Flere korrespondenter, styrkelse af gravegruppen og en markant opgradering af den regionale nyhedsdækning, hvor der tilføres otte mio. kr. Det er resultatet på et todages strategimøde i DR's ledelse, fortæller nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup.
DR's øverste ledelse har i dag besluttet en helt ny strategiplan for de kommende fire år. Overordnet skal der skrues op for selve bevidstheden om, hvad det vil sige, at være en public service-organisation. Og specifikt på nyhedsfronten vil det sker en markant styrkelse på udvalgte områder .
Det fortæller DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup i et interview med Journalisten.dk.
En del af de kommende satsninger ligger i lige forlængelse af den nuværende strategi, hvor man allerede har et ønske om at give danskerne flere konstruktive nyheder og klæde befolkningen bedre på til at begå sig i samfundet.
»Målet er at være til gavn for samfundet som hele. Der er meget få medier tilbage i Danmark, som rammer hele befolkningen. Det er kun TV 2's hovedkanal, DR1, P4 og P3. Stort set alle andre medier i Danmark har udviklet sig til nichekanaler, og det stiller store krav til DR,« siger han og tilføjer:
»Udgangspunkter et, at vi er i en situation, hvor danskerne ikke har brug for flere informationer og nyheder. De er faktisk ved at kaste op over det. Det, der er brug for, er nogen, der rydder op. Derfor skal vi dels være dygtige til troværdigt, præcist og hurtigt at fortælle danskerne, hvad der sker her og nu. Og dels skal vi give perspektiv og forklare.«
Ifølge Haagerup er der ikke kun tale om forblommede vendinger og de helt store overskrifter. Den ny strategiplan for DR indebærer en række konkrete satsninger på udvalgte områder:
I løbet af februar er der sket en opgradering af DR Update, så tv-kanalen nu er mere end blot en båndsløjfe af nyheder. Blandt andet har man i den seneste uge ryddet fladen og sendt live i timevis fra de helt store begivenheder som tsunamien i Japan, atomkatastrofen, Libyen og regeringsrokaden.
»Vi øver os fortsat, men bliver bedre og bedre i omformningen af Update fra netkanal til fuldblods nyhedskanal med spritnyt studie midt inde i DR's Newsroom,« siger han.
Udviklingen betyder, at Update uvilkårligt begynder at blive sammenlignet med TV 2 News, men ifølge Haagerup er det på ingen måde målet at konkurrere med TV 2 News, som han anser for TV 2's eneste mulighed for at lade deltagerne tale i længere tid.
»Der har vi jo Deadline, Orientering og magasinerne på DR og P1«.
Men DR har samtidig også besluttet generelt at rydde op i antallet af historier man fortæller; hvad enten det er i magasin-programmerne, TV Avisen eller Deadline.
»En større fokusering handler også om at foretage bevidste fravalg. Og fravalgene ligger blandt andet i det, som de elektroniske medier har budt på af rigtig meget de seneste år: En tabloid tilgang til nyhedsjournalistikken, hvor man laver rigtig meget kriminalitetsstof. Og hvor det ofte bare er blevet til underholdning, fordi det er dramatisk og der er billeder af blå blink. Men det er ikke nok til at fylde meget i vores nyhedsdækning. Vi vil samtidig gå lidt væk fra, at det vigtigste er, at man sender live og er på stedet – hvis man ikke har noget nyt at tilføre og fortælle. Altså de der pseudo-live begivenheder,« fortæller Ulrik Haagerup.
Der hvor strategiplanen indebærer det største fornyelse og styrkelse er dog i forhold til DR's regionale kanaler og redaktioner.
Tanken er, at regionerne helt anderledes end i dag skal bidrage til de landsdækkende kanaler.
I alt afsætter man otte mio. kroner til at ansætte nye journalister for, hvilket betyder op mod 15 nye medarbejdere i løbet af foråret.
Det præcise antal er endnu ikke afgjort, men ifølge Ulrik Haagerup så handler det om, at "den regionale butik skal voldsomt opgraderes.
»Det kan ikke nytte noget, at vi sidder på Amager og udtænker, hvad de vigtigste historier er, som hele landet har brug for at høre. Udkigstårnene skal stå et andet sted. Så derfor øger vi rundt i distrikterne, så de får større kræfter til at kunne levere landsdækkende historier,« siger han.
Men DR vil også styrke den globale dækning. Det skal dels ske med en udvidelse af korrespondent-nettet og flere stringere. Men også i form af et tættere samarbejde med den eksisterende udlandsredaktion.
»Vi har lige ansat en ny global korrespondent og regner også med en ny stilling i Mellemeuropa. Og derudover opgraderes hjemmeredaktionen af faldskærmskorrespondenter med udgangspunkt i Danmark, som så kan rykke ud,« siger Haagerup, der understreger, at udlandsdækning ikke kun handler om at rykke ud til ulykker og katastrofer eller at lave forskrap til valg.
»Det handler også om at kvalificere den hjemlige debat med nye tanker eller parallelhistorier. Som da vi var i Finland og berettede om den finske efterlønsreform, som så kan inspirere den hjemlige debat.«
Ulrik Haagerup peger endelig på, at »det tredje ben i nyhedsstrategien« bliver, at DR skal lave flere historier, som i højere grad baserer sig på egen research.
»Samtidig skal vi have flere tværgående emner, som vi belyser over flere dage på de forskellige platforme. Vi gjorde det allerede, da vi beskæftigede os med udkantsdanmark, ghettoproblemerne og udfordringerne for sundhedssystemet.«
Samlet set har Ulrik Haagerup det som et mål for nyhedsdækningen, at DR ikke kun fungerer som den kritiske vagthund over for magthaverne, men at DR også skal være med til at kvalificere den offentlige debat. Gerne ved at hente inspiration fra andre steder i verden.
»Det er det der med at tilføre nyhederne et element af konstruktiv journalistik,« siger han.
Til trods for den skarpere prioritering og ikke mindst styrkelsen af DR's regioner og distrikter, så bliver der dog ikke tale om en større omrokering af medarbejderstaben. Ifølge DR's nyhedsdirektør er tilpasningen sket og vil ske løbende.
»Men man vil se en tendens til, at færre medarbejdere vil være i en fast vagtplan. Og flere vil komme til at arbejde selvtilrettelagt, så de journalistiske ressourcer følger historien. Men det er en fortsættelse af en udvikling, som vi allerede er godt i gang med.«
Ulrik Haagerup fremhæver i øvrigt, at det er en enig ny direktion, der står bag strategiplanen for de kommende år.
»Det er udtryk for, at DR efter en årrække, hvor fokus har været på byggeplaner, teknologiudvikling, indeklima og spareplaner, nu står i en anden situation. Økonomien er på plads, budgetterne holder, og medieforliget skaber ro om DR for de næste fire år. Så nu handler det om måden at drive biksen på. Og der vil vi aller helst lave gode historier, som gør danskerne klogere på den verden, de lever i, så de dernæst bliver bedre til at træffe beslutninger i deres hverdag. For DR er kun sat i verden for en ting: At være til gavn for det her land. Det er i virkeligheden det aller aller vigtigste.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Regionerne skal oprustes, siger DR-nyhedsdirektøren. Det er interessante - og tiltrængte toner efter en periode, hvor regionerne radiomæssigt blev gjort til grød med stadig mere blødt fællesstof og stadig færre kræfter til at få vigtige egen-researchede historier frem.
Det er også tiltrængte toner efter en periode, hvor viden og erfaring ikke blev set som en nødvendig kvalitet i regionerne - hvor præferencen i stedet lå på at få billige unge ind i tidsbegrænsede vikariater.
Det ovenstående var resultatet af den store runde med nedskæringer og omorganisering i 2006-2007. Hvilken fiaskostrategi, den synes at have været, nu hvor Ulrik Haagerup melder om te'bavs til kommoden. Så få år efter!
Nu skal der opmandes i regionerne med op mod 15 personer. Ulrik Haagerup begrunder det med følgende: »Det kan ikke nytte noget, at vi sidder på Amager og udtænker, hvad de vigtigste historier er, som hele landet har brug for at høre. Udkigstårnene skal stå et andet sted. Så derfor øger vi rundt i distrikterne, så de får større kræfter til at kunne levere landsdækkende historier,«
Men er Haagerups fine udmelding mon bare en skåltale for en indsats, der vil forslå som skrædder et vist sted? Noget tyder på det. Så sent som i eftersommeren 2010 blev der i alle P4's regioner sat ind med kæk toværts-smalltalk om vejr og vind og børnenes flyvedragter.
Noget tyder på, at det var diktat fra oven, siden det er indført overalt. På trods af at systemet koster mandskab, der går fra researcharbejdet. Og i forvejen var der altså sket fyringsrunder.
Bedre "udkigstårn" med op mod 15 ekstra journalister til de i alt 11 regioner? Mere research? Skåltale eller realiteter?