search

Gyldne tider i tv-branchen

Farvel til de amerikanske serier og goddag til Familien Fra Bryggen, Restaurant Bag Tremmer og Mormors Bordel.Seerne foretrækker dansk fjernsyn, og derfor oplever produktionsselskaberne det største boom nogensinde. Lønnet er steget med 7-10 procent. Nu ønsker medarbejderne, at de fede tider skal føre til flere lange ansættelser.

Farvel til de amerikanske serier og goddag til Familien Fra Bryggen, Restaurant Bag Tremmer og Mormors Bordel.Seerne foretrækker dansk fjernsyn, og derfor oplever produktionsselskaberne det største boom nogensinde. Lønnet er steget med 7-10 procent. Nu ønsker medarbejderne, at de fede tider skal føre til flere lange ansættelser.

»I gamle dage kunne tv-stationerne nøjes med at tage til Cannes to gange om året for at købe en masse amerikanske serier. Nu tager de til Cannes for at tale med de danske produktionsselskaber og købe dansk indhold. Det er nemlig det, seerne vil have.«

Det er en tilfreds Thomas Heurlin, direktør og stifter af tv-produktionsselskabet Koncern, der viser rundt i lokalerne øverst i en gammel industriejendom på Nørrebro i København.
Tidligere var de fem ansatte. Nu er de 50. Engang kunne de nøjes med to klipperum. Nu skal de bruge 10. Efter nogle år med op- og nedture er Koncern Film & TV-produktion større end nogensinde, og der er igen overskud på bundlinjen. Dermed nyder Koncern ligesom de andre produktionsselskaber godt af de senere års eksplosion i antallet af tv-kanaler. Og af at seerne foretrækker at se tv lavet i Danmark.

Lige nu er Koncern blandt andet i gang med en dokuserie om Kina til DR2, flere afsnit af boligprogrammet Liebhaverne og faktaprogrammet Ultimatum for TV 2, drengerøvsserien Tåber på eventyr for TV2 Zulu og en DFI-støttet serie med seje børn fra usædvanlige familier til Ramasjang.

Behovet for danske programmer er næsten umætteligt. TV 2 sendte i 2011 for eksempel flere end 3.500 timers dansksprogede tv-programmer, og det er det højeste antal for TV 2's hovedkanal nogensinde.
Den eneste udenlandske serie i primetime på TV 2 er Desperate Housewives, fortæller programdirektør for TV 2 Palle Strøm.
»Og når den slutter, får vi svært ved at finde en anden udenlandsk serie, der kan trække lige så mange seere som danskproduceret tv,« siger han.
Der omsættes ifølge brancheskøn for 1 milliard kroner om året, og væksten har været så voldsom, at Producentforeningen sidste år meddelte, at der var problemer med at skaffe arbejdskraft.


Det har haft en fantastisk virkning for produktionsselskaberne, at udbuddet af tv-kanaler er vokset, siger Thomas Heurlin. – foto: Martin Stampe

I Koncerns redaktionslokaler viser Thomas Heurlin indenfor til et glasbur, hvor konceptmager Lars Juul, redaktionschef Jella Bethmann, researcher Maria Høst og journalist Christine Boutrup planlægger en ny serie om Kina til DR2. I glasburet kan man også mærke de nye tider i branchen. Det var nemlig DR2 selv, der gik ud i miljøet og spurgte, om Christine Boutrup og Koncern ville lave serien.
»Før var den mest almindelige vej, at produktionsselskaberne pitchede deres ideer over for broadcasterne,« forklarer Lars Juul, som er konceptmager på programmet.
»Nu kommer de i stigende grad og spørger, om vi har lyst til at lave et bestemt program. Det er nyt.«

Koncern er et godt billede på de gyldne tider, der i disse år rammer de danske produktionsselskaber.
Tager man en tilfældig tv-aften og sammenligner med for 10 år siden, er antallet af danskproduceret tv tredoblet. For 10 år siden kunne danske tv-seere den 1. maj 2002 vælge mellem 7 timer og 20 minutters danskproduceret tv på fire forskellige tv-kanaler. Men det udenlandske fyldte klart mest. TV 2 sendte for eksempel Ally og Venner i bedste sendetid – og X-files (Strengt Fortroligt) efter de sene nyheder.

TV3+ sendte udelukkende amerikansk indhold, mens TV Danmark lokkede med film med Steven Seagal. Den eneste kanal, der kun sendte dansk i primetime dengang, var TV Danmark2, der havde reportageprogrammet 48 timer med Christian Gundtoft og dokumentarserien Fornemmelse for Mord.

