search

Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Panikdagen, som den fungerer i dag, er en »nordkoreansk model«, siger DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup, i stort interview med Journalisten.dk. Han lufter ideen om at afskaffe Panikdagen helt og lade medierne ansætte praktikanter fra 1. semester eller før.

Panikdagen, som den fungerer i dag, er en »nordkoreansk model«, siger DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup, i stort interview med Journalisten.dk. Han lufter ideen om at afskaffe Panikdagen helt og lade medierne ansætte praktikanter fra 1. semester eller før.

De studerende vil have straf til medier, der snyder. Børsen indrømmer blankt, at de kontakter studerende før tid. Og Dansk Journalistforbunds næstformand, Lars Werge, afviser straf som den rigtige løsning.

De seneste dage har debatten raset om praktiksystemet og den kontroversielle Panikdag.

Nu går DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup, ind i debatten i et stort interview med Journalisten.dk.

Han starter med at slå fast, at det var forkert af DR at snyde ved sidste Panikdag. DR Nyheders indlandschef, Sandy French, har også beklaget over for Journalisten.dk.

»Man skal holde de aftaler, man indgår. Vi sendte en sms 30 sekunder for tidligt, jeg har set sms'en, jeg har givet en røffel, og det gør vi ikke igen,« siger Ulrik Haagerup til Journalisten.dk.

Men hans pointe er, at praktiksystemet og Panikdagen overhovedet ikke fungerer.

»Det system, vi har i dag, har spillet fallit. Hvis man skal overholde reglerne, så laver man ikke aftaler før tid, og man ansætter ikke, før hornet lyder. Det går så stærkt, at det eneste, man kan nå, er at sende en sms, alternativt ringe og sige til den studerende, at hvis du kommer over, så er du ansat med det samme. Der er simpelthen ikke tid til at snakke.«

Det betyder ifølge Haagerup, at medierne må basere ansættelsen på det CV, de formentlig har læst på den studerendes hjemmeside og eventuelt det glimt, de har fået til Åbent Hus.

»Hvad værre er, systemet frister jo. Der er allerede nogle, der erkender, at de snyder. Der er andre, der snyder uden at sige det. Vi kunne konstatere, at nogle af dem, som vi kontaktede til tiden, allerede havde lavet aftaler. Det kan ikke lade sig gøre. Vi kunne også konstatere, at rigtig mange laver forsamtaler, enten i forbindelse med Åbent Hus eller senere. Så kan de lære de studerende at kende og indgå mundtlige aftaler om, at de får et job.«

Ulrik Haagerup mener grundlæggende, at der er to yderpunkter i debatten om, hvordan praktiksystemet skal hænge sammen.

»Det ene er den nordkoreanske model, som vi har nu, hvor man forbyder både praktiksteder og studerende at have kontakt med hinanden før et bestemt klokkeslæt. Det kræver, at man ligesom i Nordkorea har voldsomme sanktioner, hvis nogen bryder reglerne,« siger Ulrik Haagerup.

Han understreger, at Undervisningsministeriet har fjernet den mulighed ved at underkende Praktikudvalget sanktioner over for B.T. i 2009.

»Men selv hvis den nordkoreanske model fungerede, ville det betyde, at alt foregår i samme sekund, så ingen når at se hinanden i øjnene. Hvis man skal have otte praktikanter, så sender hvert medie otte chefer, der kan ansætte per sms i løbet af det første minut. Det er ikke professionelt og ikke til gavn for nogen,« siger han og fortsætter:

»Den anden model er at lade markedskræfterne råde. Det er sådan, man gør ude i virkeligheden. Så er praktikaftalen noget, man finder ud af hen ad vejen, efterhånden som studerende og praktiksteder møder hinanden, eller måske endda før man starter på studiet. Så kan de studerende koncentrere sig om at lære noget.«

Han synes, en sådan model er mere realistisk og professionel end den nuværende.

»Jeg bryder mig ikke om et system, hvor jeg ikke har mulighed for at se folk i øjnene uden at bryde reglerne, hvor folks skæbner bliver afgjort på, om et teleselskab sender en sms igennem med tyve eller ti sekunders forsinkelse, hvor man nærmest tvinger både studerende og arbejdsgivere til at omgå de regler, man siger, man er enige om, og hvor der ikke er nogen sanktioner,« siger han.

Hvad mener du er den bedste løsning?

»Jeg vil ikke lægge mig fast på en model, men jeg mener to ting: Det nuværende system er uholdbart. Vi bliver nødt til at finde et andet system. Et alternativ kunne være, at man gør det frit. Jeg siger ikke, det er den bedste løsning, men jeg synes, vi skal diskutere det udogmatisk. Det har nogle ulemper, men det har også nogle klare fordele – for eksempel, at vi ikke gør hinanden til småkriminelle.«

»Selvfølgelig rykker det tidspunktet frem for, hvornår man kan begynde at kigge på hinanden som mulige samarbejdspartnere. Men hvis jeg kan finde én allerede i børnehaveklassen, som jeg kan se er interessant, så bør der ikke være noget til hinder for, at jeg allerede dér kan lave en aftale om, at hvis du begynder at læse journalistik, så får du en praktikplads her,« siger Ulrik Haagerup.

Et modargument er, at hvis markedskræfterne sættes fri, så er de studerende i benhård konkurrence, lige fra de starter på studiet, og at det fordrer rundsave på albuerne og intern splid. Hvad mener du om det argument?

»Det er da validt. Men sådan er det også mange andre steder, hvor de studerende selv skal finde praktikpladser. Så er det jo op til arbejdsgiverne at vurdere, hvornår de studerende har lært nok, og hvornår de er sikre på, der er et godt match.«

Børsen har tidligere sagt til Journalisten.dk, at de har god tid til at læse de studerendes CV på hjemmesiden og ansøgningerne på Panikdagen. På den måde ved de, hvem de vil tilbyde et job, når hornet lyder. Hvad mener du om det argument?

»Jeg synes ikke, det er professionelt at ansætte mennesker uden at have haft lejlighed til at snakke grundigt med dem og finde ud af, hvem de er. Ingen andre steder i DR ansætter vi folk udelukkende ud fra, hvad vi læser på en hjemmeside. Ingen andre steder i erhvervslivet. Jeg har intet sted i verden hørt om et system, der er så langt ude som det her.«

Kommentarer
24
Rasmus Mark Pedersen
13.05.11 11:18
Sådan får vi en ordentlig panikdag

For et par år siden var jeg med til at få indført et halvanden times læsevindue på panikdagen. Det i sig selv har betydet, at praktikstederne har meget bedre tid til at læse ansøgningerne i gennem og ikke ansætter i komplet blinde.

Ulrik kritisterer det nuværende system for stadig at være hovedløst. Men der findes faktisk en løsning, hvor panikdagen ikke bliver afskaffet, men praktikstederne får god tid til at føre samtaler.

Hvis man indfører et samtalevindue på yderligere halvanden time, vil praktikstederne have mulighed for at føre en ordentlig ansættelsessamtale med de studerende. Omvendt vil de studerende også have mulighed for at være til samtale flere steder, og dermed danne sig et bedre indtryk af praktikstederne.

Hvordan sørger vi så for, at ingen praktiksteder og studerende skriver kontrakter før tid? Meget simpelt: Praktikkontrakterne må kun blive indgået, hvis de er trykt på et bestemt papir, som skifter fra år til år. Efter 3 timer, får praktikstederne udleveret sine ansættelseskontrakter på samme måde, som de får udleveret ansøgningerne.

Her har de på forhånd bedt dem, de gerne vil ansætte, stå ved døren til deres lokale. Men de studrende kan have fået flere tilbud, og dermed have bedre mulighed for at vælge sin praktikplads. Omvendt kan de studerende, der ikke har fået nogle tilbud, stå klar, hvor de ved, der kan være en åbning.

Sidst blev det forslag afvist af praktikstederne, fordi de lige ville se, om læsevinduet virkede. Nu er tiden moden til også at indføre samtalevinduet.

Bedste hilsner,
Rasmus MP

Fremhævet af Journalisten
Jakob Andresen
13.05.11 11:32
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Tak til Haagerup for at sige det, som det er: Vi snød, og det har jeg givet den ansvarlige en skideballe for. Det sker ikke igen.

Det både er, og lyder, bedre end "Det var en fejl, og det beklager vi".

Fremhævet af Journalisten
Kristian Thorsen
13.05.11 12:34
Re: Sådan får vi en ordentlig panikdag
Samtalevindue ... det lyder lidt naivt, gør det ikke? Mon ikke et par chefer kunne finde på at slutte samtalen med 'vi har en aftale, ikke?'? 
Fremhævet af Journalisten
Tobias Dinnesen
13.05.11 12:59
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Rasmus' forslag indeholder mange gode ting.

En ting, der kan virke mærkeligt for mange, er, at der ikke finder reel kontakt sted mellem praktikstederne og praktiksøgerne inden panikdagen. Praktikstederne ved intet om de ansøgere, som de har, udover at de selvsagt "brænder" for journalistikken.

Det er ikke sikkert, at det var nogle andre, der blev ansat de forskellige steder, hvis der blev holdt samtaler, som Rasmus foreslår, men det er sikkert, at de blev ansat på et ordentligt grundlag. Og det må, efter min mening, være det, der skal tilstræbes.

Jeg har nu oplevet tre panikdage. Min egen og - naturligt nok - to andres. Jeg bliver hver gang forundret over det totale kaos, der råder. Og jeg mener ikke, at det kan tilskrives telefonpassere eller andre ydre omstændigheder.

