search

“Gu’ er jeg da bange”

JydskeVestkystens medarbejdere undgik på et hængende hår fyringer i en omfattende sparerunde. Ledelsen gik ned i løn, og syv journalister valgte at gå frivilligt. Blandt dem er 49-årige Poul Poulsen. Han har været på avisen i 20 år.

"Halloo."

Mobiltelefonen suser.

"Jeg er sgu langt ude på landet."

49-årige Poul Poulsen spadserer rundt ved det lille fiskerleje Cleggan, vest for Galway på Irland. Han er på 14-dages ferie med udsigt over Atlanterhavet. Det hav, som han håber på at krydse i løbet af det næ-ste år. Det vender vi tilbage til.

Måske virker det fjollet at gå rundt med sin mobiltelefon tændt, når man står forblæst på den irske vestkyst. Men det bliver han nødt til.

Den 17. november tog Poul Poulsen nemlig et af sit livs vigtigste beslutninger. Han fortalte tillidsmanden på sin arbejdsplads gennem 20 år, at han gerne ville skrives op på "listen". Poul Poulsen er redaktionssekretær på JydskeVestkystens Kolding-redaktion, og "listen" er for alle dem, der gerne vil have en frivillig fratrædelsesordning.

Det tog en uge at træffe beslutningen, siden har han ikke tvivlet.

"Det kom på det rigtige tidspunkt. Jeg har været journalist i 22 år og 20 år på samme sted. Det er længe. Det er længe at lade døgnets nyheder gå igennem en."

Poul Poulsen tror, at han har et "godt navn" på avisen, derfor mener han ikke, at han stod i fare for at blive fyret. Han har også været glad for sit arbejde. Men det spiller ind, at arbejdet er blevet mere og mere stressende.

"Det er blevet mere teknisk præget og meget mere presset. Spørgsmålet er, hvor meget glæde jeg havde fået af min pension, hvis jeg var fortsat."

"Derfor har jeg det egentlig også ret godt med det her. Når man arbejder så længe med det fag kommer man i en osteklokke, hvor man mangler jordforbindelse. Man mangler at være sammen med læserne."

"Jeg har simpelthen lyst til frisk luft."

Det gælder både bogstaveligt og i overført betydning.

Poul Poulsen har altid haft en drøm om at sejle over Atlanten.

"Nu er chancen der," siger han fra kanten af det store hav.

Men hvordan kan en 49-årig mand med fast job droppe det hele og sejle over Atlanten?

"Jeg bor billigt, og så har jeg fået den højeste fratrædelsesgodtgørelse – et år."

Samtidig er han ved at sælge det hus, som han boede i, før han blev skilt for ni år siden. Det giver økonomisk frihed og det mod, der skal til for at tage beslutningen.

"Men gu' er jeg da bange. Jeg er da også i tvivl, om jeg fortryder det om fem år. Men hva' fa'en."
Poul Poulsen holder en pause, så man kan høre stormen igen. Han er slet ikke blevet konfronteret med den høje arbejdsløshed blandt journalister, men han ved udmærket godt, at det er underlægningsmusikken til hans afskedsreception.

"Men hva fa'en," siger han igen, "måske er det alligevel bedst for mig at lave noget fysisk. I mine unge dage har jeg prøvet at være havnearbejder og murerarbejdsmand."

Han griner.

"Jeg trænger også til at få ryddet op i mit hjem. Få tid til det, jeg ikke har haft tid til. Være mere for mine børn. Pleje mine venner. Jeg trænger til at prøve noget nyt."

JydskeVestkysten har i alt sparet 13 millioner kroner på grund af dårlig økonomi. Det betød i første omgang, at der skulle skæres 15 redaktionelle stillinger – lidt over ti procent. Efter at budgetterne er blevet gennemtrawlet, vikariater er blevet nedlagt, lederne er gået fem procent ned i løn, og syv har taget imod en frivillig fratrædelse, lykkedes det at undgå afskedigelser.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen