Hvad er det første, jeg skal overveje?

Først og fremmest skal du spørge dig selv – og måske nogle i dit netværk – hvorfor der netop er behov for det foredrag, du har en idé til. Måske har du en særlig ekspertise eller en unik historie, som du gerne vil dele med et publikum. Emnet skal helst være afgrænset, men et foredrag kan i realiteten handle om alt mellem himmel og jord. Det vigtigste er, at du selv er topmotiveret for at beskæftige dig i dybden med lige netop dette emne – og gøre andre mennesker klogere på din viden.

Er jeg overhovedet klædt på til at blive foredragsholder?

Det kræver noget at stille sig op foran en gruppe mennesker – måske endda et større publikum – og fortælle en historie. Nogle af de bedste foredragsholdere besidder et naturtalent, men man kan naturligvis også dygtiggøre sig skridt for skridt. Øvelse gør mester. Det er altafgørende, at den gejst, som du har for et bestemt emne eller historie, smitter af på folkene i salen. De skal kunne mærke, at du brænder for sagen.

Hvad virker?

Et godt foredrag er ligesom en rigtig god historie. Ørerne stritter, og publikum lytter. Måske glemmer de endda tid og sted. Du skal være engageret, have noget på hjertet og være i stand til at fortælle din historie på en sådan måde, at publikum kan se den for sig. Din fortælling skal helst være meget lidt akademisk – i stedet skal du fokusere på at fortælle tingene, som de er. Tal i et hverdagssprog, som ikke virker for indstuderet. Og involvér gerne publikum, også undervejs.

Hvad virker ikke?

Det knap så gode foredrag er dér, hvor du er mødt op med en masse PowerPoint-slides og står og mumler det meste af tiden, mens du kigger op på skærmen i stedet for ud på tilhørerne. Det fungerer bare ikke.

Hvad kan man egentlig tjene som foredragsholder?

Nogle tager blot imod et par flasker vin, fordi foredraget ikke er en del af deres forretning, men de fleste steder kan du blive betalt for at holde foredrag. På skoler, gymnasier og biblioteker er der typisk en fast takst. Men du kan have fordel af selv at melde en pris ud, som I så kan forhandle. Den kan starte på et par tusinde kroner og opefter for en times oplæg. Hvis du laver en aftale med et bookingbureau, vil de typisk hjælpe dig med den økonomiske del, så du kan koncentrere dig om selve indholdet. Hvis du får succes, kan du gøre foredragene til en givtig levevej. Og husk på, at du kan skalere foredraget, når du har finpudset det. Det vil sige, at du kan holde det samme foredrag igen og igen – for eksempel på alle landets højskoler – uden at du behøver at forberede dig helt fra bunden hver eneste gang.

Hvordan kommer jeg i gang?

Når du har fundet ud af, hvilket emne du vil fortælle om, så sørg for at indholdet er vinklet, sådan at du skærer det unødvendige fra og kommer ind til kernen i historien. Når du har styr på din fortælling, så tag kontakt til et af landets bookingbureauer, for eksempel Athenas, Foredragsbasen eller Arte Booking. Du kan også selv tage direkte kontakt til skoler, biblioteker eller organisationer og virksomheder, der har interesse i dit emne. Uanset hvad, så vær skarp i dit pitch, og læg vægt på, hvorfor det er relevant at høre om dette emne lige præcis nu.

Hvordan promoverer jeg mit foredrag?

Markedsføringen af dit foredrag er helt essentiel. Det er den, der skal gøre folk interesseret i at møde op. Hvis du udbyder dit foredrag gennem et bookingbureau, vil du være at finde på deres hjemmeside, og dit navn vil blive nævnt i nyhedsmails og andre steder. Men det er også afgørende, at du selv engagerer dig i markedsføringen for at sprede kendskabet til dit foredrag. Det kan du gøre via dine kanaler på de sociale medier – Facebook er naturligvis oplagt – men du kan også bede dine tidligere kunder om at sende små evalueringstekster, som du kan bruge til at vække interesse hos andre.

Hvad skal jeg huske, når jeg finpudser mit foredrag?

Overvej, om det er nødvendigt med billeder eller video på en skærm – eller om du kan klare dig uden tekniske hjælpemidler. Det kan dog være en god idé at tage ”noget” med. For eksempel en ting, som har betydning for din historie, og som kan hjælpe med at billedliggøre fortællingen. Publikum vil gerne have alle sanserne i brug. I øvelsesfasen kan det være rart at have skrevet hele foredraget ned, men bedst er det bare at have nogle stikord, som du kan tale ud fra. På den måde kan du fokusere på at fortælle historien, som den falder dig ind, i stedet for at du forsøger at huske bestemte sætninger ord for ord. En sidste ting er tiden. Du ved sikkert, at en TED Talk maksimalt må vare 18 minutter. Ifølge stifteren, Chris Anderson, er det ”kort nok til at fastholde folks opmærksomhed, præcist nok til at blive taget alvorligt, og langt nok til at få sagt noget, der giver en dybere mening”. Længere kan dog også gøre det, især hvis du mestrer fortællingens detaljer og taler i et varieret og gerne også humoristisk sprog.

Hvad sker der, når foredraget er forbi?

Forhåbentlig klapper folk. Måske har de lyst til at stille spørgsmål eller komme med relevante input. Det er vigtigt at bide mærke i disse kommentarer – måske bør du tilføje nogle nuancer til dit næste foredrag? Lyt og tag ved lære, også af den negative feedback. Sørg for at indsamle evalueringer til brug for fremtidig promovering. Og hør kunderne, om de kunne tænke sig at arrangere foredraget igen om for eksempel et halvt år – eller om de har nogen i deres netværk, der også ville have glæde af foredraget. Du skal ikke være bange for at sælge dig selv.