Det handler, som Ulrik Haagerup også anfører, om, at scenariet lægger op til panik. Praktikstederne kender "os" kun fra vores vinklede hjemmesider, ansøgninger og billede udadtil. Og de har ikke tid til at holde ordentlige samtaler. Dertil er tiden for knap.

Derfor snyder nogle ved at ringe eller sende en sms, mens andre kækt lader et stykke papir falde ned, så ansøgeren kan se, at vedkommende skal stille sig tæt på. Pointen er, at praktikstederne er i mindst lige så stor panik, som "vi" er.

Det er ikke befordrende for, at medierne ansætter de rigtige. Og det er en skam for alle.

Jeg vil afslutningsvist sige, at jeg på ingen måde bifalder, at medierne snyder eller omgår reglerne - men i stedet for at gå efter det enkelte praktiksted og udelukke dem (det rammer alligevel bare næste hold praktiksøgere), så bør der kigges på, om det nuværende system ikke har overskredet sidste udløbsdato.

/Tobias 

Fremhævet af Journalisten
Kerstin Bruun-Hansen
13.05.11 14:59
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Interessant indlæg i debatten fra Haagerup. Han har da helt sikkert også en pointe i, at systemet er meget stift, og at der er mange fordele i at skifte systemet ud.

Når det er sagt, så er der helt åbenlyse huller i forslaget. Helt grundlæggende giver det da ingen mening, at de studerende bedre kan koncentrere sig om at lære noget, hvis de samtidig løbende over 1,5-2 år skal sende praktikansøgninger og gøre deres hoser grønne over for medierne.

I øvrigt kan jeg heller ikke se, hvordan det skulle gøre det lettere for medierne at overskue, at der ikke bare er ét semester, der skal finde praktikplader, men at samtlige studerende fra førstedelen af de tre uddannelser kan sende ansøgningerne, når de føler for det. Det ville vel stort set være fuldtidsbeskæftigelse til én af de otte redaktører, Haagerup føler sig nødsaget til at sende til Århus en gang hvert halve år.

Det ville da i udpræget grad skabe stress hos både studerende og medier, at man skal booke sin praktikanter mere end et år før praktikken starter, hvis man vil være sikker på at få én.

Jeg kan heller ikke se, at det ville øge chancen for at få det perfekte match, at aftalerne måtte underskrives år i forvejen. Ganske vist kan der holdes samtaler, men det ville være samtaler med meget umodne journalister, der ikke har fået undervisning i halvdelen af genrerne endnu og derfor ikke aner, om radio, tv, skrift eller web tiltaler mest. Eller om det skal være nyheder, magasin eller undersøgende.

Men dét, der undrer mig mest ved interviewet med Haagerup, er, at han kritiserer et system, der allerede indeholder mange af de ting, han efterspørger. Det ER jo allerede tilladt at holde samtaler inden panikdagen. Haagerup må med praktikudvalgets velsignelse invitere samtlige journaliststuderende - og for den sags skyld børnehavebørn - til samtaler i DR Byen, så længe det ikke sker efter Åbent Hus-ugen. Det skulle undre mig, om der ikke var råd til at holde samtaler for de interesserede, hvis det så betød bedre praktikanter. Og at nogle af de otte chefer kunne blive hjemme på panikdagen.

Så kan man sige, at det er tidskrævende. Men som Haagerup selv nævner, så er det vel uprofessionelt ikke at snakke med folk, inden man ansætter dem.

Mvh.
Kerstin

Fremhævet af Journalisten
Rasmus Mark Pedersen
13.05.11 16:04
Re: Sådan får vi en ordentlig panikdag

Jamen, det er jo lige præcis det, der er meningen!

Mediet skal efter samtalen kunne sige: "Vi vil gerne ansætte dig." De kan også vælge at have samtale med 10 og så ringe til de 5 efterfølgende, og sige: "Vi gerne vil ansætte dig.

Den studerende kan så vælge at sige: "Ja, det vil jeg meget gerne, men skal lige til en anden samtale, så jeg ringer lige tilbage." Eller: "Det vil jeg meget gerne, jeg stiller mig klar om en time."

Det er jo helt op til de studerende og praktikstederne at finde ud af. Et ja, er jo ikke bindende, før der er skrevet under. Men når begge parter ved, at der er halvanden time til at afsøge markedet, så er det op til dem selv at udnytte den mulighed.

Idéen med udlevering af ansættelseskontrakter vil i mine øjne sætte en effektiv stopper for denne halvårlige snak om snyd.

Bedste hilsner,
Rasmus MP

Fremhævet af Journalisten
Kristian Thorsen
13.05.11 19:15
Re: Sådan får vi en ordentlig panikdag
En lille kommentar: Et ja er da forhåbentlig bindende ... også selv om det ikke er skrevet på et stykke papir.
Fremhævet af Journalisten
Jan Dyberg, lektor, Journalisthøjskolen
14.05.11 06:39
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

TRÆK LOD!

