Guld til dansk fotograf

Fotojournaliststuderende Erik Refner har vundet den prestigefyldte fotopris Visa d'Or ved den årlige internationale fotofestival i Perpignan i Frankrig.

Fotojournaliststuderende Erik Refner har vundet den prestigefyldte fotopris Visa d'Or ved den årlige internationale fotofestival i Perpignan i Frankrig.

Det er reportagen om en afghansk flygtningelejr i Pakistan, som har indbragt den 30-årige fotojournalist førsteprisen i kategorien "Daily News".

Reportagen beskriver afghanske flygtninges kamp for at overleve hverdagen uden hjælp fra det internationale samfund og fra de pakistanske myndigheder.

Erik Refner, der har lavet reportagen i sin praktiktid for Berlingske Tidende, er nu vendt tilbage til Journalisthøjskolen på 7. semester.

Under festivalen blev Erik Refner kontaktet af det internationale fotobureau Rapho, hvor han er kommet på prøvetid.

Her får han følgeskab af tre andre unge, danske fotojournalister, nemlig Ulrik Jantzen, Lars Beck og Ricky John Molloy.

Nogle af Erik Refners prisvindende billeder kan ses på: http://www.djh.dk/foto
http:// www.rapho.com

0 Kommentarer