“Du har den solo,” lyder det ofte fra pr-folk, der forsøger at sælge en historie ind til medierne. Og mens journalisten er i gang med at afvise historien, kan varianten “Jamen, du kan få den solo” høres på falderebet. 

Jeg maser mine tænder hårdt sammen, når jeg læser eller hører det ord. Som om det at få den solo er en information, der kan løfte en halvsløj historie ind i avisen. Det er aldrig tilfældet.

Også i redaktionslokalerne dukker solo-ordet sommetider op, når en historie skal frem i bussen. “Vi har den solo”. Som om indholdet er sekundært, hvis bare vi kan sige, at vi har den for os selv. 

For både kommunikatører og journalister er der da også en tendens til, at de historier, der sælges meget ivrigt ind som solo-historier, sjældent er de bedste. Faktisk lader det til, at ordet ofte bruges til at pumpe historier, der er lige på kanten af, at nogen gider bruge tid på dem. 

Steffen de Vries er virksomhedsredaktør på Børsen