Uden den store opmærksomhed er der sket en stramning, så medierne ikke længere kan søge om aktindsigt i anklageskrifter i ”større omfang”.

Stramningen i retsplejeloven skal forhindre, at medier sender så mange anmodninger om indsigt i anklageskrifter, at det overbebyrder landets politikredse.

”Nogle medier og personer går på fisketur i håb om, at der dukker noget interessant op, og det betyder, at politikredsene skal afsætte mange ressourcer til det,” siger Jan Søgaard, der er kriminalreporter på Ekstra Bladet og konsulent for Politi- og Retsreporternes Forening.

Gummiagtig ordlyd

Stramningen er designet til at ramme netmedier, som mere eller mindre systematisk sender anmodninger om aktindsigter afsted i hundredvis. Og det er ikke en metode, medlemmerne i Politi- og Retsreporternes Forening benytter sig af.

”Politikredsene skal behandle alle ansøgningerne manuelt, og derfor skal man heller ikke indsende masseansøgninger, fordi de får systemet til at sande til,” siger Jan Søgaard.

Men der kan vel dukke noget interessant op, hvis I begyndte at søge i alt?

”Hvis der var ubegrænsede ressourcer, var der ikke et problem at søge i det hele. Men chancen for at finde noget er så lille, at det er vigtigere at være tilbageholdende med ansøgningerne, så systemet ikke sander til,” siger Jan Søgaard.

Selv om den nye paragraf ikke er lavet for at ramme de etablerede medier, frygter Jan Søgaard, at stramningen alligevel kan betyde mindre åbenhed for de etablerede medier, fordi den ifølge Jan Søgaard skaber tvivl om, hvordan den skal fortolkes i praksis.

”Problemet er, at ordlyden af stramningen er meget gummiagtig, fordi der står, at aktindsigt i et ”større antal” anklageskrifter og retsmødebegæringer skal være ”rimeligt begrundede”, forklarer han.

Netmedie: Politikernes ansvar

Peter Jensen er ansvarshavende chefredaktør på Retsrapport.dk, som i stor stil benytter sig af aktindsigter ud fra retslister. Han mener ikke, at hans medie er gået for langt med antallet af anmodninger om aktindsigt, og mener, at ansvaret for adgang ligger hos politikerne.

Han kritiserer, at Folketinget har valgt at indskrænke pressefriheden i stedet for at modernisere dansk politi, så anonymisering ikke skal foretages manuelt fra gang til gang.

”Fremover skal pressen i Danmark finde sig i, at politiet vurderer pressens intentioner med en aktindsigt, og at politiet kan give afslag, hvis regeringen ikke finder begrundelsen for rimelig,” forklarer han i en mail.

Jan Søgaard opfordrer til, at man som journalist overvejer, om det er journalistisk nødvendigt at søge en aktindsigt.

”En journalistisk vurdering kan sortere mange sager fra, som alligevel ikke har offentlig interesse,” siger han.

Ændringen af retsplejeloven er gennemført, uden at Politi- og Retsreporternes Forening blev hørt. Nu opfordres medlemmerne til at holde øje med, om den nye paragraf bliver brugt til at give flere afslag.