Den danske filminstruktør Christoffer Guldbrandsen kommer ikke til at udlevere sin optagelser med Donald Trumps tidligere rådgiver Roger Stone til FBI.
Det understreger Christoffer Guldbrandsen over for Frihedsbrevet, efter at det i sidste uge kom frem, at efterforskere gennem længere tid har forsøgt at få udleveret optagelser, der grundlagde ’Stop the Steal’-bevægelsen, der stod bag demonstrationer, der gik forud for stormen mod Kongressen. Myndighederne vil have optagelserne udleveret som led i deres efterforskning mod netop stormen mod Kongressen.
Christoffer Guldbrandsen har i flere år fulgt og filmet Roger Stone til filmen ’A Storm Foretold’, og han var til stede med kamera på The Willard Hotel i Washington, hvor Donald Trump og hans folk befandt sig i den uge, urolighederne i hovedstaden eskalerede.
”Vi har ikke ønsket at vende dem ryggen, men vi har heller ikke kunnet give dem adgang til vores materiale. Der har vi måttet svare, at de må gå rettens vej,” siger Christoffer Guldbrandsen til Frihedsbrevet.