Hadeord: Borger

”Der kommer ikke noget billede frem af noget som helst, når man forsøger at mane en borger frem på den indre skærm. For hvad er en borger?” spørger Thomas Schiermacher Jensen, som hader ordet 'borger'

En cyklist. Det er en på en cykel. Du kan se det for dig. 

En badmintonspiller. Det giver sig selv.

En borger? Nej, vel. Der kommer ikke noget billede frem af noget som helst, når man forsøger at mane en borger frem på den indre skærm. For hvad er en borger? Den Danske Ordbog siger, at det er en: ”indbygger i en by, en kommune, en region eller et land.” I mit job er det dem, der bor i Rudersdal Kommune. Og det er også kommunen, der mest ivrigt bruger ordet ’borger’ af de kilder, jeg har.

Borger. Det dukker op i pressemeddelelser, på hjemmesiden og i dagsordener, og jeg ved jo godt, hvad der menes, når det står der. Alligevel får det hårene til at rejse sig på armene af mig, når jeg ser det. Det er dækkende – det er ikke æggende og slet ikke vækkende. Det er en massebetegnelse, der efterlader mig med et billede af en grå ansigtsløs klump af mennesker i min bevidsthed. 

”Hvilket ord skal de bruge i stedet for?”, spørger du. Jeg foreslår cyklist. Eller badmintonspiller.

Thomas Schiermacher Jensen er journalist på Rudersdal Avis