Det grønlandske svar på DR er økonomisk udsultet og styres i stigende grad direkte af Hjemmestyret. Den offentligt ejede radio- og tv-station, KNR, har udviklet sig til ren statsradio, fremgår det af ny udsendelse.
Manglende ressourcer og indirekte pres fra staten betyder, at det i stigende grad kniber med den uafhængige, kritiske og selvstændige journalistik. Og fortsætter udviklingen kan det true troværdigheden og selve journalistikken.
Det er budskabet i en større reportage fra Grønland, som journalist Lasse Jensen bringer i morgen i udsendelsen Mennesker og Medier på P1 kl. 13.
Hvor vi i Danmark roser armslængdeprincippet og rent faktisk har en selvejende offentlig licensfinansieret uafhængig virksomhed i form af DR, så er det ikke-eksisterende i Grønland.
Og landets indbyggere har stort set ikke noget alternativ. De er pinedød tvunget til at lytte til KNR, hvis de vil vide, hvad der sker i deres land.
Tilmed er langt de fleste udsendelser på dansk.
Det betyder, at de grønlandske medier også er under pres fra den stigende globalisering og mangel på grønlandsk-sprogede journalister.
Internettet har dog skabt nye muligheder for et af verdens mindste sprogområder, hvor afstandene tilmed er enorme.
Lasse Jensen har været på Grønland, hvor han satte direktør for KNR, Lars Lennart Sandgreen, stævne sammen med Poul Krarup, chefredaktør fra Grønlands største avis Sermitsiaq samt filmmanden og kaospilot Mikisoq H. Lynge.
Lyt til udsendelsen på P1 i morgen eller her på nettet:
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Forfatteren til denne artikel trænger til at få sine sprogfærdigheder pudset af.
"Lasse Jensen har været på Grønland, hvor han sat direktør for KNR, Lars Lennart Sandgreen, i stævne ", skriver forfatteren.
Det hedder "i Grønland", for Grønland er et land med hjemmestyre. Til gengæld er i'et foran "stævne" ganske malplaceret.
Det skal nu ikke fratage mig fornøjelsen ved at høre Lasse Jensens udsendelse, hvis jeg kommer i nærheden af en radio.