Guide til cyberspace

Den førende tyske ekspert i atomfysik. En kvik genvej i den københavnske myldretids-trafik. Hvad sker der hos fotograferne. JOURNALISTENs hjemmeside-guide viser vej til svarene.

Den førende tyske ekspert i atomfysik. En kvik genvej i den københavnske myldretids-trafik. Hvad sker der hos fotograferne. JOURNALISTENs hjemmeside-guide viser vej til svarene.

Bookmarks, bogmærker, favoritter, foretrukne, favorits…
En kær Internet-funktion med mange mærkelige navne, er en vigtig del af JOURNALISTENs hjemmeside, der netop er åbnet for publikum den 1. december 1998 på adressen http://www.journalisten.dk/.
Målet er, at JOURNALISTENs læsere gennem nyttige bookmarks skal kunne bruge hjemmesiden i den daglige tørn. For eksempel til søgning efter kilder – eller når man skal planlægge den hurtigste transportvej mellem Frederikshavn og Svendborg – eller Rom.
»Hjemmesiden giver et bud på, hvad der lige nu er de mest relevante og nyttige adresser, når man arbejder journalistisk,« siger journalist og Internet-ekspertbruger Nils Ulrik Pedersen, der har struktureret guiden. »Der er ikke tale om et komplet katalog, men om et godt sted at begynde og komme videre fra.«
Kartoteket over de nyttige netadresser, som løbende redigeres, er delt op i fire hovedafsnit, der igen rummer 10-15 underafsnit hver især.
Under ‘Journalistik' kan du for eksempel komme videre til en række danske og udenlandske Internet-medier, der giver de seneste nyheder og informationer om journalistik.
Under afsnittet ‘Søgning' finder du – ud over de mest populære søgemaskiner – blandt andet avisdatabaser samt links til faglige eksperter.
Overskriften ‘Stofområder' har blandt andet et afsnit for ‘almen information'. Her kan en travl københavner-fotograf for eksempel
gå på Vejdirektoratets hjemmeside og se, om der er kø på motorvejen til Helsingør. Det er også under ‘Stofområder', at fagjournalisten slår op under netop sit speciale – uddannelse, miljø & energi, social & sundhed, ret & krimi, etc.
Endelig har hjemmesiden overskriften ‘Bogmærker', hvor en skiftende strøm af gæsteredaktører præsenterer deres favorit-bookmarks. Første gæsteredaktør er Nils Ulrik Pedersen himself. Fremover vil en ny Mr eller Mrs Bookmark hver måned give sit bud på en række gode net-adresser, ligesom læserne gennem e-mail kan gå i dialog med månedens bogmærke-bestyrer.

Journalist Nils Ulrik Pedersen er 45 år og har i cirka 10 år haft Internettet som speciale. I perioden 1989-1994 havde han fast base i USA, hvorfra han skrev om nettets nye medieverden.
I Danmark har Nils Ulrik Pedersen været konsulent på Berlingske Tidendes redaktionelle indtog på Internettet, han underviser i journalistisk brug af nettet blandt andet på DjE og i DR, og snart er han aktuel med bogen ‘Netjournalist', der udkommer i foråret 1999.
Nils Ulrik Pedersen er den første Mr Bookmark, der springer ud på JOURNALISTENs hjemmeside – www.journalisten.dk – hvor han præsenterer sine favoritadresser på nettet for JOURNALISTENs læsere. Her er Nils Ulrik Pedersens personligt foretrukne:

www.nyt.com
The New York Times hjemmeside – en utrolig luksus hver dag at kunne slå op og få nyheder, baggrund og opinion i verdensklasse.

www.yahoo.com/Regional/Countries
Nettets super-bogmærke. Hele verden ligger for ens fod via Yahoos liste over websteder i alle lande.

http://www.danmark.dk/
En suveræn indgang og hjælp til information om al offentlig dansk myndighed og aktivitet.

http://www.danmark.dk/
Jyllands-Posten har dygtigt og konsekvent satset på nettet siden 1995. Nettets bedste guide om Københavns byliv.

www.useit.com
Jakob Nielsen er blevet webverdenens guru inden for webdesign, læselighed og generel brugervenlighed på websteder.

www.mediainfo.com/ephome/news/newshtm/stop/stop.htm
Steven Outing, amerikansk journalist, har skabt sig en karriere som reporter og analytiker af de trykte mediers trange vej ud på nettet.

http://www.mediainfo.com/ephome/news/newshtm/stop/stop.htm
Columnisten Jesse Berst på Ziff Davis netmedie er en interessant røst i diskussionen om nettets og mediernes udvikling.

http://www.giussani.com/
En schweizisk journalist goes global. Bruno Guissani skriver indsigtsfuldt om Europas medier og Internet.

0 Kommentarer