På Hotel d’Angleterre i København vandt filminstruktøren Boris Bertram fredag prisen for bedste dokumentarfilm ved Billed Bladets Tv-Guld for tv-dokumentaren ’Bush, Blair og Fogh – Krigskampagnen’.

Han får prisen for ”fremragende dokumentarisme, som fører uigendriveligt bevis for et bedrag, som ingen af de implicerede reelt er blevet stillet til ansvar for,” lyder det i juryens begrundelse.

’Krigskampagnen’ havde premiere i 2013, og det tog dermed seks år i alt at lave den.

»Der var mange benspænd undervejs,« siger han.

En stor del af tiden handlede det om at overbevise DR om at gå med i projektet. Han henvendte sig første gang i 2007, men fik først grønt lys i 2012.

»Jeg tror, det er, fordi vi nærmer os tiåret for krigen. Vi var blevet klogere på, hvad der var sket. Krigen var kommet mere på afstand, og følelserne var kommet mere på afstand,« siger Boris Bertram.

Dokumentar uden Fogh, Bush og Blair

Den mellemliggende periode brugte han på at tage kontakt til whistleblowere og indsamle arkivoptagelser med blandt andre statsminister Anders Fogh Ramussen, præsident George W. Bush og premierminister Tony Blair.

»Det er klip, hvor de sælger krigen til offentligheden,« forklarer han.

Ingen af de tre statsledere ønskede dog at medvirke i filmen. Anders Fogh Rasmussen meldte fra til et planlagt interview med en uges varsel, fortæller Boris Bertram.

Boris Bertram mener, at det er en styrke ved filmen, at den er baseret på arkivmateriale, hvor de centrale aktørers udtalelser er krydsklippet med interviews med de rådgivere, der var tæt på beslutningsprocessen. Hellere lade arkivet tale end at interviewe politikere, der sidder og rekonstruerer deres eftermæle, forklarer han.

»Filmen handler om, hvordan store beslutninger bliver truffet. Det har slået mig, hvor lidt det handlede om efterretninger fra efterretningstjenesterne, og hvor meget det var subjektive beslutninger truffet på højt niveau af nogle få mennesker,« siger han.

Danmark spillede en stor rolle

Filmen er også baseret på en række lækkede dokumenter fra især tidligere amerikanske embedsfolk.

»I USA er der traditionelt større villighed til at lække den slags dokumenter, når der kommer en ny regering. Det har man ikke i Danmark,« siger Boris Bertram, der kan fortælle, at Statsministeriet stadigvæk har mørklagt al kommunikation med USA og Storbritannien fra 2002 og frem til krigens udbrud i marts 2003.

Det var egentlig meningen, at filmen skulle handle om grundlaget for den danske krigsdeltagelse. Men den endte med at blive en international film, der også inddrog USA og Storbritannien.

»Det viste sig, at Danmark spillede en større rolle, end vi regnede med, fordi statsminister Anders Fogh Ramussen havde formandskabet i EU og hjalp USA og Storbritannien med FN-sporet.«

Colin Powells rådgiver

I filmen optræder blandt andre Lawrence Wilkerson – rådgiveren, der havde seks døgn til at skrive Colin Powells berømte tale til FN, der skulle samle flertal i sikkerhedsrådet for en militær indgriben.

En anden kilde er den britiske efterretningsanalytiker og tolk Katharine Gun fra det britiske efterretningsvæsen GCHQ. Hun lækkede en mail, hvor den amerikanske efterretningstjeneste NSA i 2003 bad sine britiske kolleger om hjælp til at aflytte diplomater fra de seks ’swing’-nationer i FN’s Sikkerhedsråd: Angola, Bulgarien, Cameroun, Chile, Guinea og Pakistan. 

Aflytningsoperationen havde til formål at indsamle informationer, der kunne presse landene til at støtte en angrebskrig mod Irak.

Ingen rygende pistol

Boris Bertram siger, at DR tilbage i 2007 efterlyste en smoking gun. Den samme reaktion kom fra danske journalister efter premieren sidste år – hvad var det egentlig, filmen prøvede at afsløre?

»Det nye ved filmen er, at den kæder det hele sammen – hvad man sagde, og hvad man vidste. Det er ikke gjort før. Heller ikke i USA,« siger Boris Bertram, der er uddannet i socialpsykologi og instruktør fra Den Danske Filmskole.

Hvad kan journalister lære af filmen?

»Man skulle have været mere kritiske, når politikerne prøvede at holde offentligheden hen og påvirke dem, så befolkningen ikke gik imod krigen. Offentligheden skulle tro, at vi fulgte FN-sporet – men Fogh-regeringen valgte krigen frem for en diplomatisk løsning – som der var et flertal for i Sikkerhedsrådet,« siger han. 

Producer på ’Bush, Blair og Fogh – Krigskampagnen’ er Lise Lense-Møller fra Magic Hour Films, og fotograf er Adam Philip. Filmen er solgt til 12 lande.