Praktikansættelserne er jo røget helt ud af fokus og væk fra det, som praktikken helt grundlæggende handler om: Uddannelse.

Mange praktiksteder er ude efter de "bedste" praktikanter (Læs: God, billig arbejdskraft), og derfor skal der handles inden for sekunder på praktikdagen.

Og mange studerende bruger uforholdsmæssig meget energi og fokus på at sælge sig selv i ugerne op til "panikdagen" (hjemmesider og åbent-hus-besøg).

Lad os nu igen få fokus på, at praktikken er et UDDANNELSESforløb, der går ud på at løfte den enkelte studerende fra et niveau til et andet - uanset start-niveauet.

Så lad os gøre som man gør på fx medicinstudiet: TRÆK LOD.
Metode: De studerende kan søge x antal pladser, og så trækker man lod blandt ansøgerne til de enkelte medier. Og så har det enkelte medie naturligvis ansvaret for, at den pågældende praktikant udvikles bedst muligt.
Nu må det der fokus på "bedst og billigst mulig arbejdskraft" have en ende. Hrmf!!!

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
14.05.11 20:24
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Hvis Jan Dyberg ellers mener noget alvorligt med at en praktik handler om uddannelse, og ønsker systemet ændret, fordi det ikke er andet end et spørgsmål om god, billig arbejdskraft - ja, så forstår jeg ikke forslaget.

Hvis Jan Dyberg havde foreslået en mere seriøs matchning, kunne jeg forstå det - men det giver da ikke mening, at en studerende kommer i praktik på et videnskabsblad, hvis man overhovedet ikke interesserer sig for videnskab.

 

Fremhævet af Journalisten
David Wedege
14.05.11 22:55
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Uagtet at jeg ikke nødvendigvis er enig i, at lodtrækning er vejen frem, så tror jeg ikke, den metode øger chancen for, at der er praktiksøgende, som spises af med pladser, de ikke havde tænkt sig på forhånd. Det sker rigeligt i forvejen, når spillets tabere ud på formiddagens sidste minutter banker på dørene hos mindre attraktive praktiksteder.

Forskellen er jo blot, at hvor en virksomhed i dag eksempelvis forsøger at plukke de syv bedste ud af ti gange så mange ansøgere, så skal lodtrækning afgøre, hvem de skal have.

Og det er egentlig ikke useriøs matchning. Alle praktiksøgende er jo kvalificeret til praktikforløbet. Qua alle beståede prøver og forløb.

Fremhævet af Journalisten
Jan Dyberg, lektor, Journalisthøjskolen
14.05.11 23:36
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Kære Bjørnbak.

Læs lige mit indlæg igen. Man kommer kun med i lodtrækningen blandt de medier, som man som studerende har søgt. Så nej, man kommer ikke på et videnskabsblad - medmindre man har søgt det.

Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
15.05.11 06:43
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Jeg er faktisk på Jans side her. Jeg mener, at hovedansvaret for en bedre afvikling ligger hos medierne, der netop er uddannelsessteder - synspunktet angående det uddybes her: https://journalisten.dk/dr-beklager-praktiksnyd#comment-10490

Det eksisterende system sikrer ikke altid det bedste match, og – som jeg har skrevet andet steds – så afgøres praktikanternes fremtidige livsbane sjældent af praktikstedet. Lodtrækning blandt de ønskede praktiksteder er formentlig hverken mere eller mindre egnet til at kombinere den rette praktikant med det rette uddannelsessted end den nuværende metode. Og det er i hvert fald hurtigere.

Selvfølgelig er det ikke problemløst, og der vil fortsat være skuffelse hos nogle og eufori hos andre. Men det nuværende gedemarked sætter de studerende i højeste alarmberedskab adskillige uger før dagen, det har en masse bivirkninger, som først og fremmest går ud over de studerende, og det må kunne gøres bedre. 

Bedste hilsner

Susanne 

 

Fremhævet af Journalisten
Jens Holt Hansen, 2. semester, JH
15.05.11 17:46
Lad os finde en ny løsning

Den seneste tids diskussioner om ”Panikdagens” eksistens har, forhåbentlig, gjort én ting klart for studerende, praktiksteder og undervisere: det nuværende system fungerer ikke.

Derfor bør uddannelserne indkalde til møde for at finde en løsning, som alle kan være tjent med.

 

Personligt bryder jeg mig ikke om lodtrækning som en mulig løsning. Det bør bero på de studerendes evner, hvor de ender i praktik. At kalde praktikken et uddannelsesforløb er ensidigt. Det er i høj grad her, de studerende har mulighed for at sælge sig selv, skabe netværk og producerer historier der vil sikre dem en fremtidig arbejdsplads.

