Panikdagen, som den fungerer i dag, er en »nordkoreansk model«, siger DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup, i stort interview med Journalisten.dk. Han lufter ideen om at afskaffe Panikdagen helt og lade medierne ansætte praktikanter fra 1. semester eller før.
De studerende vil have straf til medier, der snyder. Børsen indrømmer blankt, at de kontakter studerende før tid. Og Dansk Journalistforbunds næstformand, Lars Werge, afviser straf som den rigtige løsning.
De seneste dage har debatten raset om praktiksystemet og den kontroversielle Panikdag.
Nu går DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup, ind i debatten i et stort interview med Journalisten.dk.
Han starter med at slå fast, at det var forkert af DR at snyde ved sidste Panikdag. DR Nyheders indlandschef, Sandy French, har også beklaget over for Journalisten.dk.
»Man skal holde de aftaler, man indgår. Vi sendte en sms 30 sekunder for tidligt, jeg har set sms'en, jeg har givet en røffel, og det gør vi ikke igen,« siger Ulrik Haagerup til Journalisten.dk.
Men hans pointe er, at praktiksystemet og Panikdagen overhovedet ikke fungerer.
»Det system, vi har i dag, har spillet fallit. Hvis man skal overholde reglerne, så laver man ikke aftaler før tid, og man ansætter ikke, før hornet lyder. Det går så stærkt, at det eneste, man kan nå, er at sende en sms, alternativt ringe og sige til den studerende, at hvis du kommer over, så er du ansat med det samme. Der er simpelthen ikke tid til at snakke.«
Det betyder ifølge Haagerup, at medierne må basere ansættelsen på det CV, de formentlig har læst på den studerendes hjemmeside og eventuelt det glimt, de har fået til Åbent Hus.
»Hvad værre er, systemet frister jo. Der er allerede nogle, der erkender, at de snyder. Der er andre, der snyder uden at sige det. Vi kunne konstatere, at nogle af dem, som vi kontaktede til tiden, allerede havde lavet aftaler. Det kan ikke lade sig gøre. Vi kunne også konstatere, at rigtig mange laver forsamtaler, enten i forbindelse med Åbent Hus eller senere. Så kan de lære de studerende at kende og indgå mundtlige aftaler om, at de får et job.«
Ulrik Haagerup mener grundlæggende, at der er to yderpunkter i debatten om, hvordan praktiksystemet skal hænge sammen.
»Det ene er den nordkoreanske model, som vi har nu, hvor man forbyder både praktiksteder og studerende at have kontakt med hinanden før et bestemt klokkeslæt. Det kræver, at man ligesom i Nordkorea har voldsomme sanktioner, hvis nogen bryder reglerne,« siger Ulrik Haagerup.
Han understreger, at Undervisningsministeriet har fjernet den mulighed ved at underkende Praktikudvalget sanktioner over for B.T. i 2009.
»Men selv hvis den nordkoreanske model fungerede, ville det betyde, at alt foregår i samme sekund, så ingen når at se hinanden i øjnene. Hvis man skal have otte praktikanter, så sender hvert medie otte chefer, der kan ansætte per sms i løbet af det første minut. Det er ikke professionelt og ikke til gavn for nogen,« siger han og fortsætter:
»Den anden model er at lade markedskræfterne råde. Det er sådan, man gør ude i virkeligheden. Så er praktikaftalen noget, man finder ud af hen ad vejen, efterhånden som studerende og praktiksteder møder hinanden, eller måske endda før man starter på studiet. Så kan de studerende koncentrere sig om at lære noget.«
Han synes, en sådan model er mere realistisk og professionel end den nuværende.
»Jeg bryder mig ikke om et system, hvor jeg ikke har mulighed for at se folk i øjnene uden at bryde reglerne, hvor folks skæbner bliver afgjort på, om et teleselskab sender en sms igennem med tyve eller ti sekunders forsinkelse, hvor man nærmest tvinger både studerende og arbejdsgivere til at omgå de regler, man siger, man er enige om, og hvor der ikke er nogen sanktioner,« siger han.
Hvad mener du er den bedste løsning?
»Jeg vil ikke lægge mig fast på en model, men jeg mener to ting: Det nuværende system er uholdbart. Vi bliver nødt til at finde et andet system. Et alternativ kunne være, at man gør det frit. Jeg siger ikke, det er den bedste løsning, men jeg synes, vi skal diskutere det udogmatisk. Det har nogle ulemper, men det har også nogle klare fordele – for eksempel, at vi ikke gør hinanden til småkriminelle.«
»Selvfølgelig rykker det tidspunktet frem for, hvornår man kan begynde at kigge på hinanden som mulige samarbejdspartnere. Men hvis jeg kan finde én allerede i børnehaveklassen, som jeg kan se er interessant, så bør der ikke være noget til hinder for, at jeg allerede dér kan lave en aftale om, at hvis du begynder at læse journalistik, så får du en praktikplads her,« siger Ulrik Haagerup.
Et modargument er, at hvis markedskræfterne sættes fri, så er de studerende i benhård konkurrence, lige fra de starter på studiet, og at det fordrer rundsave på albuerne og intern splid. Hvad mener du om det argument?
»Det er da validt. Men sådan er det også mange andre steder, hvor de studerende selv skal finde praktikpladser. Så er det jo op til arbejdsgiverne at vurdere, hvornår de studerende har lært nok, og hvornår de er sikre på, der er et godt match.«
Børsen har tidligere sagt til Journalisten.dk, at de har god tid til at læse de studerendes CV på hjemmesiden og ansøgningerne på Panikdagen. På den måde ved de, hvem de vil tilbyde et job, når hornet lyder. Hvad mener du om det argument?
»Jeg synes ikke, det er professionelt at ansætte mennesker uden at have haft lejlighed til at snakke grundigt med dem og finde ud af, hvem de er. Ingen andre steder i DR ansætter vi folk udelukkende ud fra, hvad vi læser på en hjemmeside. Ingen andre steder i erhvervslivet. Jeg har intet sted i verden hørt om et system, der er så langt ude som det her.«
24