”Jeg kan konstatere, at …”, ”Vi må bare konstatere, at …”, ”Vi konstaterer endnu en gang, at …” Nå, gør I det? Hvor interessant – NOT! 

I navnlig de æterbårne medier hører vi dagligt politikere og embedsmænd ”konstatere” det ene og det andet. Det er lidt ligesom med ordet ekspert: Det fejler ikke noget i sig selv, men det misbruges konstant og mister derfor status og fremstår efterhånden bare latterligt og betydningsmæssigt devalueret. 

Og lad os da bare tage et eksempel (fra dr.dk): ”Man må konstatere, at de effekter, Lars Løkke Rasmussen lovede ville komme ud af kontanthjælpsloftet, er udeblevet, og jeg synes, det fortjener en undskyldning fra regeringens side, siger Benny Engelbrecht.” Engelbrecht tror formentlig, at påstanden bliver skarpere eller vigtigere af, at han konstaterer. Men nej, Benny, det bliver ikke ophøjet til en universel sandhed af, at du påstår, at ”man må konstatere” det. Det er stadig din egen personlige holdning, og din autoritet bliver ikke større af det overflødige ævl. Så hold nu op med at konstatere så meget derude, det ophøjer ingenting, det er bare kluntet sprog.

Nikolaj Mangurten Rubin, kommunkationsansvarlig, Den Danske Filmskole

foto: Privat