 

Jeg ser derimod Rasmus’ forslag som en mulig løsning. Lad os få en diskussion omkring den.

 

I det seneste nummer af Illustreret Bunker er der en temaside om problemet. Jakob Groth illustrerer i et læserbrev problemet. Han er bekendt med mindst to tilfælde, hvor en studerende har været til samtale i længere tid, mens de er blevet ringet op af andre steder. De finder efter samtalen ud af, at de ikke har fået praktikpladsen, hvorefter vedkommende bliver nødt til at skynde sig videre til andre steder, der har ringet. Men som systemet fungerer i dag, har praktikstederne ikke råd til at vente på en studerende, der måske dukker op. Derfor kan det være en uhensigtsmæssig situation for de studerende at være til samtale.

 

Flere løsningsmodeller har været bragt på banen, og det er mit håb, at vi kan få en diskussion i gang, hvor vi kan finde frem til en løsning, der vil være gunstig for både praktikanter og praktiksteder.

Fremhævet af Journalisten
Mia Jo Otkjær
15.05.11 21:52
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Jeg ved ikke, hvorfor mine linjeskift blev udeladt, så her kommer min kommentar lige igen – og denne gang skulle den meget gerne være lidt mere overskuelig.

Hvor er det lækkert, at vores pressemeddelelse har skabt debat om både panikdagssnyd men også om praktiksøgningen generelt. For praktiksøgningen er problematisk.

Store Match Dag er uden tvivl en vigtig dag – både for studerende og medier. Men som det hele ser ud nu, virker dagen i mange studerendes øjne som noget nær den vigtigste dag i vores liv. Og når man står der på Journalisthøjskolens gange og 'frygter for sit liv' er det ikke retfærdigt, at dagen på få minutter udvikler sig til det kaos, vi ser hvert eneste semester. Et kaos hvor der fx ikke er særlig god mulighed for at holde samtaler med de studerende. Den mulighed ville et samtalevindue, som Rasmus MP forslår, måske kunne åbne op for. 

Vi vil i Danske Journaliststuderende arbejde videre med det her – både hvad man kan gøre for at undgå snyd, men vi vil også se på, hvordan man kan forbedre hele systemet.For selvfølgelig er vi interesserede i at finde en bedre løsning, og vi vil gerne i dialog både med medierne, uddannelsessteder og praktikudvalget om, hvordan praktikfordelingen kan forbedres. 

Panikdagen – eller Store Match Dag – vil derfor nu (endnu en gang) stå som et af de store fokusområder for arbejdet i Danske Journaliststuderende.Som Agnete, vores generalsekretær, skrev i et indlæg på en af de andre artikler herinde, er det dog ikke et arbejde, der kan klares fra den ene dag til den anden. Det kommer til at tage tid at forbedre systemet, og i mellemtiden må alle så overholde de regler, der gælder nu – også reglerne for, hvornår medierne må ringe.

 

Mange hilsner

Mia Jo, Formand for JR – Journaliststuderende på RUC

Fremhævet af Journalisten
Povl D. Rasmussen
16.05.11 07:59
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Kære Jan Dyberg,

 Jeg synes, at din model undlader at tage højde for, at praktikstederne også gerne vil have indflydelse på, hvem de ansætter. Og det får de ikke, hvis der trækkes lod. Her er det jo kun ansøgerne, der har noget at skulle have sagt.

Vi har på det seneste set, at der mangler praktikpladser, og jeg tvivler på, at vi ser en fremgang i antallet af praktikpladser, hvis praktikstedet ikke selv bestemmer, hvem der bliver ansat.

 mvh

Povl

Fremhævet af Journalisten
Peter Hammer, redaktionssekretær, DR Ung
16.05.11 09:15
Sidegadesystem?

Kære Jan,

Det er et meget nobelt synspunkt, du fremfører, men virkeligheden er - for både praktikanter og praktiksteder - at det ikke kun handler om uddannelse.

Dels kan især små praktiksteder være afhængige af et socialt match med praktikanten (det gælder også den anden vej). Og dels må det være i alles interesse, at der faktisk er afsætning for kommende praktikanters særlige færdigheder, viden, idéer og ønsker. Uanset at de studerende i dit fordelingsforslag ville kunne angive en række praktikpladser, gælder der mange steder særlige forhold som f.eks. helt forskelligartede projekter, der starter og slutter hen over et år. Bl.a. derved adskiller journalistpraktikken sig fra medicinstudiets turnus (formoder jeg).

Til gengæld tror jeg ikke, at journaliststuderendes fantasi adskiller sig væsentligt fra medicinstuderendes, så lodtrækningen ville sikkert ganske hurtigt medføre en blomstrende sortbørsøkonomi, som kan sørge for en alternativ fordeling af pladserne udenom studierne.

 kh. Peter 

Fremhævet af Journalisten
Pia Færing
16.05.11 10:05
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Lad mig starte med at slå en ting fast: Praktiksystemet har aldrig opfundet panikdagen!

 

Praktiksystemet er:

 

Sekretariatet indkalder to gange om året praktikopslag (læs uddannelsestilbud) fra alle godkendte praktiksteder. Således får både de tre uddannelsesinstitutioner og ikke mindst de studerende et overblik over både antallet af praktikpladser og variationen.

 

Efter offentliggørelse af opslagene slår praktikudbyderne dørene op for besøg – da det selvfølgelig er vigtigt for de studerende (kunderne) at få et større kendskab til både proces og produkt, før de vælger, hvad de vil søge.  På det seneste har udbyderne så også opført sig som kunder og har afsat tid til individuelle samtaler i håb om at tiltrække de rigtige ansøgere. Egentlig var åbent-hus-ugen organiseret for de studerende skyld – men det er ok at praktikstederne også bruge ugen til at kvalificere ansøgerfeltet. Men ingen skal være i tvivl om – og er det næppe heller – at der ikke må indgås aftaler – parterne må kun ”ose”.

 

Alle studerende afleverer derefter ansøgninger samtidigt – lige så mange de vil. Sekretariatet behandler disse omkring 1500 ansøgninger, fordeler dem, sikrer mod fejl og udsender en ansøgerstatistik, som begge parter så kan orientere sig i.

 

Og så kommer vi til balladen: Første ansættelsesrunde er tre dage – onsdag, torsdag og fredag.  Hvis de studerende skulle nå fem samtaler – fra Helsingør til Aabenraa – så ville det blive dyrt i både tid og penge. Derfor tilbyder Journalisthøjskolen praktikstederne husly på første dagen – fordi parterne gerne vil ha’ det! Vi tilbyder for øvrigt også gerne på både anden- og tredjedagen – men det har ingen været interesseret i.

 

Vi giver altså masser af tid – men parterne har ikke is nok i maven til at turde vente. Vi udleverer ikke ansøgningerne på panikdagen – panikken bryder ud, når vi udleverer ansøgningerne!

 

Så når mange siger/skriver: Det er et tåbeligt system, men jeg har ikke bedre forslag – så er det fordi, det ikke er systemet, der er tåbeligt – men parternes egen opførsel. Og det kan intet system hindre. Vi har indført et par grænser (udlevering af ansøgninger og efterfølgende læsevindue) – fordi parterne ville det. Fordi de ikke selv kunne finde ud af at tage den fornødne tid.

 

Ulrik Haagerup foretrækker intet system frem for det nuværende system. Lad mig advare alle parter mod denne løsning:

 

De studerende:

 

-       vil aldrig få et overblik over mulighederne

-       vil ikke vide, hvornår de skal ”slå til” – 1. semester?  Når de får at vide, at de er optaget?

-       får ikke chancen for at afprøve fagligt talent, interesse og lyst, før de føler sig tvunget til at vælge praktiksted

 

Uddannelsesinstitutionerne:

-       vil få forstyrret undervisningen i flere semestre pga. praktiktanker

-       vil ikke kunne agere ift. for få praktikpladser

-       gæstelærere fra branchen vil hurtigt blive mistænkt for at rekrutere praktikanter i stedet for at yde god undervisning

 

Praktikstederne:

 

-       skal bruge meget tid på at afvise unge håbefulde ansøgere i telefonen

-       vil aldrig få et overblik over interesserede ansøgere

-       risikere at miste praktikanter, fordi disse ikke består de krævede eksamener til tiden

-       komme til at love praktik til nogen – og af økonomiske årsager eller chefskifte ikke kunne honorere det året efter

-       nye praktiksteder får meget svært ved at komme ind i kampen

 

Systemet er ikke problemet – og markedskræfterne er ikke svaret.

 

De bedste hilsner

 

Pia Færing, sekretær for praktikudvalget

Fremhævet af Journalisten
Jan Dyberg, lektor, Journalisthøjskolen
16.05.11 12:35
Re: Sidegadesystem?

Hej Peter (håber alt vel?)

"Socialt match"? Jeg kan sgutte se, at fire minutters samtale eller en "ansættelse" via SMS kan udgøre grundlaget for "socialt match". Eller at en samtale med en redaktionschef fra Nordjyske.dk kan afgøre socialt match - når praktikanten skal være på 3-6 forskellige redaktioner i løbet af 18 måneder.