1. maj i år havde tv-seerne adgang til 23 timers dansk tv. De kunne blandt andet følge Luksusfælden og Paradise Hotel på TV3, Jarls Quizshow på TV2 Charlie, Zulus store Datingshow og Sami Saifs dokumentarserie Fristad i frigear. På TV 2 var de amerikanske serier erstattet med danske reportage- og underholdningsprogrammer fra klokken 20 til 22 – Ingen kære mor om syv danske gymnasiepiger på stroppetur i Borneos jungle, Stjernerne på slottet med Bubber og Christian Stadil og Herre i eget hus, hvor Pelle Hvenegaard hjælper mænd med at få mere magt i parforholdet.

Palle Strøm fra TV 2 siger, at seernes forkærlighed for tv fra deres hjemland er en tendens, man også ser i de andre nordiske lande.
»Det viser, at det var et fejlskøn at tale om den globale landsby, hvor man kunne have mere til fælles med en græsk fisker end med sin nabo. Jo mere grænserne har åbnet sig, jo mere har man behov for at se dansk tv.«


De fleste stillinger i tv-miljøet bliver besat via mund til mund-metoden eller efterlysninger på Facebook. – foto: Martin Stampe

Tv-tilrettelægger Nicolai Würtz fra TV Gruppen, der organiserer DJ-medlemmerne på produktionsselskaberne, siger, at selv om der kun er 5 millioner danskere, vil vi gerne se andre danskere i fjernsynet.
»Selv TV3 og SBS-kanalerne, der kun sendte amerikanske serier tidligere, har i dag en stor portefølje af dansksprogede programmer,« forklarer han.

Og det giver masser af jobs til journalister, klippere, castere, producenter og kamerafolk. Lønnen er siden 2008 steget med 7-10 procent årligt, og selv nyuddannede kan være så heldige at opleve, at de kan vælge mellem forskellige jobtilbud.
»Man skal ikke være tilrettelægger i mange år, før man bliver tilbudt et job som redaktionschef,« siger Kim Ardal, der er direktør i produktionsselskabet Blu.

Thomas Heurlin kan også mærke den øgede kamp om gode medarbejdere.
»Heldigvis vil mange af de dygtige folk gerne lave det, vi laver – det vil sige unikke og relevante programmer som Restaurant bag tremmer, Blod, sved og T-shirts og Mormors bordel.«

Men Koncern har også ledige stillinger, de ikke kan finde de rette folk til. For eksempel leder redaktionschef Ida Munk fortsat efter en tilrettelægger til en serie, hvor en gruppe med indvandrerbaggrund skal bo i samme hus og diskutere, hvad der egentlig er typisk dansk.
»Jeg skal bruge en tilrettelægger med erfaring, helst en mand. Det burde være nemt, fordi det er et program, der handler om noget interessant og samfundsrelevant, men det er ikke lykkes endnu,« fortæller Ida Munk.

Formand for TV Gruppen Nicolai Würtz siger, at produktionsselskaberne burde bruge de gode tider til at forbedre vilkårene for de ansatte. Mange forlader fortsat branchen, når de får børn, fordi familievenlige arbejdstider og faste ansættelser er en sjældenhed.
»Hvis det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft, burde branchen gøre mere ud af at holde på dem, der allerede har kvalifikationerne. I dag skifter mange til for eksempel kommunikation, når de skal have børn,« forklarer han.

Blandt andet bør produktionsselskaber og medarbejdere gå sammen om at presse politikerne til at forbedre mulighederne under barsel. Ligesom mange skuespillere og filmfolk har TV Gruppens freelancere ikke adgang til refusion via barsel.dk. Ordningen er nemlig finansieret af arbejdsgiverne, og løst ansatte har jo ikke en fast arbejdsgiver, forklarer Nicolai Würtz.
»Det er ubegribeligt, at reglerne ikke er lavet om. Det spænder jo ben for muligheden for at stifte familie,« siger han.
Han efterlyser også flere længerevarende ansættelser. I dag er en kontrakt typisk af tre-fire måneders varighed.


Der er rift om de bedste medarbejdere i tv-branchen. Ida Munk leder efter en tv-tilrettelægger. – foto: Martin Stampe

Thomas Heurlin, der også sidder i bestyrelsen i Producentforeningen, mener, at branchen skal finde en fælles løsning for medarbejdere, producenter og broadcastere.
»Jeg kan ikke se, at der skulle være nogen problemer i det, slet ikke når det går så godt, som det gør.«

Han siger, at det er vigtigt, at produktionsselskaberne har medarbejdere i forskellige aldersgrupper, og deres markedsværdi sikres gennem bedre efteruddannelse.
»Jeg tror ikke, at der kommer flere faste jobs i fremtiden. Men vi kan sikre folk, ved at de er fagligt dygtige, så folk gerne vil ansætte dem.«

Kim Ardal fra Blu siger, at der allerede er kommet flere længere kontraktansættelser.
»Når der er rift om de bedste medarbejdere, er løn og ansættelsernes længde to af de knapper, man kan dreje på. Det er mit indtryk, at ansættelsestiden er væsentligt længere end for nogle år siden – især de største steder.«

Selv om der i dag er flere ansatte på produktionsselskaberne, er ledigheden i gennemsnit fortsat 6 procent blandt TVGruppens medlemmer. Forklaringen er ifølge Nicolai Würtz, at der ikke er langt fra at være et hot og eftertragtet navn, alle vil ansætte, til at man ryger ud af cirkulation, og telefonen holder op med at ringe.
»Stillinger på produktionsselskaberne bliver jo aldrig slået op. De bliver annonceret på Facebook eller besat via mund til mund. Det er nemt at få job, hvis man er inde i varmen. Hvis man har været ude i en periode, er det betydeligt sværere.«

Stikprøve
Tre gange så meget dansksproget tv på 10 år

∞ Samlet blev der for 10 år siden – 1. maj 2002 – i alt sendt 7 timer og 20 minutters danskproduceret tv på de fire kanaler: DR1, TV 2, TVDanmark2, og DR2 i tidsrummet 18-22.
∞ 10 år senere – 1. maj 2012 – blev der sendt 23 timers dansksproget tv på 11 forskellige kanaler: DR1, DR2, DRK, DRHD, Ramasjang, TV 2, TV2 Zulu, TV2 Charlie, TV3, Kanal 5 og Kanal 4.

(Optællingen omfatter ikke sportstransmissioner)


foto: Sand TV
Stig Reinicke, programchef, Sand TV

»Som noget helt nyt sender man dansk tv i time slots, som det tidligere ikke var muligt at komme i nærheden af – for eksempel sene aftener og weekender, hvor tv-stationerne før fyldte fladen med tegnefilm og amerikanske talkshows. Nogle gange sidder vi og tænker: "Kan det virkelig passe, hvornår går det den anden vej?"«


foto: Morten Ryberg Dannisboe
Ricco Wichmann, redaktionschef, Natholdet på TV 2 / Nordisk Film og Tv
»Da finanskrisen kom, var vi mange, der troede, at det ville sparke benene væk under produktionsmiljøet. Men det modsatte skete. Pludselig befandt jeg mig på Nordisk Film og lavede et program med en masse mennesker og en stor produktion. Og vi lavede et program klokken 23.05, som ingen ville have troet på tidligere.«


Det er hot lige nu
Big characters er programmer bygget op om originaler som Linse Kessler fra Familien fra Bryggen, singlebøssen Gustav fra For lækker til love, Amalie fra Amalies verden og Joy og Mia fra Mig og min mor, der fik lavet større bryster i samme program. Big Characters-programmer er et hit i disse år, især på SBS- og TV3-kanalerne. Og det gør ikke noget, at de medvirkende er skæve og mærkelige. Nærmest tværtimod.

Factual entertainment låner faktaprogrammernes docu-autenticitet, men fortælles mere underholdende og iscenesat. Det er tv, hvor de medvirkende stilles over for store udfordringer, og hele følelsesregisteret foldes ud. I public service-enden af factual entertainment findes Blod, sved og ris fra Koncern, hvor fem unge skal arbejde for føden i indonesiske rismarker. I den mere underholdende ende af genren findes Ekstremt fed fra
Eyeworks, hvor mennesker på mere end 150 kilo (gerne over 200) skal tabe halvdelen på et år. Luksusfælden og Ingen kære mor er andre eksempler på genren.

Talentprogrammer er den sikreste opskrift på weekend-tv med seertække. Især X Factor og Vild med dans, der har kørt i adskillige sæsoner, er for stærke til at dø. TV 2's seere har kunnet følge Mastiffs Vild med dans siden 2005. X Factor, som Blu laver, blev sendt på DR første gang i 2008. Andre programmer i genren er Voice – Danmarks største stemme og Masterchef.

Ren reality fik i 2012 et comeback på Kanal 5 med Big Brother. Men genren har aldrig været væk. Tænk bare på TV3's Fristet, Paradise Hotel og det nyeste skud på stammen, Divaer i junglen. Som regel er rammen i realityprogrammerne, at de castede deltagere stilles over for dilemmaer, de fleste helst ville være fri for. Til efteråret flytter Kongerne af Ma­rielyst til en ny location, nemlig Rømø. Og "Fissan", "Knaldperlen" og "Babe" flytter med.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen