Forleden gennemførte DR en såkaldt "Ritzau-fri dag" på DR Nyheder. Erfaringerne er så gode, at man nu overvejer den daglige nyhedsdækning, siger DR's nyhedschef Ulrik Haagerup til Journalisten.dk. Men der er ingen aktuelle planer om at slukke for Ritzau.
Det handler ikke om et opgør med Ritzaus Bureau. Og ej heller om DR skal droppe Danmarks nationale nyhedsbureau. I hvert fald ikke her og nu.
DR's nyhedchef Ulrik Haagerup understreger gang på gang over for Journalisten.dk, at projektet den 7. maj, hvor DR Nyheder slukkede for Ritzaus Bureau fra midnat til midnat, først og fremmest var en test af indgroede vaner, måden man tænker på i DR og ikke mindst et forsøg på at få medarbejderne i DR Nyheder til at gøre tingene bedre.
»Vi skal jo gøre det, der er bedst for danskerne. Det er det, vi får penge for,« siger Ulrik Haagerup og tilføjer:
»Det langsigtede mål er, at vi bliver både dygtigere, grundigere og hurtigere til at lave unikke historier og original journalistik, så DR fortsat har en berettigelse.«
Han påpeger samtidig, at det derfor »ikke nødvendigvis« handler om at komme af med Ritzau.
»Vi har ikke nogen planer om at slukke for Ritzau. Omvendt kan det aldrig være vores primære formål at bevare nogle arbejdspladser på Ritzau.«
Den interne evaluering af projektet, som Journalisten.dk er i besiddelse af, nævner dog flere gange ganske begejstret, hvordan DR Nyheder var i stand til at klare sig fint uden Ritzau.
"Vi ved godt, at et enkelt døgn ikke giver et realistisk billede af, hvordan et permanent liv uden Ritzau ville være. Men det har blandt andet dokumenteret værdien af en stærk forproduktion til radio, TV og net. Vi var godt polstrede med egenhistorier på dagen, og vores egenproducerede nyheder toppede både morgenens radioaviser og aftenens tv-aviser," forklarer redaktionschef fra DR Nyheder, Jens Grund, i den interne evaluering.
Han siger videre:
"Det ville være en udfordring, hvis vi dag efter dag skulle forproducere egenhistorier af samme mængde og kvalitet som denne ene dag. Omvendt er det måske heller ikke nødvendigt, for flere reportere har meldt tilbage, at der var for megen forproduktion til, at de selv fik lov til at udfolde sig på dagen."
Ifølge Ulrik Haagerup er der da heller ingen tvivl om, at DR Nyheder sagtens kunne klare sig uden Ritzaus Bureau, hvis det var det, man ønskede:
»Det kan man jo godt. Det er kun et spørgsmål om, hvor mange folk man sætter i stedet for,« siger han til Journalisten.dk og gentager, at forsøget den 7. maj ikke skal danne baggrund for et opgør med Ritzau.
»Indtil 1988 havde DR lovgivningsmonopol på at levere lyd og billeder til danskerne. Og var også de eneste, der havde råd til det. Men i dag kan enhver jo fortælle historier til alle. Enhver virksomhed har deres egen presseafdeling med kommunikationsfolk ansatte til at kommunikere de nyheder ud, de gerne vil,« siger Ulrik Haagerup og bemærker, at hverken DR eller TV 2 i dag er landets mest moderne tv-stationer.
»Det er Jyskebank.tv. Og den næstmest moderne tv-station er forsvarets tv-kanal. Vi kan derfor ikke leve af bare at levere det, som alle andre leverer. Vi skal i DR Nyheder være i stand til at kunne sortere i nyhedsstrømmen og fortælle historier, der er originale, og som man ikke finder andre steder. Og jo mere vi kigger på Ritzau – jo mere kommer vores vedensbillede til at ligne alle andres vedensbilleder. De andre kigger jo også på Ritzau. Derfor er vi nødt til at gøre noget andet.«
Og det er der ifølge Ulrik Haagerup mulighed for, hvis DR Nyheder gør yderligere op med dogmer og vanetænkning.
»Eksperimentet med den Ritzau-fri dag viser, at hvis vi forbereder os godt nok, klarer vi os glimrende. Vi fik jo et andet nyhedsbillede og flere egne historier. Og på en række områder var vi også hurtigere end Ritzau. Så selv om Ritzau har systematiseret nyhedsstrømmen, viste det sig, at det kan vi også. Og vi kan spare et led, hvor eksempelvis nyheder fra virksomheder ikke først skal igennem Ritzau.«
Ulrik Haagerup tilføjer, at dette ikke er et udtryk for, at Ritzau laver et dårligt stykke arbejde
»Og dermed ikke sagt, at vi vil undvære Ritzau. Det, det handler om, er, om vi ud fra vores egen vanetænkning kan tvinge os selv til at møde op med egne idéer – uden at vi går glip af de fælles begivenheder, vi skal dække.«
Ifølge den interne DR-evaulering udgjorde fire researchere DR Nyheders eget lille nyhedsbureau den 7. maj. Til sammen producerede de i løbet af dagen cirka 200 telegrammer og nyhedsinformation til DR Nyheders interne nyhedsrulle, der var erstatning for RB på denne ene dag.
"De ydede en kæmpeindsats og knoklede virkelig for at holde resten af DR Nyheder ajour med, hvad der skete i omverdenen og internt i huset. I det hele taget var det en holdpræstation i DR Nyheder, fordi alle var parat til at yde en ekstra indsats. Selv en breaking news-situation med et influenzamistænkt fly håndterede medarbejderne uden brug af RB, og var klar med historien før RB," siger Jens Grund i den interne evaluering.
Men selv om testen altså ikke umiddelbart skal bruges til at slukke permanent for Ritzau, lægger Ulrik Haagerup ikke skjul på, at det naturligvis også er en overvejelse.
»Finlands svar på DR – YLE – besluttede sig for et par år siden at lave deres eget nyhedsbureau, hvor de valgte deres nationale nyhedsbureau fra. Og de er godt tilfredse med det. Jeg har lige snakket med deres chef den anden dag,« siger Ulrik Haagerup, der dog understreger, at YLE befinder sig en en anden situation end DR.
»Jamen, der er sådan set mange forskelle. Fordi de beslutter sig for det, behøver det ikke at være rigtigt for os. Men NRK i Norge og Hollands svar på DR overvejer det også.«
Blandt medarbejderne i DR er det langtfra alle, der er begejstrede for tanken om helt at vinke farvel til Ritzau.
»Hvis Ritzau forsvinder, vil DR i endnu højere grad end i dag være nødt til at "stjæle" historier fra aviserne og nyhedssites og prøve at gøre dem til sine egne. Nyhedsredaktionerne i København og ude i landet blev som bekendt skåret kraftigt ned i forbindelse med fyringsrunden i 2007, og folk har meget travlt. Ritzau leverer derfor en vis tryghed for reportere og journhavende,« fortæller Karin Mette Petersen, tillidsrepræsentant på DR Nordjylland.
Hun mener desuden, at DR Nyheder og DR's distrikter under normale forhold næppe vil være i stand til selv at lave den nyhedsovervågning, som der er brug for i det daglige, og som Ritzau leverer.
»Omkring den ene dag, hvor vi slukkede for Ritzau, var der mig bekendt bedre bemanding end normalt på DR Nyheder og ligeså her i Aalborg, hvor der var flere i vagtplanen på dagen til at lave egne historier,« siger hun.
Ulrik Haagerup er godt klar over, at DR Nyheder ikke bare lige kan klare sig uden Ritzaus Bureau:
»Det er klart – og nu taler vi så rent hypotetisk – at har man ikke Ritzau, så skal man sætte noget andet i stedet. Det er jo ikke sådan, at man kan undvære overvågningen. Det er klart, så skal man have noget andet i stedet.«
I første omgang bliver opgaven dog at se på, om DR Nyheder under de nuværende vilkår kan frigive kræfter og tid til at lave noget, der er mere originalt.
»Det næste, der skal ske, er at få vores organisation til at tænke mere originalt og anderledes. Det kunne godt være, vi skulle tilrettelægge vores arbejde på en anden måde,« fastslår Haagerup.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg kom tilfældigt forbi her, fordi jeg egentlig var frygtelig træt af at læse min google-readers samling af danske avis-RSS'er. Det er netop fordi 19 ud af 20 historier er fuldstændig de samme, bare refereret mere eller mindre ordret fra en ritzau eller ap historie. Det jeg ledte efter, var en dansk udgave af google-news, så jeg kan få grupperet alle nyheder om samme emne i en klump, og slippe for at se den samme nyhedsoverskrift mere end en gang.
Når jeg så læser om DR's ritzau-fri eksperiment, og om hvordan de havde 4 researchere til at agere nyhedsbureau den dag, så fik det mig til at tænke - hvis de researchere havde haft en dansk google-news, så kunne de 3 af dem spille bordfodbold, mens den fjerde hver halve time tjekkede sin news-aggregator og dermede replikerede ritzau.
Jaja, det er karikeret og overdrevet (eller underdrevet), men hvornår indser de danske gammelmedier værdien i geniale værktøjer som f.eks. google-news? Hvis de selv opdagede hvor smarte den slags ting er, kunne de måske se en fidus i at lade læserne få glæde af det...inden vi forsvinder som læsere af deres sites...