Og med hensyn til sortbørshandel med praktikpladser
1) Det ville være misbrug af systemt
2) Hvordan skulle det lige foregå, at Fyens Stiftstidende har lavet praktikaftale med Ida og så dukker der en Jonas op 1. aug?
(Jeg mener, at man på medicinstudiet søger pladser inden for en region....ikke et konkret sygehus... og så er det måske lettere for de studerende at "handle" inden for regionen.....men ved vi egentlig HVOR meget handel, der foregår...eller er det bare en myte....nå, det var et sidespring)

Og til slut:
Hvis praktikforløbet ikke er ment som et uddannelses-forløb med stort U, men også i høj grad er et "gøre-mine-hoser-grønne"-tiltag, så mener jeg, at vi skal omdøbe perioden til "jobtræning" og i øvrigt skære det ned til 6 måneder....længere tid skal man vel ikke bruge for at gøre reklame for sig selv (på det "rigtige" jobmarked opererer man med en prøvetid på tre måneder ;0)

Fremhævet af Journalisten
Jan Dyberg, lektor, Journalisthøjskolen
16.05.11 12:47
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Kære Povl.

For det første: Der mangler faktisk meget få praktikpladser "på det seneste".

Om der vil være færre pladser med et lodtrækningssystem? Tjah, det synes jeg må komme an på en prøve. Sådan lidt fra et helikopter-perspektiv er det jo i arbejdsgivernes overordnede pligt og i deres interesse, at der er praktikpladser nok for at sikre fremtidig rekruttering af medarbejdere i det hele taget.

Og så tror jeg ærlig talt, at mange fra arbejdspladserne vil være meget tilfredse med at skulle undgå det der halvårlige gedemarked.

Fremhævet af Journalisten
Troels Gadegaard Frølich, 7. semester, DJH
16.05.11 16:20
Re: Lad os finde en ny løsning

Hej Jens

Nej, det bør ikke bero på de studerendes evner, hvor de kommer i praktik. Og det skal ikke nødvendigvis opfattes som et argument for et lodtrækningssystem, for der er også muligheder for at lappe på den nuværende ordning - fx var Rasmus' forslag også en del af det mere vidtgående udspil, som i sin tid førte til samtalevinduet (jeg har omtalt det i en anden kommentar her på siden).

Det kunne måske være interessant at diskutere, om praktikpladsen burde bero på, hvilke typer journalistik den studerende interesserer sig for, men der er to grunde til, at evnerne ikke bør være en faktor.

Den ene er, at hvis ellers uddannelsesinstitutionerne har gjort deres arbejde, så bør alle praktiksøgende have niveauet til at komme i praktik. Selvfølgelig kan man være bedre til nogle af de journalistiske discipliner end andre, men det er netop også grunden til, at de studerendes interesseområder kunne være en faktor: Det ville være en måde at sikre, at en studerende med interesse for skreven nyhedsjournalistik ikke kommer til at lave tv-underholdning.

Den anden grund er, at praktiktiden er en del af din uddannelse, og dermed er du stadig ved at udvikle dine evner. Dine evner bliver kun en faktor, fordi praktikstederne er for utålmodige: Praktikordningen burde primært være en investering for dem, der sikrede medierne (og samfund, demokrati & fædreland) de bedst mulige journalister, når vi om et par år er færdiguddannede. Desværre er der medier, som mener, at praktikordningen også er en kilde til arbejdskraft, og derfor begynder de at stille krav til vores journalistiske evner allerede på Panikdagen.

Resultatet bliver, at nogle studerende ikke får ro til at lære og udvikle deres evner i et fornuftigt tempo. Dertil kommer, at vi bruger uforholdsmæssigt meget krudt på praktiktiden, allerede mens vi stadig sidder på skolen; og det er heller ikke så hensigtsmæssigt med tanke på, at der nok var et formål med at droppe mesterlæren og etablere en egentlig uddannelse.

Så alt i alt ville det være rigtig gavnligt, hvis alle ville acceptere, at en journalistuddannelse varer hele den periode, der rent faktisk er afsat til at uddanne os - og at praktiktidens formål er at bidrage til vores dygtiggørelse. Som Peter Hammer skriver, er det ikke tilfældet lige nu, men netop derfor er der vel grund til at gøre noget ved det. Og så må vi studerende gemme vores networking til en anden lejlighed.

 Mvh Troels

Fremhævet af Journalisten
Peter Hammer, redaktionssekretær, DR Ung
17.05.11 14:10
Re: Sidegadesystem?

Hej Jan,

Alt er godt! 

Nej, fire minutter eller en sms er langt fra nok til et socialt match - men det skrev jeg jo heller ikke.

Jeg mener tværtimod, at de kommende praktikanter skal bruge enhver mulighed, der byder sig for at lære deres praktiksted at kende på forhånd, ikke mindst at udnytte åbent hus-dagene til at se praktikantvejledere og chefer i øjnene og få en seriøs dialog om udfordringer og udfoldelsesmuligheder under praktikken.

Det kan lige så vel munde ud i 'nå, de kan ikke stille mine behov, så her søger jeg ikke' som det modsatte, ligesom praktikstedet får lejlighed til at vurdere, om det har ressourcer til at udfordre praktikanten fagligt og menneskeligt. Der kan f.eks. være for høje barrierer i form af teknik el.lign., der skal forceres, før man kan gå i kødet på substansen - eller praktikanten kan allerede være 'for langt' i sin udvikling til at praktikstedet kan flytte vedkommende tilstrækkeligt. Jeg har været med til at anlægge begge vurderinger.

