search

Hadeord: Smuksak

"Jeg er et voksent menneske, ikke et børnehavebarn med snotnæse". Suzette Frovins hadeord er 'smuksak'

Hey, din smuksak. Tak, men nej tak. Hvad er det overhovedet for en kompliment? Du synes, jeg er pæn, men ikke pæn nok til at være sådan rigtig smuk? Du synes, jeg er sød, men du siger det på sådan en lidt nedladende – eller du vil måske sige afvæbnende – måde, som hvis du havde kaldt mig for en skrubsak eller en fræksak. Slap af, det var bare for sjov, siger du bagefter.  

Beklager, din joviale facon er spildt på mig. Jeg vil ikke smuksakkes af nogen, ligesom jeg gerne vil sige nej tak til, at nogen klapper mig på hovedet eller i røven. Jeg er et voksent menneske, ikke et børnehavebarn med snotnæse. Lapsak!  

Foto: Line Thit Klein

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen