, at tillidsfolkene har ret???
Historien handler om, at politiets egne tillidsfolk råber vagt i gevær, fordi de er bekymrende over, at indsatsen mod Ungdomshuset går ud over andet politiarbejde. Den historie kan nærmest ikke være mere veldokumenteret.
Og nej – vi stiller ikke de unge til ansvar for politiets manglende ressourcer, men vi spørger dem selvfølgelig om, hvad de mener om det hele. Det er vel ganske hæderlig journalistik. /
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.