Derudover kommer så det sociale aspekt. Nordjyske er ikke et godt eksempel; jeg skrev netop især små praktiksteder, f.eks. produktionsselskaber, små tekstbureauer eller mindre redaktioner, hvor praktikanten skal opholde sig under hele praktikken. 

Du kan for min skyld kalde det hvad du vil, men synspunktetet 'hvis det ikke KUN er uddannelse, må det slet ikke være det' er lidt pedantisk. Uanset om praktikken/jobtræningen varer et halvt eller halvandet år vil den være begge dele - uddannelse OG parringsdans - og det synes jeg egentlig er glimrende. 

 Mon ikke også dine nuværende studerende gør det? :)

Fremhævet af Journalisten
Andreas Just
19.05.11 15:56
Re: Lad os finde en ny løsning

Jens, at producere historier er også en del af et uddannelsesforløb. Jeg vil mene, at Jonas Vester, der er eller var i praktik på Dagbladet Ringkøbing-Skjern og vandt Kravling-Prisen 2010, har sit på det rene, hvad angår gode historier, der kan sikre et godt arbejde efter endt uddannelse. Gode historier kommer fra gode journalister, ikke fordi der står Politiken eller Jyllands-Posten på bladet .

Som Hr. Dyberg rigtigt siger, så er det en tilbagevendende diskussion, der blusser op i ugerne op til og efter hver evig eneste panikdag, og som alle parter nok er godt træt af.

Det system, vi har i dag, er ok. Der er fordele og ulemper, ligesom der vil være det med et hvert andet forslag, der er nævnt i denne debat. Jeg synes, sanktioner mod medierne er santioner med vi studerende. Det gavner ingen.

Nu kan jeg næsten ikke tillade mig at sige det efter at have overstået mine panikdage - forhåbentlig for altid. Lad os enten trække lod eller gøre markedet helt og aldeles frit - ligesom i virkeligheden. 

 

Fremhævet af Journalisten
Illustreret Bunker, redaktionen
22.05.11 12:07
Re: Haagerup: Panikdagen har spillet fallit

Kære Pia Færing

Du skriver, at panikken ikke skyldes systemet, men parterne. Det kan du have ret i, men det er i vores øjne en nem måde at omgå problemet på. For ja, det er praktikstederne og praktikanterne, der panikker, men systemet er opbygget på en måde, som indbyder til panik.

Et læsevindue på halvanden time giver ganske vist praktikstederne mulighed for at læse ansøgningerne i ro og mag. Men når hornet lyder, er det slut med både roen og magen. Herefter indbyder systemet til kapløb og fordeling efter ’først til mølle’-princippet. Det kan vel hverken praktikanterne eller praktikstederne være tjent med.

Som vi også skrev i lederen i sidste udgave af Illustreret Bunker, så er der ”ingen grund til at læne sig tilbage og tænke: Panikdagen, som den er nu, er vel trods alt den mindst ringe løsning”. Men desværre lyder det til, at det er netop det, du argumenterer for.

Vi synes, det er ærgerligt, at der på den måde bliver sat et punktum i debatten, for det er vel Praktikudvalgets fornemmeste opgave at tage hånd om den feedback, der bliver givet og samle trådene i et forsøg på at skabe et system, som alle kan være tjent med.

Vi synes, det vil klæde Praktikudvalget at opfordre til seriøse inputs og forslag til ændringer i stedet for at forsøge at lukke debatten.

Med venlig hilsen redaktionen på Illustreret Bunker

Kasper Iversen
Asger Gørup Nielsen
Mette Høyer Eriksen
Søren Toft
Sofie Synnøve Herschend

Fremhævet af Journalisten
Jens Holt Hansen, 2. semester, JH
25.05.11 12:48
Re: Lad os finde en ny løsning
Du antager, at jeg sætter Politiken højere end Ringkøbing-Skjern. Det gør jeg ikke. I begge tilfælde bør det bero på, hvem de helst vil have til stillingen. Men der kan være personlige grunde til at en praktikant hellere vil til Odense end Oksbøl.

Men ja, jeg er helt enig. Det er helt op til journalistens egne evner at skabe gode historier - og det er da betryggende.

Hvis det er en tilbagevendende diskussion, er den jo relevant at finde en løsning på. Skal vi bare lægge os ned og droppe diskussionen. Som journalister? Nej tak.
Der er før blevet ændret på systemet, til det bedre, og det kan der blive igen.

Desuden tror jeg ikke, det er diskussionen, folk er trætte af, men manglen på løsninger. Så lad os i stedet få en diskussion omkring dem.

Og tillykke med pladsen.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen