Der er flere grunde til, at ordet ”provinsen” giver mig tics. Dels lyder det som noget, man bruger i matematik. ”Så tager du provinsen af dét og dividerer med dét”. Dels er det upræcist.

Jeg går ud fra, at begrebet er opstået i København som en lidt nedladende betegnelse for alt vest for Valby Bakke. Og det er fint nok, men ordet er blevet normaliseret i journalistikken, og jeg har selv brugt det som en neutral beskrivelse af alt det Danmark, der ikke er hovedstaden. Men jeg synes, man skal tænke over, at man propper en mangfoldig og farverig buket ned i en lille, grå kasse. Når man bruger ordet ”provins” om en egn i andre lande, for eksempel Kina, så er det altid med en betegnelse for egnen foran. Men når vi bruger ”provinsen” herhjemme, så bliver det til en ligegyldig masse.

Så kan jeg meget bedre lide Udkantsdanmark, der har noget eksotisk over sig, selv om det også skaber en virkelighed, som man kan diskutere om findes.  

Lise Kabell Søgaard er journalist på Kristeligt Dagblad