Hadeord: Massere af

”Det er nok bare mig, der har spindelvæv i øjenkrogen og ikke følger med sprogets udvikling, hvor det talte flyder ind i det skrevne,” skriver Anne Kathrine Spangsberg Rosener, som hader det sjuskede 'massere af'

Det gibber i mig at se en sjuske i skriftsproget som ”massere af”, hvor et ekstra e har sneget sig ind fra talesproget. Men der bliver næppe mere af noget af den grund. 

Jeg har endda set ”massere af” på politiken.dk, så det er nok bare mig, der har spindelvæv i øjenkrogen og ikke følger med sprogets udvikling, hvor det talte flyder ind i det skrevne, sliber det og med tiden ender i selveste retskrivningsordbogen.

Men jeg bliver mest trist over fejl som ”massere af”, fordi det viser, at mange i dag kun bruger det skrevne til korte personlige opdateringer og sms’er, og dér bestemmer man jo selv sit sprog!

Anne Kathrine Spangsberg Rosener er freelancejournalist med base i mediehusetrubrik.dk

 

0 Kommentarer