"Da denne klumme for ikke så længe siden hed yndlingsord, optrådte mit hadeord også som nogens yndling. Et fint lille ord, der på mange måder gør livet lidt lettere. Når man siger pyt, lægger man noget dårligt bag sig og tilgiver – sine egne eller andres – fejl. Og det er der meget godt at sige om. Men der er gået positivt overforbrug i de tre små bogstaver. Vi glemmer lidt, at det at sige pyt også kan have en klang af ligegyldighed. Dvæl ikke, sig pyt. Men der er ting, der er værd at dvæle ved og lære af frem for at gøre sig fri af. Når man ikke har gjort sig umage, eller er skøjtet hen over tingene i en travl hverdag. I en branche, hvor der er tryk på hele tiden, laver man fejl, nogle skal man lære at sige pyt til og tilgive sig selv. Men de fleste skal man forsøge at lære af – før man når til p-y-t. "
Mette Gert er redaktionschef på BT. –– Foto: Scanpix
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.