Chefkontrakter, bødeforlæg, kalendere og samkøring af data. Den nye offentlighedslov sikrer større åbenhed på en række områder. »Der kommer nogle nye marker, vi kan dyrke,« siger journalist på Ekstra Bladet.
I går blev forslaget til den nye offentlighedslov mødt med voldsom kritik på grund af undtagelsen af papirer, der bruges til betjening af ministre.

Men loven forbedrer på en række punkter også journalisters mulighed for aktindsigt.

Anmodninger om aktindsigt behøver for eksempel ikke være så specifikke, journalister kan få indsigt i offentlige toplederes ansættelseskontrakter, kalenderne i KL og Danske Regioner og en række statsejede aktieselskaber.

Ekstra Bladets Jan Kjærgaard, der er kendt for at bruge aktindsigt i sit arbejde, får blod på tanden, når han hører om de nye muligheder.
»En ting er, at der er nogle mangler i lovudkastet, men man skal også have blik for, hvor der er plusser. Med den nye offentlighedslov kommer der nogle nye marker, vi kan dyrke,« siger han.

Aktieselskaber og KL

Det gælder for eksempel virksomheder som Danske Spil, Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen, DR og TV 2, hvor det offentlige ejer mere end 75 procent – for DR og TV 2 gælder det dog ikke adgangen til oplysninger om programvirksomhed, der stiller virksomhederne dårligere i konkurrencen.

Jan Kjærgaard fra Ekstra Bladet siger, at statens andel i stedet for 75 procent burde være 51 procent – så det var nok at staten sad på mere end halvdelen af virksomheden.
»Men man skal også huske at rose. Det giver trods alt adgang til en del selskaber, vi skal kigge nærmere på,« siger han til journalisten.dk

Som noget nyt er KL og Dansk Regioner også underlagt aktindsigt, og det kan ifølge jan Kjærgaard blandt andet bruges til at kigge i kalenderne.

»KL og Danske Regioner er jo to lobbyorganisationer, og det kunne være interessant at vide, hvem de mødes med – hvis for eksempel en medarbejder af formandskabet har fået besked på at tage et møde i lobbyøjemed. Tidligere kunne Kl og Danske Regioner sige, at de var private organisationer. Det kan de ikke længere,« siger Jan Kjærgaard.

Kan søge bredere

Ifølge mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen er det største fremskridt, at journalister ikke skal være så specifikke, når de søger aktindsigt. Det såkaldte "subjektive identifikationskrav" bliver ophævet, og det er det væsentligste fremskridt, mener han.

»Det er en klar forbedring. Mange journalister har stødt panden mod en mur, fordi de ikke kendte sagen på forhånd og ikke kunne angive præcist, hvilken sag og hvilket dokument de søgte efter,« siger Oluf Jørgensen.

Han henviser til en artikel i norske Aftenposten i dag, hvor avisen har fået adgang til en række kommuners indkøb af PR-ydelser.

»Med de nye regler vil man i Danmark kunne spørge om udgifter til PR, reklame, markedsføring fx de seneste to år. Man behøver ikke vide præcis, hvilken periode eller hvilket PR-bureau der er tale om. Det er et stort fremskridt,« siger han.

Det samme gælder institutioner, der træffer afgørelse på vegne af staten, en region eller en kommune. Det kan for eksempel være "anden aktør" på aktiveringsområdet, a-kasser og bilsyn.
Ifølge Oluf Jørgensen er opgaver, som det offentlige udliciterer, kun en del af offentlighedsloven, hvis der sker "myndighedsafgørelser".

Bøder og lederkontrakter

I en kommende offentlighedslov kan journalister også få adgang til bødeforlæg udstedt til en organisation eller virksomhed.
»Det er et væsentligt fremskridt,« siger Oluf Jørgensen om bestemmelsen, der betyder, at der gives aktindsigt i for eksempel skattebøder og bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Der bliver også åbnet lidt mere op for adgangen til indholdet af kontrakterne for topledere i det offentlige. Hidtil har lønnen været offentlig. Nu kan man også søge aktindsigt i oplysninger om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed.
»Det er jo interessant at vide, hvad en virksomhed eller organisation for eksempel har lagt vægt på, når de laver resultatlønskontrakter,« siger Oluf Jørgensen.

Kan samkøre selvmord og medicin

Som noget nyt har medier også ret til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger i myndighedernes databaser – selv om den offentlige myndighed ikke selv har foretaget samkøringen.
»Det vil være et enormt fremskridt,« siger Niels Mulvad, formand for Åbenhedstinget.
Han har i årtier arbejdet for bedre adgang til data i det offentlige.

Den nye lov giver mulighed for at samkøre for eksempel oplysninger om lukkede virksomheder (CVR-registre) med bøder fra Arbejdstilsynet eller smileyordningen. Eller undersøge sammenhængen mellem selvmord og indtagelse af en bestemt form for medicin.
»Det er ting, som vi i dag skal betale for at få lavet, eller som vi nogle gange slet ikke har adgang til,« siger Niels Mulvad, der mener, at det vil styrke tyngden i journalistikken.
»Med en samkøring kan du løfte en historie fra nogle cases til at se, om der er en klar tendens,« siger han.

Nu står det bare i loven

I aftalens baggrundspapir bliver der desuden fremhævet en del områder, hvor der kommer mere åbenhed. I de fleste tilfælde er der dog kun tale om, at en eksisterende praksis bliver en del af lovteksten.

Der indføres for eksempel en aktindsigt i "visse" kommunale og regionale interne arbejdsdokumenter. I realiteten er der tale om for eksempel dagsordener og referater i kommuner og regioner, som i forvejen er offentlige mange steder.

Der sker en "lovfæstelse", så selvejende institutioner, foreninger, fonde bliver underlagt aktindsigt – hvilket de i praksis er i forvejen.
»Nu står det bare i loven,« siger Oluf Jørgensen.