Der er gode historier i folkekirken, men de fleste får lov at hvile i fred. Mange journalister er for blufærdige og uvidende, når de bevæger sig ind bag kirkens mure. Går de endelig ind, møder de nogle præster, der er bange for at tale med journalister.

Da sognepræst Thorkild Grosbøll erklærede, at han ikke tror på Gud, vågnede den danske presse. Normalt beskæftiger medierne sig kun sjældent med den kristne tro, selv om 84,7 procent af befolkningen er medlem af folkekirken. Kun kirkeminister Tove Fergos stridigheder med biskopperne kan tangere Grosbøll-sagen og skabe historier.

Professor og prorektor Jørn Henrik Peter-sen fra Institut for Journalistik, Syddansk Universitet, siger, at journalister kun skriver om kirken, når historien rummer en helt klar konflikt.

»Journalisten behøver ikke at vide så meget om folkekir­ken for at kunne skrive den slags historier,« siger professoren med en tilføjelse om, at hvis historien kræver en smule indsigt, holder de fleste journalister sig væk.

»Journalister er berøringsangste, når det gælder folkekirken, og deres viden lader meget tilbage at ønske. Tro og kirke er noget, de taler om efter det fjerde glas rødvin i festligt lag. De er blufærdige over for kirken, fordi de føler, at de burde vide mere, og når de står over for en præst, er de bange for at af-sløre, at de ved for lidt,« siger Jørn Henrik Petersen.

Jørn Henrik Petersen er medlem af Skt. Knuds menighedsråd i Odense. Han indrømmer gerne, at journalisterne ikke alene har skylden for den manglende information om folkekirken. Folkekirken har, efter hans mening, ikke haft den store lyst til at informere ud til den brede offentlighed.

»Der har ikke været den store trang til fornyelse, men der er ved at ske ændringer. Måske skyldes det, at der er kommet flere kvindelige præster, de er mere konkrete i deres udtalelser.«

Totalt uvidende. Sådan betegner Bent A Koch journalister, når det gælder kirkestof. Han er tidligere chefredaktør for Kristeligt Dagblad, Ritzaus Bureau og Fyens Stiftstidende og siger, at journalister ofte skilter, ikke blot med uvidenhed, men med total uvidenhed om den kristne tro og strukturen i folkekirken.

»Når man er totalt blank inden for et område, kan man jo ikke engang stille de mest basale spørgsmål. Der er mange gode historier i folkekirken, ikke blot historier, som giver spark i den kirkelige løgsovs, men også gode positive historier som for eksempel det store sociale arbejde, der finder sted i kirkens regi. Kirkestof er godt stof, som folk gerne vil læse. Jeg tror, der engang var en chefredaktør på Ekstra Bladet, som sagde, at der er tre ting, som altid er godt stof: kalorier, sex og Vorherre,« siger Bent A. Koch.

Én af de gejstlige personer, som ofte er i kontakt med journalister, er biskop Kjeld Holm, Århus Stift. Modsat mange af sine kolleger inden for de kirkelige kredse vil han gerne tale med pressen.

»Jeg må indrømme, at jeg indimellem kan blive lidt træt, når for eksempel en journaliststu­derende ringer og stiller det lidt inferiøre spørgsmål:»Tror I på sjælevandring?« Det skal helst være lidt okkult, før journalister viser interesse for tro. Men der er jo masser af gode historier i folkekirken. Der er selvfølgelig ingen sensationer i en helt almindelig gudstjeneste, men journalister kunne for eksempel en gang imellem sætte fokus på lidt mere kontro­versielle emner såsom etik og moral – emner, som kirken også beskæftiger sig med.«

Kjeld Holm har i flere år interesseret sig for forholdet mellem folkekirken og medierne. Han er med i tænketanken Folkekirkeligt Medieforum, hvor journalister, gejstlige og andre med tilknytning til kirken mødes for at udveksle tanker og ideer.

»Vi har ofte drøftet, hvordan vi kan formidle det kirkelige stof bedre. Det kunne være gennem foredrag på journalistuddannelserne, sådan at det ikke kun er bål og brand i kirken, journali­sterne gider skrive om. Desuden skal der ske en fornyelse i folkekirken angående formidling. Præsterne er ikke gode til at formidle, de har en opfattelse af, at den, der lever skjult, lever bedst. Der er ved at ske et opbrud, men det er som at vende en supertanker på havet,« siger biskop Kjeld Holm.

Cand. theol. og ph.d.-studerende Inger Lundager fra Institut for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet, er ved at lave en afhandli­ng med titlen »Folkekirken og massemedier i et hyperkomplekst samfund«. Hun har i ti år været sognepræst, inden hun blev ph.d.-studerende. Ligesom biskoppen er hun med i Folkekirkeligt Medieforum.

Inger Lundager har en fornemmelse af, at mange præster synes, at journalister forfladiger sproget og misforstår præsterne.

»Det skyldes sikkert, at præster ikke er trænede i at formulere sig hurtigt og præcist. De plejer at have god tid til at tænke over tingene, og de får ikke teologien med, når de skal svare hurtigt på en journalists spørgs­mål. Hvis præster vidste noget mere om medierne og deres funktioner, ville de sikkert få mere mod til at tage teten i mødet med journalisterne. Ikke alle er født retorikere, men alle kan lære at formulere sig præcist og hurtigt. Det er et spørgsmål om retorik, viden og træning og ikke mindst om at modtage respons i form af konstruktiv kritik. Og dét er præster ikke forvænte med.«

Præsterne skal lære noget om journalistik. Det mener Inger Lundager. Hun siger, at det i virkeligheden ikke er journalisterne, som skal vide mere om folkekirken, da de ikke har tiden og måske heller ikke helt viljen, men præsterne som skal lære spille-reglerne, når de har med journalister at gøre.

»En mulighed ville være, hvis præsterne på pastoralseminarierne eller tidligere i uddannelsen blev undervist i, hvordan medierne fungerer, og hvordan præster kan operere i det journalistiske system. De skal ikke sidde tilbagelænede, men deltage mere aktivt og lære, hvordan de kan vinkle en historie, sådan at de får deres budskab ud i medierne,« siger Inger Lundager. Hun forklarer, at hvor folkekirken har været vant til, at kristendommen er religionen i Danmark, så er kristendommen i dag i folks bevidsthed en religion, som man kan vælge blandt andre religioner.

»Hvis man ser på antallet af medlemmer i folkekirken, viser det, at der må være en interesse, men det lave antal kirkegængere viser, at tærsklen ind til folkekirken er for høj,« siger Inger Lundager.

Mag. art i religionshistorie Tim Jensen er ved at undersøge, hvor meget medierne beskæftiger sig med kirke og religion.Undersøgelsen ventes færdig til efteråret.

Læs også: Journalisten er en gevinst og Broderlandene foran

Fakta
Danmark:
www.kirkeministeriet.dk
www.folkekirken.dk

Sverige:
www.svenskakyrkan.se
www.kyrkanstidning.com

Norge:
www.kirken.no

Finland:
www.evl.fi