search

Gulddrengen

  Danske Bjarke Myrthu står i spidsen for udviklingen af verdens mest prestigefyldte fotobureau, Magnum. Men den 32-årige journalist skal snart videre - afslører han i dampbad med Journalisten. KONCEPTMAGER. Vi sidder med en halv meter imellem os. Alligevel er Bjarke Myrthus fregnede skulder det eneste, man kan se klart. Den tætte damp ligger som et fugtigt, varmt tæppe hen over os.

Danske Bjarke Myrthu står i spidsen for udviklingen af verdens mest prestigefyldte fotobureau, Magnum. Men den 32-årige journalist skal snart videre – afslører han i dampbad med Journalisten.

KONCEPTMAGER. Vi sidder med en halv meter imellem os. Alligevel er Bjarke Myrthus fregnede skulder det eneste, man kan se klart. Den tætte damp ligger som et fugtigt, varmt tæppe hen over os. Havde det ikke været for Bjarke Myrthus insisterende stemme, havde dampbadet i Frederiksberg Svømmehal lynhurtigt slukket for hjernen.

»Det var det helt rigtige tidspunkt,« siger Bjarke Myrthu inde fra tågen.

»Jeg sendte to konceptoplæg, og en uge efter var jeg til møde derovre med ti af verdens vildeste fotografer.«

Bjarke Myrthus tætklippede hoved drejer.

»Paolo Pellegrin, Alex Majoli, Susan Meiselas,« remser han så op.

Navnene tilhører nogle af verdens bedste fotografer, der i fællesskab ejer det ombejlede fotobureau Magnum. Det er godt et år siden, at Bjarke Myrthu sad over for fotograferne i Magnums New York-kontor for at forklare, hvordan han mener, at det stolte fotograffællesskab skal indtage nettet og dermed overleve som andet end et fotoarkiv.

»Så gav de mig en halv times gennemhegling. Men det gik åbenbart godt nok.«

Åbenbart. Nogle uger efter mødet flyttede Bjarke Myrthu fra Frederiksberg til Brooklyn for at tiltræde stillingen som ansvarshavende chefredaktør for Magnum In Motion. Ikke bare et koncept, men også en udviklingsafdeling.

Hvorfor tror du, at de valgte dig?

»Jeg prøver at tænke kommercielt. Ikke kun journalistisk. Det er måske også noget af det, jeg kan, som ikke så mange andre journalister kan.«

Da vi talte sammen i telefonen, kaldte du dig selv 'task force'-leder. Hvad betyder det?

»Jeg er lidt en mand med et kald. Jeg engagerer mig dybt og ofrer rimelig meget. Jeg kan godt lide det der fokuserede og inddampede forløb.«

Inddampede?

»Ja,« ler han tilbage, »condensed, hedder det på engelsk. Jeg er ikke typen, der tager ti års slæb samme sted. Jeg kan bedst lide at få skabt ændringer og resultater på kort tid. At gå ind i hjertet af en fasttømret organisation, som har gjort det samme i 50 år, og skabe nogle eksplosioner.«

Interview-aftalen er dybt latterlig. Ingen tvivl om det.

Bjarke Myrthu er på kort visit i Danmark, hvor han ud over at mødes med Journalisten skal undervise på Center for Journalistik og Efteruddannelse, tale på Pressefotografforbundets konference og være sammen med sin danske kæreste.

Journalisten spurgte i en mail, hvor han helst ville interviewes i København.

»Jeg ville vælge dampbadet i Frederiksberg Svømmehal. Det er her, jeg tager hen, når jeg er i Danmark og skal stresse af og have klarhed over tankerne.«

Sådan skrev han, og så var det jo for sent at trække sig ud.

Bjarke Myrthu ankommer til svømmehallen på cykel. Han har ikke sovet et par døgn, men siddet hele natten og arbejdet i flyet fra New York. Noget med en demo til en tv-station.

Han smiler. Et venligt drengesmil, der ligesom den sorte rullekravesweater og de løse jeans slet ikke passer til de fordomme, der følger med cv'et.

Bjarke Myrthu er vokset op med syv aviser som søn af to succesfulde journalister: Jess Myrthu, medstifter og medejer af Jøp, Ove & Myrthu, og Anna Vinding, der skriver kommunikationschef i DSB på visitkortet.

Bjarke Myrthu blev selv færdig på Danmarks Journalisthøjskole i 2000. Hovedopgaven var skabt sammen med to venner – en multimediefortælling, som vakte stor opsigt ved American Online News Associations årlige prisuddeling. Efter en kort periode som selvstændig blev Bjarke Myrthu kommunikationschef i CARE, inden han i august 2004 fløj til New York for at 'revitalisere' Magnum. Sådan omtaler han selv missionen.

Journalistens fotograf vil have Bjarke Myrthu ind i et omklædningsrum, der ligner et skab. Han adlyder ordrer fra fotografen, mens han forklarer, hvad han laver i New York.

»Jeg har altid funderet over, hvordan man kan lave en oplevelsesbaseret fortælleform til nettet. Noget, som kan fungere som en pendant til radioens montage, fjernsynets dokumentar og søndagsavisernes features. Det er det, jeg prøver at lave hos Magnum,« siger han.

Men hvad laver du så helt konkret?

»For det første essays,« siger han og fortæller om fotografen Thomas Dworzak, der netop er kommet hjem fra New Orleans med en billedserie på 20-25 fotos af orkanen Katrina og hendes ødelæggelser.

Magnum har solgt enkelte af Dworzaks fotos til et magasin. Men for få. Det fortæller noget om, hvorfor Magnum har givet Bjarke Myrthu frie hænder, og hvorfor man nu kan gå ind på magnuminmotion.com og se Dworzaks billeder på nettet, mens man hører hans stemme fortælle. Som et slags lysbilledeshow på nettet.

»Det er grundformen,« siger Bjarke Myrthu.

»I løbet af det kommende år bygger vi flere ting på. Flere grafikker, levende billeder, flere eksperter. Det skal ende med fotoessays, der er interaktive og har multimedie,« forklarer Bjarke Myrthu.

Både navnet Magnum In Motion og indholdet er skabt af Bjarke Myrthu. Ligesom et andet koncept: Magnum Community.

I løbet af seks måneder er det meningen, at man skal kunne logge sig på nettet og følge såkaldte online-forelæsninger, hvor en af Magnum-fotograferne fortæller, mens billederne på skærmen skifter. Bagefter kan man deltage i en chat med fotografen. Interesserede får også mulighed for at uploade deres egne billeder og få kritik af en Magnum-fotograf.

Vi er i virkeligheden kun ganske få minutter i dampbadet. Blækket løber ned over blokken, og vi konstaterer, at man simpelthen ikke kan gennemføre et interview, når luftfugtigheden
er på 100 procent. I stedet finder vi en marmorbænk i omklædningsrummet.

Ser du dig selv som en succes?

»Ja, det gør jeg egentlig. Det gør jeg. Men jeg synes ikke, at jeg kan hvile på laurbærrene og sige, at nu har jeg succes.«

Han stopper sig selv.

»Jeg synes til gengæld, at det er en succes, at jeg har fulgt mit hjerte. Jeg har sagt nej til flere tilbud, fordi jeg vidste, at jeg ville lave multimedie-fortællinger. Det synes jeg er succesen ved mig.«

'Task force' betyder vel, at du snart rykker ind i kernen af den næste store virksomhed. Hvornår sker det?

»Der går nok et år mere,« siger han, som om det var det mest naturlige i verden at forlade en stilling som chefredaktør for Magnum efter to år.

»To år er et godt tidsrum at være i en virksomhed. Det er længe nok til at nå at lave ændringer og få skabt noget, der er varigt. Men omvendt ikke så lang tid, at man gror fast og selv bliver en del af de normer, der er i en virksomhed.«

Hvad bliver det næste?

»Jeg holder meget øje med det, der sker med internettet og tv i øjeblikket. Hvis du forestiller dig, at du ser et tv-program, men at du kan det samme, som når du er på nettet – altså klikke på nogle ting og få bokse op. For eksempel hvis en person siger noget, så kommer der en knap i hjørnet, som man kan trykke på for at få uddybet.«

Har du kontaktet nogen?

»Nej. Jeg laver nok et koncept, og så sælger jeg det.«

– Om et år ligger der et af dine koncepter i en virksomhed?

»Ja, det tror jeg godt, du kan regne med.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen